Knife'N'Fork Malbec 2019

“Her får du meget saft og kraft for pengene”
92 point | ★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Argentina, Mendoza
Pris: 75,00 kr. pr. stk.
Forhandler: Skjold Burne

Meget af det vin du drikker i dag kommer til landet som bulkvin – vin på store ståltanke, som så tappes på flasker. Bulkvin skaber panderynken hos connaisseurs indenfor vinverdenen, men gode prisbillige vinoplevelser hos hr. og fru Danmark. Og er det ikke den gode vinoplevelse til prisen der fremkalder det største smil på læben. Det tror jeg nok. I min optik giver det rigtig god mening at distribuere vinen over Atlanten på store ståltanke set ud fra et ressourcemæssigt synspunkt, og Knife’N’Fork Malbec 2019 er saftig bulkvin med grøn samvittighed, og et ret udadvendt bekendtskab. At den så samtidig smager godt og ser bragende godt ud – både i glasset og ikke mindst udstyrsmæssigt, gør blot nydelsen endnu større. Knife’N’Fork Malbec 2019 er flot mørk rubinrød i glasset, og lokker med en intens parfumereret næse af mørke brombær, blommer, hindbær, chokolade og tobak. Smagen er saftig og fyldig og overraskende ekspressiv med god dybde understøttet af en frisk moden syre og silkebløde tanniner ud i en lang harmonisk finale med en let bærsødme på bagkanten. Det er virkelig et skønt glas vin, hvor du får overraskende meget saft og kraft for pengene. Sådan!

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner