Hasselbackkartofler i airfryer

Hasselbackkartofler er en populær spise, der er elsket af mange. Disse skivede kartofler er skåret på en sådan måde, at de stadig er sammenhængende, men med flere overflader, der bliver udsat for den intense varme i airfryeren. Det er lækkert og let tilberedt tilbehør, som passer til mange forskellige måltider – ikke mindst en lækker culottesteg tilberedt i airfryer. Du kan selvfølgelig godt tilberede hasselbackkartofler i en helt almindelig varmluftovn – det har jeg gjort et utal af gange, men har du først tilberedt disse kartofler med svensk oprindelse i en airfryer, går du aldrig tilbage til den traditionelle tilberedningsmetode.

En opskrift med en lang historie

Hasselbagte kartofler er en svensk kartoffelopskrift, som efter sigende stammer helt tilbage til 1700-tallet. Det var dog først engang i 1950’erne, at den nuværende udgave blev populær takket være en svensk kok på Hotel Hasselbacken i Stockholm. De skivede kartofler blev ganske enkelt populære takket være den kortere tilberedningstid. Opskriften blev oprindeligt brugt til at lave en kartoffel med en skorpe, der er sprød og smagfuld. Kokken skulle helt tilfældigt være kommet på ideen med at lave tynde snit i kartoflerne, fremfor at skære kartoflerne helt igennem i tynde skiver. Dette resulterede i de karakteristiske skiveskårne kartofler med sprød skorpe, som er elsket af mange verden over.

Hasselbackkartofler i airfryer er sundere og hurtigere at tilberede end i en almindelig ovn. Ved at tilberede kartoflerne i en airfryer, kan du reducere mængden af olie eller smør, og samtidig får du mere sprøde og lækre karftoler på kortere tid. Du kan eksperimentere med forskellige krydderier og smagsvarianter for at tilpasse kartoflerne til din personlige smag. Prøv fx at tilsætte lidt fintrevet parmesan mellem skiverne, små stykker bacon i skiver eller drys kartoflerne med lidt rasp, som kun gør resutaltet endnu mere lækkert. Du kan også tilsætte friske krydderurter som fx timian, rosmarin og estragon.

Prøv lige at se opskriften på: Lammeculotte i airfryer

Denne opskrift på hasselbackkartofler i airfryer er:

  • Lækre sprøde skivede kartofler tilberedt i airfryer
  • Nem at tilberede med minimal brug af olie eller smør
  • Populært tilbehør til mange måltider som fx en god bøf, culottesteg og helstegt kylling
  • Et lækkert alternativ til pomfritter og fyldte bagte kartofler

Disse ingredienser skal du bruge:

  • Kartofler
  • Smør eller olivenolie
  • Hvidløg (hvidløgspulver kan også anvendes)
  • Mild paprika
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • Frisk persille

Prøv lige at se opskriften på: Culottesteg i airfryer

Airfryer opskrifter
Madlavning i en airfryer er meget andet end friterede pomfritter og sprødstegt kylling. Den hurtigt cirkulerende varmluft giver uanede muligheder, når det kommer til hurtig og velsmagende aftensmad. Den smarte varmluft-teknologi muliggør tilberedning uden brug af olie, og kan mange gange erstatte de klassiske tilberedningsmetoder i ovn, friture og pandestegning. Og alle de måltider du kan tilberede i ovn, kan du også tilberede i en airfryer. Få opskrifter på mad i airfryer her.

Ridse kartofler
Kartofler i airfryer
Hasselbagte kartofler i airfryer
Prøv fx at tilsætte lidt fintrevet parmesan mellem skiverne, små stykker bacon i skiver eller drys kartoflerne med lidt rasp, som kun gør resutaltet endnu mere lækkert. Du kan også tilsætte friske krydderurter som fx timian, rosmarin og estragon.

Er airfryer billigere i strøm end ovn?
Jeg kommer helt uvilkårligt til at tænke på ‘Kejserens nye klæder’, når snakken falder på airfryer. Er en airfryer en sand revolution indenfor køkkenapparater, og kan denne varmluft-frituregryde afløse den traditionelle ovn i køkkenet? Ja, for den sags skyld reducere strømforbruget i hjemmet, som mange forbrugere drømmer om, når de anskaffer sig en airfryer. Er det virkelig billigere at bruge en aiffryer i forhold til en almindelig ovn? Det kan du få svaret på her.

Prøv lige at se opskriften på: Fyldte bagekartofler i airfryer

Tips og tricks

Hasselbagte kartofler er en populær måde at tilberede kartofler på, og når du først har lavet disse skiveskårne kartofler i en airfryer, går du aldrig tilbage til en anden tilberedningsmetode. Med en airfryer kan du tilberede dem til perfektion, og stort set uden brug af fedtstof. Her er nogle tips og tricks til, hvordan du tilbereder de mest sprøde og velsmagende hasselbackkartofler i en airfryer:

  1. Vælg de rigtige kartofler: Vælg mellemstore kartofler, der er velegnede til at skære i tynde skiver uden at gå i stykker. De bedste sorter til hasselbackkartofler er Yukon Gold eller Russet.
  2. Vask og tør kartoflerne: Skyl kartoflerne og dup dem tørre med et viskestykke eller køkkenrulle.
  3. Skær kartoflerne i tynde skiver: Brug en skarp kniv til at skære tynde skiver på tværs af kartoflen, men sørg for ikke at skære hele vejen igennem. Placer kartoflerne i en skål med koldt vand, mens du arbejder, for at undgå at de bliver brune og samtidig kan trække lidt af stivelsen ud af kartoflerne.
  4. Tilsæt smag: Pensl med lidt olivenolie eller smeltet smør, og krydr med salt og peber på toppen af kartoflerne, inden du lægger dem i airfryer-kurven. Du kan også tilføje krydderurter som fx paprika, hvidløgssalt, rosmarin, timian, finpresset hvidløg eller revet ost for ekstra smag.
  5. Forvarm airfryeren: Tænd din airfryer på 200° grader og lad den forvarme i et par minutter. Hvis din airfryer er udstyret med to varmelegemer, er det ikke nødvendigt med forvarme – det afhænger helt af den pågældende model.
  6. Placer kartoflerne i airfryeren: Placer kartoflerne i airfryer-kurven i et enkelt lag, og undgå at overlæsse kurven. Luftstrømmen skal kunne cirkulere frit omkring kartoflerne for at sikre en jævn tilberedning og et sprødt stegeresultat.
  7. Tilberedningstid: Steg kartoflerne i airfryeren i ca. 25-30 minutter, eller indtil de er sprøde og gyldne. Undervejs kan du tage kurven ud af airfryeren, og pensle kartoflerne med lidt mere olie for at holde dem fugtige og sikre en sprød stegeskorpe.
  8. Servering: Når kartoflerne er færdige, kan du pynte dem med lidt finthakket persille eller forårsløg på toppen. Server kartoflerne imens de er varme.
  9. Husk at tilpasse tilberedningstiden afhængigt af din airfryer-model og størrelsen på dine kartofler.

God fornøjelse.

Hasselbackkartofler i airfryer

Hasselbackkartofler i airfryer

Antal personer: 4 Forberedelse: Tilberedning:
Næringsindhold: 240 kalorier 20 grams fedt
Hvor glad er du for opskriften? 4.7/5
( 123 bedømmelser )

Ingredienser:

  • 1 kg. kartofler
  • 3 spsk. olivenolie eller smeltet smør
  • 1 tsk. mild paprik
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • Evt. et par fed finpresset hvidløg eller hvidløgspulver
  • Evt. lidt finthakket timian eller rosmarin

Opskrift - sådan gør du trin for trin:

  1. Skræl eller skrub kartoflerne under koldt vand med en grydesvamp, og skær et lille stykke af bunden, så kartoflerne kan stå stabilt på skærebrættet og på grillpladen i airfryeren.
  2. Skær hver kartoffel i tynde skiver på tværs uden at skære helt igennem kartoflen. Du kan med fordel lægge et par grillspyd i træ på hver side af kartoflen, som bidrager til at du ikke kommer til at skære helt igennem kartoflen.
  3. Pensl de skivede kartofler med lidt olivenolie eller smeltet smør, og fordel dem i et lag på grillpladen i airfryeren. Krydr med paprika, hvidløgspulver, groft salt og friskkværnet peber. Du kan også pensle kartoflerne med lidt finpresset hvidløg rørt sammen med et par spiseskefulde olivenolie, eller fordele lidt fintrevet parmesan imellem skiverne på kartoflerne.
  4. Steg kartoflerne i 20 minutter ved 180° grader, og pensl dem med lidt ekstra olivenolie. Steg dem i yderligere 10-15 minutter, eller til de er møre og har fået en flot gylden stegeskorpe. Stegetiden vil variere afhængig af den pågældende airfryer.
  5. Drys kartoflerne med lidt finthakket persille, og server dem varme som lækkert tilbehør.
  6. Velbekomme.
Har du prøvet en af mine opskrifter?
Så vil jeg rigtig gerne høre hvordan det gik. Smid mig en kommentar længere nede på siden, og fortæl mig hvad du synes om opskriften.

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner