Forside » Hvidløgsdressing

Hvidløgsdressing

Hvidløgsdressing

Må jeg præsentere dig for den mest cremede dressing med hvidløg. Hvidløgsdressing. Kolddressing med hvidløg. En mundvandsdrivende lækker opskrift på dressing med hvidløg til salat, pizza, pastasalat, kylling, kartofler, grøntsager og ikke mindst som dip til tapas og chips. Denne kolddressing med hvidløg er et fedtfattigt alternativ til den klassiske aioli, og har efter min mening langt flere anvendelsesmuligheder. Den er ikke nær så tung og "mayonnaise-agtig", men noget mere frisk og let i udtrykket.

På få minutter kan du servere den mest velsmagende kolddressing for familien, som du med ro i sindet kan nyde uden skelen til kalorietabellen eller badevægten. Det er sund dip, koldsovs og dressing på samme gang. Og lov mig nu, at du ikke går på kompromis med fedtprocenten. Det skal være græsk yoghurt med et fedtindhold på 10%, da det tilfører så meget mere smag og konsistens til dressingen. Alternativt cremefraiche på 18%, som er lidt mere lind i konsistensen, og nemmere at fordele på fx pizzaer og salater.

Prøv lige at se opskriften på: Smørstegte kartofler

Opskrift på hvidløgsdressing

Rør alle ingredienserne sammen i en røreskål, og smag dressingen til med salt, peber og evt. lidt mere friskpresset citronsaft. Det er kort og godt opskriften på denne lækre hvidløgsdressing, som til enhver tid kan sætte de fabriksfremstillede dressinger med hvidløg til vægs i supermarkedet. Konsistensen er tyk og cremet, og hænger som harpiks på et stykke sprødstegt kylling eller ovnstegte kartofler. Ønsker du en lidt mere lind konsistens, kan du erstatte den græske yoghurt med cremefraiche, hvilket gør den nemmere at fordele på hjemmelavet pizza og pastasalat.

Prøv lige at se opskriften på: Pizzasauce

Denne opskrift på hvidløgsdressing er:

  • En mundvandsdrivende lækker kolddressing med hvidløg
  • Den ultimative hvidløgsdressing til kartofler, salater, pizza, kød og som uimodståelig dip
  • Utrolig nem at tilberede på få minutter, og smager ganske enkelt helt fantastisk
  • Et sundt alternativ til klassisk aioli, da dressingen består af græsk yoghurt med kun 10% fedt

Disse ingredienser skal du bruge:

  • Græsk yoghurt 10%
  • Hvidløg (kan erstattes med hvidløgspulver)
  • Økologisk citron
  • Akaciehonning (sukker kan også anvendes)
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Prøv lige at se opskriften på: Pizzadej

Hvidløgsdressing

Prøv lige at se opskriften på: Chimichurri

Smagsnoter:

  • Hvidløg - finpresset hvidløg tilfører en frisk smag af hvidløg til dressingen, som kan justeres op og ned i mængde alt efter personlige præferencer.
  • Græsk yoghurt 10% - jeg vil helt klart anbefale dig at bruge ægte fuldfed græsk yoghurt med en fedtprocent på 10%. Det giver en lækker dybde rent smagsmæssigt, og en lækker cremet konsistens.
  • Friskpresset citronsaft - jeg er stor fan af friskpresset citronsaft, hvilket tilfører syre og en skøn friskhed til dressingen. Du kan sagtens bruge citronsaft på flaske, hvis du ikke lige har friske citroner ved hånden.

Kan jeg gange opskriften op?

Ja. Du kan sagtens skalere opskriften op uden ændringer i fremgangsmetode eller skaleringsforhold. Sommetider kan du ikke bare gange en opskrift op med faktor to eller tre, da nogle ingredienser har det med at blive for gennemtrængende, hvis de bare bliver fordoblet. Det er dog ikke tilfældet med denne kolddressing, som du bare kan skalere op eller ned som du har lyst til.

Kan jeg lave hvidløgsdressingen på forhånd?

Ja. Du kan sagtens lave dressingen på forhånd, og så opbevare den i en tætlukket beholder på køl i minimum et par dage. På denne måde får de finpressede hvidløg og de øvrige ingredienser mulighed for at sætte sig i dressingen. Dressingen består af et fermenteret mælkeprodukt med rå hvidløg, hvilket forkorter holdbarheden, da yoghurten er blevet "forurenet". Forvent en holdbarhed på køl i tætlukket emballage på ca. 2-3 dage.

God fornøjelse.

Hvidløgsdressing

Print
Serves: 4-6 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 40 calories 20 grams fat
Rating: 4.7/5
( 34 voted )

Ingredients

  • 5 dl. græsk yoghurt 10%
  • 3 fed hvidløg, finpresset
  • Saften fra en halv økologisk citron
  • 1,5 tsk. akaciehonning (sukker kan også anvendes)
  • 1 tsk. salt
  • Lidt friskkværnet peber

Instructions

  1. Rør alle ingredienserne godt sammen i en mindre røreskål, og smag hvidløgsdressingen til med salt, peber og evt. lidt mere citronsaft.
  2. Stil den færdige dressing på køl indtil den skal serveres.
  3. Velbekomme.

Notes

Du kan godt bruge yoghurt naturel, ymer, cremefraiche eller tykmælk, men får helt klart det bedste resultat med græsk yoghurt med en fedtprocent på 10%. Græsk yoghurt giver en rigtig god smag og en cremet konsistens, som gør denne kolddressing uimodståelig.

Hvidløgsdressing

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *