Forside » Jul » Grønkålssalat

Grønkålssalat

Grønkålssalat

Jeg er pjattet med grønkålssalat i vinterhalvåret. Grønkålssalat spækket med sprøde æblestykker, appelsin, tranebær, valnødder og ikke mindst masser af søde granatæblekerner. Det er ganske enkelt den ultimative vintersalat, som med sin mørkegrønne farve er et frisk pust i de mørke vintermåneder, hvor de majestætiske grønkålsstokke knejser op af den mørke muld i køkkenhaven. Det er ikke uden grund, at grønkålen bliver kaldt for "vinterens spinat", som med sine krøllede sprøde blade sætter smag på enhver efterårs- og vintersalat. Og som prikken over i'et er denne grove salat utrolig nem at tilberede, som samtidig er spækket med gavnlige vitaminer for krop og sjæl.

Prøv lige at se opskriften på: Waldorfsalat

Opskrift på grønkålssalat

De aromatiske let bitre grønkålsblade får selskab af søde appelsin- og æblestykker, syrlige granatæblekerner og en mundvandsdrivende lækker honning- og sennepsdressing, som tilfører denne mørkegrønne vintersalat en ekstra smagsmæssig dimension med sine mange smagsmæssige elementer.

Prøv lige at se opskriften på: Kartoffel rösti

Denne opskrift på grønkålssalat er:

  • Den ultimative vintersalat spækket med sprøde æblestykker, appelsin, tranebær, valnødder og granatæblekerner
  • En grov og sund kålsalat, som er utrolig nem at tilberede
  • Det perfekte tilbehør til aftensmaden i vinterhalvåret
  • Sprød og velsmagende med en lækker vinaigrette bestående af æbleeddike, akaciehonning, olivenolie og dijonsennep
  • Spækket med sunde vitaminer og antioxidanter

Disse ingredienser skal du bruge:

  • Grønkål
  • Appelsiner
  • Æbler
  • Rødløg
  • Granatæble
  • Tranebær
  • Valnødder (mandler kan også anvendes)
  • Æbleeddike
  • Akaciehonning (sirup kan også anvendes)
  • Olivenolie
  • Dijonsennep
Grønkålssalat

Prøv lige at se opskriften på: Marokkansk salat med honningbagte rodfrugter

Vinterens spinat til vinterens salat

Grønkålsplanten bliver kaldt for “vinterens spinat”, og er en rigtig lækker vinterkål, som er i sæson fra august til februar måned. Sukkerindholdet i grønkål stiger efterhånden som temperaturen falder henover vinteren, og får først sin fulde smagsaroma efter den første frost (kilde: havenyt.dk). Grønkål har et lavt energiindhold, og er den kålsort med det højeste indhold af kalcium og C-vitamin, og er desuden rig på vitaminerne A, B, E og K. Vitaminerne er med til at styrke både knogler, øjne og immunforsvar, og har samtidig en gavnlig effekt på fx forhøjet blodtryk. Grønkål er med andre ord en rigtig sund og velsmagende grøntsag, som har utrolig mange anvendelsesmuligheder, og som fremfor alt er meget mere end stuvet grønkål, som mange danskere associerer grønkålsplanten med fra den danske julemad.

Prøv lige at se opskriften på: Grønkålssuppe

Sådan skyller du frisk grønkål

Frisk grønkål fra jord til bord kan indeholde jord, insekter og andre urenheder, og derfor skal de krøllede grønkålsblade skylles grundigt under koldt vand inden de anvendes i salaten. Skær stænglerne af den store stok, og riv de krøllede blade ned i en stor skål eller balje fyldt med koldt vand. Vask grønkålsbladene grundigt og sørg for at rense folderne i de krøllede blade, så de bliver helt fri for urenheder. Du kan duppe grønkålsbladene tørre i et rent viskestykke, eller også kan du slynge dem tørre i en salatslynge.

  1. Skær stænglerne af stokken, og riv de krøllede grønkålsblade af stænglerne.
  2. Skyl grønkålsbladene i en stor skål eller balje fyldt med koldt vand.
  3. Dup bladene tørre i et rent viskestykke, eller slyng dem i en salatslynge.

God fornøjelse.

Grønkålssalat

Print
Serves: 6 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 70 calories 20 grams fat
Rating: 4.8/5
( 58 voted )

Ingredients

  • Grønkålssalat:
  • 300-400 gr. grønkål, skyllet og fintsnittet
  • 2 appelsiner, skrællet og skåret i mundrette stykker
  • 2 æbler, udkernet og skåret i mundrette stykker
  • 1 rødløg, pillet og skåret i papirstynde løgbåde
  • 1 granatæble, kernerne fra granatæblet
  • 75 gr. tranebær (kan erstattes med friske dadler uden sten)
  • 75. gr. valnødder, ristede og grofthakkede (mandler kan også anvendes)
  • Honning-sennepsdressing (vinaigrette):
  • 5 spsk. æbleeddike
  • 2 spsk. akaciehonning (sirup kan også anvendes)
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. dijonsennep
  • Saften fra 1 granatæble
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Instructions

Grønkålssalat:

  1. Udkern æblerne og skær æblerne ud i mundrette stykker.
  2. Skræl appelsinerne og skær dem ud i mundrette stykker.
  3. Fjern stokken fra grønkålen, og riv grønkålsbladene af stænglerne. Skyl grønkålsbladene grundigt under koldt vand, og hak bladene fint eller groft - det bestemmer du helt selv.
  4. Udkern granatæblet og gem både granatæblekerner og saften i en lille skål.
  5. Pil rødløget og skær det ud i papirstynde løgbåde.
  6. Rist valnødderne (mandler kan også anvendes) på en tør pande ved middelhøj varme indtil de er let gyldne, og placer de ristede nødder i en skål.
  7. Vend den hakkede grønkål ned i en salatskål, og fordel dressingen ovenpå grønkålen. Masser og kram dressingen ind i de forholdsvis stive grønkålsblade i et par minutter, så bladene bliver mere bløde i konsistensen.
  8. Fordel alle de øvrige ingredienser i grønkålen, og vend forsigtigt det hele rundt med fingrene.
  9. Server salaten som tilbehør til et aftensmåltid.
  10. Velbekomme.

Honning-sennepsdressing (vinaigrette):

  1. Rør alle ingredienserne sammen i en røreskål, og smag dressingen til.
Grønkålssalat

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *