Kartofler i fad med bacon og parmesan

Kartofler i fad med bacon og parmesan er en af de helt store favoritter her i huset, når det kommer til tilbehør og gratinerede kartofler. Det er en mundvandsdrivende lækker kartoffelret, som man både kan spise som tilbehør eller som et selvstændigt måltid uden kød (hvis vi lige ser bort fra de sprødstegte bacontern i retten) – bacon er i min verden et krydderi.

Denne opskrift på kartofler i fad med bacon og parmesan er et lettere og sundere alternativ til de klassiske flødekartofler, men mindst lige så lækker og smagfuld med herlige aromaer af parmesan, bacon, glaserede løg og krydderurter. Som væde i retten anvendes grøntsagsbouillon, som stille og roligt bliver absorberet af kartoflerne under og efter tilberedningen i ovnen. Når kartoffelfadet kommer ud af ovnen, skal retten lige sætte sig tildækket i 15-20 minutter inden servering.

Prøv lige at se opskriften på: Kartofler i ovn med gremolata

Denne opskrift på kartofler i fad med bacon og parmesan er:

  • Mundvandsdrivende lækre kartofler i ovn spækket med umami
  • Et sundere alternativ til klassiske flødekartofler
  • Lækkert tilbehør til mange måltider med kød
  • Gratinerede kartofler i lag med glaserede løg, sprødstegte bacontern og revet parmesan
  • Nemme at tilberede og kan laves i forvejen med opbevaring på køl eller frost

Prøv lige at se opskriften på: Smørstegte kartofler

Disse ingredienser skal du bruge til kartofler i fad med bacon og parmesan:

  • Kartofler
  • Løg
  • Bacon i tern
  • Smør
  • Balsamicoeddike
  • Parmesan
  • Tørret eller frisk timian
  • Tørret eller frisk rosmarin
  • Grøntsagsbouillon
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Prøv lige at se opskriften på: Knuste kartofler

Kartofler i fad med bacon og parmesan
Kartofler i fad med bacon og parmesan er mundvandsdrivende lækkert tilbehør til fx grillet kød, græske frikadeller, fjerkræ eller som et måltid i sig selv. Kartofler i fad med bacon og parmesan består af 4-5 lag med skiftevis kartofler, glaserede løg, sprødstegte bacontern og revet parmesan. Til sidst hældes der lidt grøntsagsbouillon i fadet

Prøv lige at se opskriften på: Græsk kartoffelsalat

Kartofler i fad med indbygget middelhavsstemning

Kartofler i fad med bacon og parmesan er kort og godt et kartoffelfad i ovn med indbygget middelhavsstemning. Masser af middelhavsstemning. Det er et kartoffelfad med lige dele inspiration fra både Italien og Grækenland, hvor de sprødstegte bacontern, revet parmesan og masser af tørrede eller friske krydderurter som fx timian og rosmarin med statsgaranti skaber feriestemning i det lille hjem.

Prøv lige at se opskriften på: Gratineret kartoffelmos med parmesan

Vi er selvforsynende med middelhavs-krydderurter fra vores højbed på terrassen, som ofte indgår i min madlavning, men tørrede krydderurter er lige så velegnede, og når jeg laver dette kartoffelfad indgår der både tørre og friske krydderurter i form af timian, rosmarin og lidt persille. Opskriften på kartofler i fad med bacon og parmesan er kun vejledende, og det er sådan en kartoffelret du kan variere i det uendelige med andre typer krydderurter og fastmodnede oste som fx Vesterhavsost, Comendante og Rød Krystal.

God fornøjelse.

