Forside » Vegetarmad » Yemista – græske fyldte grøntsager i ovn

Yemista - græske fyldte grøntsager i ovn

Yemista - græske fyldte grøntsager i ovn

Jeg er ret begejstret for Grækenland og ikke mindst det græske køkken, som i min optik virkelig har noget at byde ind med. Ikke mindst anvendelsen af friske grøntsager og krydderier, som er de bærende elementer i mange græske måltider uden kød. Yemista er en af disse klassiske græske retter, som i al sin enkelhed består af fyldte grøntsager tilberedt i ovn.

Hvis du har været på ferie i Grækenland, har du nok set eller smagt yemista på et eller andet tidspunkt. Det er en klassisk vegetarisk spise, som du kan bestille på stort set alle græske restauranter, og som samtidig er meget udbredt iblandt den græske befolkning. Yemista går også under navnet "gemista", men skulle efter sigende være to sider af samme sag, og er blot en generel betegnelse for fyldte grøntsager, som kan tilberedes og varieres i det uendelige.

Prøv lige at se opskriften på: Græsk pitabrød

Denne opskrift på græske fyldte grøntsager i ovn er:

  • Den helt klassiske opskrift på græske fyldte grøntsager i ovn
  • Billig og lækker aftensmad - som hovedmåltid eller som tilbehør til kød
  • En oplagt mulighed for at få ryddet op i din grøntsagsskuffe
  • 100% kødfri og 100% plantebaseret
  • Nem at tilberede og kan laves i forvejen
  • Traditionel græsk køkken med indbygget middelhavsstemning

Prøv lige at se opskriften på: Kartofler i fad med bacon og parmesan

Disse ingredienser skal du anvende til yemista:

  • Tomat
  • Peberfrugt
  • Rødløg
  • Gulerod
  • Mandler
  • Kalamata oliven
  • Feta
  • Capers
  • Hvidløg
  • Rosiner eller figner
  • Ris eller quinoa
  • Tomatkoncentrat
  • Grøntsagsbouillon
  • Persille
  • Dild
  • Oregano
  • Mynte
  • Salt
  • Peber
  • Olivenolie
Yemista - græske fyldte grøntsager i ovn
Her ser du de udhulede grøntsager inden de bliver fyldt op med risblandingen. Her har jeg brugt røde peberfrugter, rødløg og store bøftomater, men du kan også anvende fx almindelige løg og runde zucchini (squash).
Yemista - græske fyldte grøntsager i ovn

Prøv lige at se opskriften på: Græsk gyros

Fyldte grøntsager i ovn på den græske måde

Yemista eller gemista er fyldte grøntsager i ovn, som i selskab med hjemmelavet tzatziki, knuste kartofler og et græsk pitabrød med statsgaranti vil få mundvandet til at løbe omkring aftensbordet. Det er græsk vegetarisk aftensmad spækket med smag og vaskeægte middelhavsstemning. Fyldte grøntsager i ovn er simpel græsk bondekost, som bare smager helt fantastisk og er stærkt vanedannende. Yemista består kort og godt af udhulede solmodne grøntsager fyldt til randen med sauterede ris og grøntsager samt seriøse mængder friskhakkede krydderurter. Det er en ret du næsten ikke kan krydre for meget hvis jeg selv skal sige det.

God fornøjelse.

Yemista - græske fyldte grøntsager i ovn

Print
Serves: 4-6 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 235 calories 20 grams fat
Rating: 4.5/5
( 11 voted )

Ingredients

  • 3 store bøftomater
  • 2 store røde peberfrugter
  • 2 store rødløg
  • 1 gulerod skåret i tynde skiver eller små rustikke stykker
  • 1 håndfuld grofthakkede mandler
  • 1 håndfuld kalamata oliven udstenet og halveret
  • 200 gr. feta i små rustikke stykker
  • 2 spsk. capers (kan undlades)
  • 3 fed presset hvidløg
  • 2-3 spsk. grofthakkede jumbo rosiner eller tørrede figner (kan undlades)
  • 300 gr. brune ris (andre typer ris eller quinoa kan også anvendes)
  • 2 spsk. tomatkoncentrat
  • 3 dl. grøntsagsbouillon
  • 1 bdt. finthakket persille
  • 1 bdt. finthakket dild
  • 1 par kviste grofthakket frisk oregano (1 tsk. tørret oregano kan også anvendes)
  • 1 lille håndfuld finthakket mynte (jo mere mynte, desto mere smag får hele retten)
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • Evt. ¼ tsk. tørret chiliflager
  • Olivenolie

Instructions

Tilberedning af fyldet til yemista:

  1. Skyl de grøntsager som skal udhules og fyldes under koldt vand, og skær forsigtigt toppen af alle grøntsagerne. Du kan enten vælge at tilberede de fyldte grøntsager med eller uden top - det er lidt en smagssag.
  2. Udhul tomaterne med en hulske eller en lille skarp kniv, og gem tomatkødet i en lille skål.
  3. Udhul de øvrige grøntsager, og gem frugtkødet i en skål. Du skal bevare ca. en fjerdedel af tykkelsen på de forskellige grøntsager (det giver sig selv med tomaterne og peberfrugterne).
  4. Smør et ildfast fad med lidt olivenolie og fordel de udhulede grøntsager i fadet.
  5. Hak frugtkødet forholdsvis fint fra de udhulede grøntsager og hæld det ned i en skål.
  6. Opvarm et 3-4 spiseskefulde olivenolie på en pande eller stor gryde ved høj varme, og sauter grøntsagerne (gulerod, rødløg, peberfrugter) i et par minutter. Tomatkødet skal først anvendes når du tilsætter grøntsagsbouillon.
  7. Tilsæt de pressede fed hvidløg og rør lidt rundt på panden.
  8. Lad grøntsagerne og løgene stege klare i yderligere et par minutter.
  9. Tilsæt friskkværnet peber og to teskefulde fint salt til grøntsagerne.
  10. Tilsæt risene og lad dem stege med på panden i 3-4 minutter.
  11. Tilføj tomatkoncentrat og rør det godt rundt i grøntsagerne.
  12. Hæld kogende grøntsagsbouillon og tomatkødet ned til grøntsagerne på panden, og bring det hele i kog under omrøring.
  13. Lad nu grøntsagerne og risene simre videre i ca. 15 minutter eller til risene er lige ved at være perfekte i konsistensen - de skal stadigvæk have lidt bid.
  14. Imens risene simrer på panden eller i gryden hakker du de friske krydderurter fint.
  15. Rist mandlerne på en tør pande ved høj varme i nogle minutter indtil de begynder at tage farve.
  16. Hak de ristede mandler groft.
  17. Hak rosiner eller tørrede figner groft.
  18. Smuldre fetaosten i rustikke stykker med fingrene.
  19. Tag panden eller gryden af varmen når risene er færdigkogte.
  20. Forvarm ovnen til 200° grader almindelig ovnvarme.

Sådan samler du din yemista:

  1. Vend de friske krydderurter, grofthakkede mandler og rosiner/figner ned til risblandingen. Tilsæt de halverede kalamata oliven og capers drænet for væde. Rør forsigtigt rundt med en grydeske indtil alle ingredienserne er blevet rørt godt sammen.
  2. Fordel nu fyldet ned i de forskellige udhulede grøntsager med en spiseske. Sørg for at presse fyldet godt sammen. Hvis du vil tilberede de fyldte grøntsager med låg, skal du kun fylde grøntsagerne op til kanten. Jeg foretrækker at tilberede dem uden låg, og fylder bare grøntsagerne godt op med top på.
  3. Hæld lidt grøntsagsbouillon ned i fadet til grøntsagerne - ca. 1-2 dl og dæk dem til med staniol.
  4. Bag grøntsagerne i den forvarmede ovn i ca. 40-45 minutter alt afhængig af ovntype og tykkelsen på dine fyldte grøntsager. Grøntsagerne skal være godt møre og let brankede i overfladen.
  5. Tag de færdigbagte fyldte grøntsager ud af ovnen, og lad dem køle lidt af i 10 minutter inden de skal serveres, så smagen kan sætte sig i retten.
  6. Velbekomme.

Notes

Du kan med fordel lave din yemista en dag eller to i forvejen, så de blot lige skal bages i ovnen. Opskriften på denne udgave af yemista er vegetarisk, men du kan sagtens tilsætte lidt hakket oksekød til fyldet. Yemista kan spises både varm og kold, og kan gemmes på køl i 2-3 dage. Yemista er fryseegnet i op til tre måneder. Server dine græske fyldte grøntsager sammen med hjemmelavet tzatziki og knuste kartofler.

Yemista - græske fyldte grøntsager i ovn
Yemista - græske fyldte grøntsager i ovn

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *