I 2016 gik sommerferien til skønne og solrige Florida og sikke en oplevelse. Det var vores første besøg i USA, men absolut ikke det sidste. New York og Californien står på vores "bucketlist". Det vil være synd, at kalde amerikanerne for en kulinarisk folkefærd, da de ikke ynder at lave de store gastronomiske oplevelser i hjemmet, men hellere foretrækker en diner eller restaurant, når et måltid skal indtages.
Prøv lige at se opskriften på: Svenske kanelbullar
Denne opskrift på kanelsnegle er:
- Svampede, bløde, luftige og med snasket remonce
- Uden tørre kanter
- Et hit til morgenbordet, eftermiddagskaffen, fødselsdagsbordet eller når lysten til kage bare melder sig
- Fryseegnet i op til tre måneder
- Velegnet til at lave både klassiske kanelsnegle og kanelsnegle-kage i form
Prøv lige at se opskriften på: Drømmekage
Inspireret af de amerikanske cinnamon buns
Når det er sagt, har USA dog meget at byde på - ikke mindst de vidunderlige cinnamon buns eller rolls, som vi på dansk mest kender som kanelsnegle. Snaskede og svampede fyldt med mundvandsdrivende remonce.
En så enkel og simpel kage, men med en fortryllende smag og konsistens. I forhold til de danske kanelsnegle, som tit er ret store og flade, er de amerikanske kanelsnegle mindre og høje og rigtig svampede og snaskede. Lige min smag!
Disse kanelsnegle skal spises med en gaffel, hvis du ikke vil have remonce på fingrene. Spørger du mig, så drop kagegaflen og spis disse snaskede kanelsnegle med fingrene.
Prøv lige at se opskriften på: Verdens bedste brownie
Prøv lige at se opskriften på: Brunsviger
Kanelsnegle-kage eller på bageplade
De svampede kanelsnegle kan bages i en springform, hvor de bliver bagt sammen side om side. På denne måde undgår du tørre kanter, da de vokser ind i hinanden og skal trækkes fra hinanden ved servering. Det bliver en slags kanelsnegle-kage. Duften af kanel er fortryllende, og den skønne remonce med lidt revet marcipan i sætter prikken over i'et. Snaskede, svampede og luftige kanelsnegle med en lækker smag af kanel og farin.
Top dette bagværk med hvid glasur - mængden styrer du helt selv. De kanelsnegle jeg fik i USA, var dækket helt til af et tykt lag glasur - jeg foretrækker personligt et mindre lag, da det godt kan tage opmærksomheden fra den skønne kanel remonce.
God bagelyst.
Ingredients
- Dej til kanelsnegle:
- 50 gr. gær
- 2 dl. lunken mælk (37° grader)
- 100 gr. blødt smør i små tern
- 2 æg
- 100 gr. sukker
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. vanilje
- 1 tsk. kardemomme
- 1 tsk. kanel
- Ca. 600 gr. hvedemel (tilsættes lidt ad gangen)
- Remonce:
- 100 gr. brun farin
- 70 gr. sukker
- 50 gr. revet marcipan
- 3 spsk. sirup
- 3 spsk. kanel
- 120 gr. smør
- Pensling:
- 1 sammenpisket æg
- Glasur:
- 200 gr. flormelis
- 1 spsk. kogende vand
Instructions
- Opløs gæren i den lunkne mælk i en stor røreskål.
- Tilsæt æg, hvedemel, sukker, salt, kardemomme, kanel, vanilje og blødt smør i mindre tern og ælt dejen godt igennem - gerne 10-15 minutter på en køkkenmaskine.
- Dejen skal være glat og lige akkurat slippe din finger, men stadigvæk være blød og smidig.
- Lad dejen hæve et lunt sted i ca. 60 minutter.
- Imens dejen hæver rører du smør, brun farin, sirup, sukker, revet marcipan og kanel sammen i en skål med en gaffel. Stil remoncen til side.
- Rul nu dejen ud efter hævning til et rektangel med en tykkelse på ca. 0,5 cm. og smør remoncen ud i et jævnt lag.
- Rul dejen sammen til en roulade - ikke for stramt, og skær den ud i skiver med en tykkelse på ca. 3 cm.
- Du kan nu vælge at lave almindelige kanelsnegle på bageplader, eller lave en kanelsnegle-kage i en springform. Smør derfor enten en springform med smør og placer kanelsneglene på højkant i springformen eller beklæd to bageplader med bagepapir, og fordel sneglene herpå. Tryk dem lidt flade med håndroden og sørg for at der er ca. 3 cm. afstand imellem dem.
- Lad kanelsneglene efterhæve i 30 minutter, hvorefter de pensles med et sammenpisket æg.
- Bag kanelsneglene i ca. 15-18 minutter ved 180° grader varmluft.
- Lad kanelsneglene køle af, og lav glasuren i en skål.
- Fordel glasuren på de afkølede kanelsnegle med en teske.
- God fornøjelse med de færdigbagte kanelsnegle.
Notes
Kanelsnegle er fryseegnede i op til tre måneder, og kan holde sig i en tætlukket pose ved stuetemperatur i ca. tre dage. Lun dem evt. i mikroovnen når de ikke lige er friskbagte.