Kartofler i fad med bacon og parmesan

Kartofler i fad med bacon og parmesan

Antal personer: 6 Forberedelse: Tilberedning:
Næringsindhold: 325 kalorier 20 grams fedt
Hvor glad er du for opskriften? 4.9/5
( 9 bedømmelser )

Ingredienser:

  • 1,5 kg. kartofler i tynde skiver på 3-4 mm. tykkelse
  • 300-400 gr. bacon i tern
  • 3 store løg
  • 150-200 gr. revet parmesan
  • 60 gr. smør
  • 2-3 spsk. balsamicoeddike
  • Ca. 3-4 dl. grøntsagsbouillon
  • Ca. 2-3 tsk. tørret timian eller 2-3 spsk. friskhakket timian
  • Ca. 2 tsk. tørret rosmarin eller 2 spsk. friskhakket rosmarin
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Opskrift - sådan gør du trin for trin:

  1. Start med at stege baconternene sprøde på en pande eller gryde ved middelhøj varme.
  2. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver med en tykkelse på 3-4 mm. Jeg bruger et mandolinjern til at skære kartoflerne i tynde skiver, men du kan også sagtens skære dem i tynde skiver med en skarp grøntsagskniv.
  3. Læg de færdigstegte bacontern op på en tallerken, og steg løgene klare ved middel varme i det resterede fedtstof på panden. Tilsæt evt. lidt smør hvis der mangler fedtstof på panden eller i gryden. 
  4. Lad løgene karamellisere stille og roligt, og vend dem et par gange undervejs. Løgene skal være bløde og let gyldne når de er ved at være færdige.
  5. Når løgene er ved at være færdige, tilsætter du et par spiseskefulde balsamicoeddike, og lader løgene stege videre i et par minutter. Balsamicoeddiken tilfører en lækker let syrlig sødme til løgene.
  6. Forvarm ovnen til 180° grader varmluft.
  7. Imens ovnen varmer op laver du dit kartoffelfad.
  8. Smør et ildfast fad med lidt olie.
  9. Fordel en fjerdedel af kartoflerne i bunden af fadet ved at lægge dem delvis ind over hinanden. Fordel en tredjedel af de glaserede løg ovenpå kartoflerne og herefter en tredjedel af de sprødstegte bacontern. Slut af med en tredjedel af parmesanen, og krydre rundhåndet med både salt, friskkværnet peber, timian og rosmarin.
  10. Gentag processen indtil du har fire lag kartofler, og slut af med at fordele den sidste fjerdedel af parmesanen ovenpå kartoffelskiverne.
  11. Hæld herefter kogende grøntsagsbouillon ned langs kanten i fadet så tre ud af de fire lag kartofler er dækket til med bouillon.
  12. Fordel nogle små klatter smør ovenpå parmesanen, og gratiner kartoflerne i ca. 70-80 minutter eller til kartoflerne er møre.
  13. Tag fadet med kartoflerne ud af ovnen, og lad de gratinerede kartofler sætte sig i 15-20 minutter inden servering.
  14. Pynt med lidt friskhakkede krydderurter og server dine kartofler i fad med bacon og parmesan.
  15. Velbekomme.

Yderligere kommentarer

Det er vigtigt, at du ikke skyller dine kartofler under koldt vand efter du har skrællet dem, da du så skyller meget af stivelsen ud af kartoflerne, som er med til at tykne grøntsagsbouillonen under gratineringen. Du kan sagtens forberede kartoffelfadet dagen i forvejen, og så opbevare det på køl indtil det skal gratineres. Du kan også gratinere kartoflerne i fad, og så fryse den ned, hvorefter de blot skal opvarmes i en forvarmet ovn ved 180° grader varmluft i ca. 30 minutter.

Har du prøvet en af mine opskrifter?
Så vil jeg rigtig gerne høre hvordan det gik. Smid mig en kommentar længere nede på siden, og fortæl mig hvad du synes om opskriften.
Kartofler i fad med bacon og parmesan

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

2 kommentarer

Sussie Wandel 1. januar 2022 - 20:50

Sidder lige og kigger opskrifter fra nytåret igennem og opdager at jeg har brugt to af dine, har også skrevet på din Panna Cotta med mango. Denne opskrift er virkelig lækker og nem. Det er helt sikkert ikke sidste gang den skal bruges. Overvejede at bruge den med koteletter i bunden. Tak for opskrifter

Besvar
Thomas fra Barego'mad 2. januar 2022 - 00:46

Hej Sussie,
Det er jeg meget taknemmelig for – tak for din interesse og tillid til min madblog 😊 Panna cotta er altid et hit som dessert, nem at lave og udgaven med mango giver et dejligt frisk modspil til fløden. Tak for dit feedback.

Hilsen
Thomas

Besvar

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner