Poliziano Rosso di Montepulciano 2018

“Rødfrugtig aromatisk Sangiovese til en ganske venlig pris”
★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Italien, Toscana
Pris: 99,95 kr. pr. stk. ved køb af 6 flasker
Forhandler: Supervin.dk

Jeg får næsten lyst til at bryde ud i Michael Jacksons udødelige klassiker “Smooth Criminal”, for denne Sangiovese er blød og lækker, og jeg får lyst til at danse i skæret fra den mørke kirsebærrøde Sangiovese-vin i glasset. Det er godt skruet sammen, og denne Montepulciano-vin fremstår harmonisk og afbalanceret i en saftig frugtfrisk stil med imødekommende Sangiovese-frugt, som understøttes af en god portion moden syre og letkrydrede tanniner ud i en lettere stenet finale med god længde og ganske fin dybde. Det er letdrikkelig Sangiovese, som til prisen smager ganske fremragende. En vin som mestrer Italiens lækre “fastfood”som fx fredagspizzaen, pasta, risotto med svampe, modne oste og en saftig bøf på grillen. Næsen inviterer indenfor med mørke kirsebær, ribs, hindbær, roser, chokolade, læder og krydderurter. Smagen er som taget ud af den store Sangiovese-bibel, og et glas man bliver glad i låget af på en ganske almindelig hverdag. Der er smagfuld elegant Sangiovese-frugt over hele linjen til en hundredemand – det er ikk’ så tosset.

Jeg lægger vægt på det samlede helhedsindtryk af vinen. Sidder du og jeg tilbage som forbrugere med en god vinoplevelse ud fra det vi har smagt i glasset? Er vinen pengene værd? Og skiller vinen sig ud i forhold til mængden? Vinanmeldelser helt nede på jorden, som alle kan forstå og forholde sig til. Fra en forbruger til en anden. Det er de gode vinoplevelser i glasset vi husker.
★★★★★★ (6 stjerner)
Helt exceptionel god vinoplevelse
★★★★★ (5 stjerner)
Fremragende vinoplevelse
★★★★ (4 stjerner)
Gennemsnitlig value-for-money vin
★★★ (3 stjerner)
Under gennemsnittet
★★ (2 stjerner)
Utilfredsstillende vinoplevelse
★ (1 stjerne)
Hæld indholdet ud i vasken

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner