Forside » Salater og tilbehør » Tomatsalat

Tomatsalat

Tomatsalat

Ingen sommer uden en hjemmelavet tomatsalat spækket med smagen af solmodne danske tomater. Jeg elsker tomatsalat. Så er det sagt. En af de mest simple salater du kan fremtrylle i køkkenet, men som rent smagsmæssigt befinder sig på allerøverste hylde i forhold til så mange andre salater.

Opskriften på denne tomatsalat er inspireret af den italienske capresesalat, som er en simpel og enkel tomatsalat bestående af tomater, rødløg og frisk mozzarella skåret i skiver eller rustikke stykker vendt sammen med baslikum og olivenolie. Capresesalat er obligatorisk, når jeg sætter mig til bords på en italiensk restaurant. Jeg elsker det italienske køkken, og ikke mindst deres gode råvarer, hvor en tomat smager af sol, varme og middelhavsstemning. Og hvor tomatskiverne nærmest skaber en mindre aromaeksplosion i munden, som nærmest er ubeskrivelig.

Prøv lige at se opskriften på: Langtidsbagte tomater

Denne opskrift på tomatsalat er:

  • En mundvandsdrivende lækker sommersalat som tilbehør eller som et let hovedmåltid i selskab med lidt godt madbrød og et glas kølig hvidvin
  • Legende let at fremtrylle på under 10 minutter
  • En saftig og aromatisk sommersalat inspireret af den italienske capresesalat
  • Velegnet som tilbehør hele året rundt, men smager nu bedst om sommeren når de danske tomater er i sæson
  • Den bedste tomatsalat spækket med sommerstemning

Prøv lige at se opskriften på: Middelhavssalat med couscous

Disse få ingredienser indgår i denne lækre tomatsalat:

  • Solmodne tomater
  • Rødløg
  • Frisk mozzarella
  • Basilikum
  • Persille
  • Hvidløg
  • Rørsukker
  • Rødvinseddike
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Prøv lige at se opskriften på: Sommersalat

Tomatsalat

Italiensk capresesalat

Italiensk tomatsalat og capresesalat er i bund og grund den samme salat blot tilberedt på vidt forskellige breddegradder i henholdsvis Danmark og Italien, men med samme ingredienser. Og dog. Der er én væsentlig forskel. Sydens sol og varme himmelstrøg, som booster smagen i enhver grøntsag i Middelhavslandene sydpå. Det er denne smag af sol og varme i grøntsagerne, som får mundvandet til at løbe i vand, når man fx sætter tænderne i en solmoden italiensk tomat, og det der gør tomatsalaten så ualmindelig lækker.

Prøv lige at se opskriften på: Yemista – græske fyldte grøntsager i ovn

Dansk tomatsalat på steorider

Denne intense smag af tomat kan man ikke opleve på vore breddegrader - ikke engang om sommeren, hvor tomaterne er i sæson i de danske drivhuse, men det findes der heldigvis en løsning på. Svaret hedder langtidsbagte eller semidried tomater - kært barn har mange navne. Langtidsbagte tomater som smager af sol, sommer og tomat med tomat på. Det perfekte tilbehør til en lang række måltider, hvor man ønsker en mundvandsdrivende intens tomatsmag som fx i denne tomatsalat. Selv om kalenderen siger november måned, kan du godt lave en lækker aromatisk tomatsalat ved hjælp af en stor håndfuld langtidsbagte tomater, som tilfører tomatsalaten en skøn intens aroma af solmodne tomater.

Velbekomme.

Tomatsalat

Print
Serves: 4-6 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 225 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 6 voted )

Ingredients

  • Tomatsalat:
  • Ca. 750 gr. solmodne tomater (4 store bøftomater)
  • 1 håndfuld langtidsbagte tomater (kan undlades)
  • 1 rødløg
  • 1 stor håndfuld grofthakket basilikum og persille
  • 1 frisk mozzarella
  • Dressing:
  • 1 fed presset hvidløg
  • 4 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. rødvinseddike
  • 1 tsk. økologisk rørsukker
  • ½ tsk. salt
  • Friskkværnet peber
  • Pynt:
  • Lidt frisk basilikum eller persille

Instructions

Tomatsalat:

  1. Skyl tomaterne under koldt vand og skær tomaterne ud i mundrette rustikke stykker.
  2. Hæld tomaterne op i et fad eller salatskål.
  3. Pil rødløget og halver det, og skær det ud i tynde både.
  4. Fordel de tynde løgbåde ovenpå tomaterne.
  5. Vend de langtidsbagte tomater ned til tomaterne og løgene.
  6. Hæld væden fra den friske mozzarella og bræk den i rustikke stykker, og fordel herefter osten i fadet eller skålen.
  7. Vend den færdige dressing ud over tomaterne og løgene, og bland tomatsalaten med et par gafler eller dine fingre.
  8. Pynt tomatsalaten med lidt basilikum eller persille.
  9. Velbekomme.

Dressing:

  1. Pisk olivenolie, rødvinseddike, rørsukker, hvidløg, salt og peber sammen i en lille skål.
  2. Hak krydderurterne groft og vend det i dressingen.
  3. Du kan med fordel lade tomatsalaten stå og trække lidt i køleskabet inden servering, så marinaden kan få tid til at trække lidt ind i tomaterne.

Notes

Server tomatsalaten sammen med lidt lækkert madbrød og et glas kølig hvidvin. Tomatsalaten kan holde sig på køl i minimum et par dage.

Tomatsalat
Tomatsalat

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *