Sund aftensmad til hele familien.
Det behøver ikke være kedeligt, at tænke lidt sundhed ind i aftensmaden.
På denne side har jeg samlet en lang række af mine personlige favoritter indenfor temaet “sund aftensmad”, hvor der er tænkt over råvarernes sammensætning, så selv sund aftensmad bliver en kulinarisk oplevelse at gå ombord i.
En passion for god mad og velbehag
Jeg brænder for god mad.
God mad består af gode råvarer, og hvor der er langt kærlighed i projektet.
God mad kan også være sund mad.
Hånden på hjertet, så er jeg på ingen måder fanatisk omkring sundhed og hvad jeg propper i munden i det daglige.
Jeg har nogle klare holdninger til sundhed, livsstil og hvilke fødevarer jeg bevidst prøver at undgå i det daglige.
Men jeg er på ingen måder fanatisk.
Og jeg lader ikke min hverdag eller sociale liv styre af kalorietabeller.
Er der fødselsdagskage på arbejdet, siger jeg glædeligt “ja tak”.
Men man behøver jo ikke sige “ja tak” til stykke nummer to.
At spise mad med god samvittighed.
Det er alfa og omega for mig.
Når sundt bliver usundt
Personer med en fanatisk tilgang til sundhed, vil nok rynke på næsen, når de ser mine opskrifter på denne side, som jeg har valgt at tagge som”sund aftensmad”.
I min verden er disse opskrifter på hver deres måde med til at bidrage til en sundere livsstil.
Sundhed må ikke være styrende i ens tilværelse.
Eller ligefrem en besættelse, som desværre er hverdagen for flere og flere mennesker nu-om-dage.
En livsstil, som ligefrem kan være direkte usund, og skadelig for ens sociale liv.
Ødelæggende for ens livskvalitet.
Det der i dag benævnes som ortoreksi.
Ortoreksi er ønsket om at ændre livsstil, leve sundt eller tabe sig, men som imidlertid kommer til at tage overhånd, og blive styrende i alle ens gøremål.
Man stræber mod total perfektion. Det rene.
Motivationen består ikke længere i en vaneændring, men snarere en skadelig besættelse.
Alt bliver planlagt og overvejet til mindste detalje.
Ens fødevareindtag bliver registreret i apps og visualiseret i flotte grafer.
“I dag har du fået 223 kalorier for meget, og har kun gået 9245 skridt”.
Er livet ikke skønt.
Den perfekte livsstil.
Lige til at blive glad i låget af.
Eller måske det stik modsatte?
Den sunde balance uden dårlig samvittighed
For mit vedkommende gælder det om at finde en balance.
En balance, som ikke er styrende, men blot en fleksibel rettesnor, som er medvirkende til det gode liv.
At tænke over hvad man putter i munden.
Helt ubevidst.
Spise med god samvittighed.
Uden at det bliver kedeligt eller trivielt.
Eller styrende.
Jeg ønsker at leve et godt liv med måde.
Der skal være forskel på hverdage og weekender.
Men man skal huske at leve livet.
Hver dag.
Det gør jeg blandt andet med disse opskrifter på denne side.
Håber du kan finde inspiration til sundere aftensmad.
Aftensmad med god samvittighed og smag.