Uhmm ... Kan du fornemme duften af søde pærer og diskrete strejf af vanilje og marcipan, der langsomt indhyller det lille hjem ind i total bagehygge. Der er pæretærte i ovnen, og det er ikke en hvilken som helst en af slagsen. Det er gammeldags pæretærte med revet marcipan og kagecreme i bunden, og de mest saftige solmodne pærer ovenpå kapslet ind i et sprødt låg af mørdej. Det er klassisk pæretærte når det er størst.
Prøv lige at se opskriften på: Napoleonshatte
En super lækker frugttærte med pærer
Jeg (og resten af familien) er meget begejstrede for frugttærter - ikke mindst gammeldags pæretærte med både kagecreme og marcipan, som med statsgaranti kan få mundvandet til at løbe. Kombinationen af saftige pærer med en syrlig sødme, vaniljecreme, marcipan og et strejf af stødt ingefær i mørdejen er en himmelsk kombination, som toppes med en klat flødeskum, cremefraiche eller vaniljeis. Den ultimative danske frugttærte, som jeg ynder at fremtrylle i de sene efterårsmåneder, hvor de danske pærer er i sæson.
Prøv lige at se opskriften på: Tarte tatin
Denne opskrift på pæretærte med marcipan og kagecreme er:
- En mundvandsdrivende lækker pæretærte med kagecreme og marcipan i bunden
- Nem og enkel tilberedning med ganske få grundingredienser og selvfølgelig saftige spisemodne pærer
- Gammeldags pæretærte serveret med vaniljeis, flødeskum eller cremefraiche
- En lækker velsmagende pæretærte med en skøn smag af pære, marcipan og et strejf af ingefær og vanilje
- Det oplagte bagværk til weekendhygge i efteråret og vinteren med danske pærer
Prøv lige at se opskriften på: En sommerdrøm af en jordbærgalette
Disse ingredienser skal du bruge:
- Hvedemel
- Smør
- Æg
- Flormelis
- Vaniljesukker
- Sukker
- Mørk chokolade
- Stødt ingefær
- Vand
- Pærer
- Marcipan
- Kagecreme
Velegnede pærer til din pæretærte
Når efteråret melder sin ankomst i Danmark, er det pæresæson. Danske pærer er i sæson fra sensommer til november, og det er her du finder de mest saftige spisemodne pærer fra det danske spisekammer - enten i grøntsagsafdelingen eller i din egen have (hvis du er så heldig at have et par pæretræer stående). Jeg foretrækker selvfølgelig danske pærer i min pæretærte, men du kan selvfølgelig også benytte udenlandske pæresorter eller syltede pærer på dåse.
Nogle af de mest populære pæresorter:
- Conference
- Comice
- Grev Moltke
- Clapps Favorite
- Gråpære
- Herrepære
- Clara Frijs
- Colorèe de Juliett
God bagelyst.
Ingredients
- Dej til pæretærte:
- 325 gr. økologisk hvedemel fra Økomølleriet/Kragegaarden (reklamelink)
- 200 gr. koldt smør skåret i små tern
- 1 æg
- 175 gr. flormelis
- 2 tsk. vaniljesukker
- 1 tsk. stødt ingefær
- 2 spsk. koldt vand
- Fyld til pæretærte:
- Ca. 6 pærer
- 200 gr. færdig kagecreme
- 75 gr. revet marcipan
- 50 gr. mørk chokolade (kan undlades)
- Pensling:
- Koldt vand
- Perlesukker (almindelig hvidt sukker kan også anvendes)
Instructions
Dej til pæretærte:
- Start med at smuldre smørret i melet i en velegnet røreskål.
- Tilsæt de tørre ingredienser - flormelis, vaniljesukker og ingefær, og bland det rundt i melblandingen. Samle mørdejen med æg og vand og ælt den igennem med fingrene til dejen er ensartet. Stil dejen på køl i 30-60 minutter.
- Smør en tærteform eller springform med en diameter på ca. 26-28 cm. (får du noget mørdej i overskud, kan det holde sig frisk et par uger på køl, men kan også fryses ned i op til tre måneder).
- Forvarm ovnen til 200° grader almindelig ovnvarme.
- Tag mørdejen ud af køleskabet, og del den i to stykker i størrelsesforholdet 55:45, da dejen til bunden også skal gå op ad siderne i tærteformen.
- Drys rigeligt med mel på dit køkkenbord, og rul hver portion mørdej ud til to runde plader med en tykkelse på ca. 4-5 mm. Husk at den største portion mørdej skal have en diameter der er lidt større end selve tærteformen, så dejen også kan dække siderne.
- Rul den største plade mørdej op på din kagerulle, og læg den forsigtigt ned i den smurte tærte- eller springform. Pres dejen op langs kanten i formen, og fjern evt. overskydende mørdej.
- Fordel kagecremen ovenpå dejen i tærteformen, og riv marcipan og chokolade groft over kagecremen.
- Læg de halve pærer med stilkenden ind mod midten og den buede side opad.
- Rul den anden plade mørdej op på din kagerulle, og placer den forsigtigt ovenpå pærerne i tærteformen. Tryk dejen godt ned i kanterne.
- Pensle dejen med koldt vand og drys med sukker.
- Bag pæretærten i midten af ovnen i ca. 35-40 minutter.
- Tag den færdigbagte pæretærte ud af ovnen og lad en køle lidt af.
- Server den lune pærtetærte med en god kugle vaniljeis, flødeskum eller cremefraiche.
- