Her får gratis ideer og opskrifter til din airfryer, så du altid kan tilberede de bedste retter i airfryeren. Med masser af tips og tricks.
Leder du efter gratis airfryer opskrifter, så er du havnet det helt rigtige sted. Og samtidig får du masser af tips og tricks til hvad du kan tilberede i airfryeren.
Og du må tage mine ord for gode varer, når jeg nu fortæller dig, at jeg E-L-S-K-E-R vores airfyrer. Ved du hvorfor? Af alle de køkkenmaskiner, som står linet op ude i vores depotrum, er airfryeren det redskab, som vi benytter allermest.
Jeg vil gå så langt som at sige, at den bliver brugt på daglig basis. Lige fra opvarmning af frosne rundstykker til tilberedning eller genopvarmning af gårsdagens madrester. Det mest smukke ved det hele er rent faktisk, at du ikke behøver skræddersyede airfryer-opskrifter, for at få glæde af din mini varmluftsovn.
Alt det du plejer at lave i en ovn, kan du også lave i en airfryer. Selve skuffen i en airfryer skal du bare betragte som et ildfast fad, og med den medfølgende grillrist er det nærmest kun fantasien der sætter grænser.
Det mest vilde er, at airfryeren faktisk har skubbet flere af de andre køkkenmaskiner ud på et laaangt sidespor. Vores mikroovn, almindelige ovn og ikke mindst brødristeren bliver næsten aldrig brugt længere.
Det er lidt vildt, og et scenarie jeg aldrig havde forestillet mig skulle blive til virkelighed, da jeg hentede vores airfryer henne hos vores lokale pakkeshop-pusher.
En varmluft-verden af muligheder
Madlavning i en airfryer er meget andet end fritterede pomfritter og sprødstegt kylling. Den hurtig cirkulerende varmluft giver uanede muligheder, når det kommer til hurtig og velsmagende aftensmad.
Den smarte varmluft-teknologi muliggør tilberedning uden brug af olie, og kan mange gange erstatte de klassiske tilberedningsmetoder i ovn, friture og pandestegning.
En airfryer kan ikke revolutionere dit strømforbrug, men den er fandes god til at frittere maden med varmluft, og ofte på den halve tid.
Luften i en airfryer cirkulerer nemlig betydeligt hurtigere end i en almindelig varmluftsovn, hvilket er med til at reducere tilbedredningstiden væsentligt. Kortere tilberedningstid er lig med hurtigere mad på bordet, hvilket kan være en fordel i en travl hverdag.
Airfryer opskrifter
Her får du de bedste og gratis airfryer opskrifter:
Blomkålsnuggets med cornflakes i airfryer
Hvad er en airfryer
En airfryer er meget simplificeret en lille varmluftovn, som med sin hurtigt roterende varmluft er fandes god til at frittere maden.
Varmluften i en airfryer cirkulerer nemlig betydeligt hurtigere end i en almindelig varmluftovn, hvilket er med til at reducere tilbedredningstiden væsentligt. Kortere tilberedningstid er lig med hurtigere mad på bordet, hvilket kan være en fordel i en travl hverdag.
En airfryer fritterer maden med varmluft uden brug af overdreven olie som i en traditionel frituregryde. Maden i en airfryer får en virkelig lækker stegeskorpe, samtidig med at saften indeni bevares.
Fremfor at lune weekendens frosne rundstykker i den traditionelle ovn, kan du klare det på den halve tid i en airfryer.
Du har ikke nogen stor traditionel ovn, som først skal varmes op. De fyldte kyllingebryster kræver kun den halve tilberedningstid i en airfryer, og generelt er tilberedningstiden ofte meget kortere end i en traditionel ovn.
Du sparer strøm, og resultatet er måltider med en lækker stegeskorpe, og en saftig og blød midte.
Se også: Er airfryer billigere i strøm end ovn?
Hvor skal airfryeren placeres?
Hvordan skal du placere en airfryer? Et meget relevant spørgsmål, hvis du overvejer at købe en airfryer, da du skal forholde dig til flere forskellige ting i forhold til placeringen.
En airfryer er en miniudgave af en almindelig varmluftovn, som afgiver sin varme gennem en ventilationsrist på bagsiden. Der bør være en afstand på minimum 13 centimeter bag og over airfryeren, så der sikres en tilstrækkelig luftstrøm fra ventilatoren på airfryeren.
Derudover må varmluften ikke blæse direkte ind i en stikkontakt i væggen, da det kan skade el-installationen.
Hvad kan du lave i en airfryer
De fleste fødevarer som du normalt tilbereder i en ovn, kan du også tilberede i en airfryer.
De fleste fødevarer kan tilberedes uden brug af olie, men ønsker du en flot gylden farve, kan du spraye lidt madlavningsolie på fødevarerne når de ligger i skuffen i airfryeren. I en airfryer kan du tilberede stort set alt - lige fra brød og kager til stege, fisk og grøntsager.
Og selvfølgelig de mest lækre pomfritter og kartoffelbåde, som for mange forbrugere er synonym med en airfryer.
En af de helt store fordele er, at du ikke først skal varme en stor ovn op, inden du kan gå i gang med at tilberede maden. Med en airfryer er der kun få sekunder fra tanke til handling.
Se også: Test af Cosori Dual Blaze Airfryer
Kød i en airfryer
Det er rigtig nemt at tilberede kød i en airfryer. Tag kødet ud af køleskabet minimum en halv time før det skal tilberedes, så det ikke er køleskabskoldt, når det kommer ned i airfryeren. Dup kødet tørt med lidt køkkenrulle, og krydr det med salt og friskkværnet peber.
Skal du tilberede en steg i airfryeren, vil jeg anbefale dit at bruge et stegetermometer, så du rammer den rigtige kernetemperatur.
Husk på at kernetemperaturen i en steg - fx en flæskesteg, vil stige yderligere et par grader, efter du har taget kødet ud af airfryeren. Lad kødet hvile utildækket i ca. 10-15 minutter inden servering.
- Entrecote
- Culottesteg i airfryer
- Mørbrad (svine- og oksemørbrad)
- Lammekoteletter
- Lammekrone
- Flæskesteg
- Kylling i airfryer
- Oksekøds-burger
- Forloren hare i airfryer
- Pølser
- Bacon
- Frikadeller
- Karbonader
- Stegt flæsk i airfryer
Fisk i en airfryer
Fisk er som skabt til at blive tilberedt i en airfryer, og fisken bliver langt mere saftig og lækker end i en almindelig ovn.
Panering fungerer ekstra godt i en airfryer, og da fisken ikke bliver tilberedt i olie, er paneringen forholdsvis harmløs.
Fisken bevarer samtidig sin gode smag, og du sparer både tid og fedtstof når du tilbereder fisk i airfryer.
- Hvidfisk (fx torsk, kuller, hvilling, kulmule og lyssej)
- Havbars
- Laks i airfryer
- Rejer
- Panerede fiskefileter
- Fiskefrikadeller
- Hel grillet fisk
Grøntsager i en airfryer
En airfryer er som skabt til hjemmelavede pomfritter, men det gælder også tilberedning af grøntsager i al almindelighed.
Grøntsager tilberedt i airfryer får en sprød stegeskorpe, samtidig med at grøntsagerne bevarer deres friskhed. Det er det bedste af det hele.
Tilberedning af grøntsager i airfryer er langt hurtigere end i en traditionel ovn, og det skyldes den hurtigt roterende varmluft, som cirkulerer rundt om grøntsagerne i skuffen.
Du kan tilberede både frosne og friske grøntsager i en airfryer. Grøntsager skal tilberedes vidt forskelligt i en airfryer, hvor nogle kan tåle høj varme, og andre skal tilberedes nænsomt.
Du kan tilberede både friske og frosne grøntsager i en airfryer, og slutresultatet bliver sprøde og saftige grøntsager, som på ingen måde tåler sammenligning med kogte og dampede grøntsager.
Anvender du frosne grøntsager i en airfryer, vil det frosne vand i grøntsagerne sikre et saftigt resultat, og mindske risikoen for at det brænder på.
- Broccoli
- Gulerødder
- Rødbeder
- Hasselback kartofler i airfryer
- Søde kartofler
- Grønne bønner
- Grønne asparges
- Rosenkål
- Blomkål
- Majskolber
- Grønkål (grønkålschips)
- Græskar
- Aubergine
- Squash
Bagning i airfryer
Det er legende let at fremtrylle det mest lækre bagværk i en airfryer - især hvis du ikke laver store mængder. Du kan stort set bage alt i en airfryer - lige fra muffins til skærekager, madbrød, boller og brød.
Med en minimal indsats får du friskbagt brød med en dejlig sprød skorpe og en lækker fugtig krumme. Brødet kan bages direkte i skuffen i airfryeren, men du kan også anvende en siliconeform eller anden bageform.
En airfryer kan mere end blot at bage brød og kager. Den er faktisk også velegnet til anden hævning af fx madbrød og boller. Her skal du blot forme brødet, og stille det til hævning i airfryeren i ca. 25-30 minutter ved 40° grader.
Brød og kager skal bages ved en lavere temperatur end i en almindelig ovn. Som tommelfingerregel skal du trække 30° grader fra den normale bagetemperatur, da varmluften i en airfryer er langt mere intens end i en almindelig ovn.
Du kan også bage med damp i en airfryer - placer dit gærbrød ovenpå grillristen beklædt med bagepapir, og hæld 1-2 deciliter vand i bunden af skuffen.
Du kan både anvende bagepapir og staniol i en airfryer, men du skal sikre dig, at bagepapiret ikke flyver op i varmelegemet, da det vil blive brændt.
Ønsker du en flot gylden skorpe, kan du med fordel pensle brødet med mælk inden bagning.
- Bananmuffins
- Kanelsnegle
- Brownies
- Boller
- Madbrød
- Skærekager
- Tærter
- Småkager
- Pizza
Sådan laver du perfekt mad i en airfryer
Du skal ikke lægge dig meget i selen, for at få et perfekt resultat med en airfryer. Den roterende varmluft-teknologi gør stort set alt arbejdet for dig, og lysten til at lave hjemmelavet mad bliver bare større og større med en airfryer i hjemmet.
Med andre ord kan du fremtrylle de mest lækre måltider uden det store kørekort i gastronomi. For at opnå et perfekt resultat med din airfryer, kan du blandet andet:
- Anvende en oliesprayflaske, som tilfører maden den rette mængde fedtstof
- Sprøjt lidt fedtstof på maden inden den kommer i airfryeren, og så en gang under tilberedningen. Hvis du bruger smørspray, skal du vente med at tilsætte det til sent i processen, så du undgår at smørret branker
- Fordele ingredienserne i et lag, så de bliver jævnt tilberedt
- Anvende et digitalt stegetermometer, så du har fuldstændig styr på tilberedningstiden
- Vend maden og ryst kurven flere gange undervejs
- Tilpas portionerne i skuffen, så den ikke bliver overfyldt og hæmmer luftcirkulationen
- Kaste dig ud i dine yndlingsretter - du kan lave langt de fleste retter i en airfryer
- Hold løbende øje med maden, og stop tilberedningen når maden ser færdig ud og kernetemperaturen sidder i skabet - ikke når opskriften dikterer det
- Tilberede maden ved en lavere temperatur, da den roterende varmluft er mere intens
Ovn til airfryer konverteringsskema
Tilberedningstid i ovn | Tilberedningstid i airfryer |
1 time | 48 minutter |
50 minutter | 40 minutter |
45 minutter | 36 minutter |
40 minutter | 32 minutter |
35 minutter | 28 minutter |
30 minutter | 24 minutter |
25 minutter | 20 minutter |
20 minutter | 16 minutter |
15 minutter | 12 minutter |
10 minutter | 8 minutter |
Almindelig over- og undervarme | Varmluftovn | Airfryer |
190° grader | 170° grader | 150° grader |
200° grader | 180° grader | 160° grader |
210° grader | 190° grader | 170° grader |
220° grader | 200° grader | 180° grader |
230° grader | 210° grader | 190° grader |
Sådan tilbereder du grøntsager i en airfryer
Klargør grøntsagerne og skær dem i lige store stykker, så de bliver jævnt tilberedt i airfryeren.
Tilsæt ingen eller kun en spiseskefuld madlavningsolie eller oliespray, da det ikke er nødvendigt at bruge olie i en airfryer. Placer grøntsagerne i et lag, og overfyld ikke skuffen i airfryeren.
Ryst skuffen eller kurven når halvdelen af tilberedningstiden er gået.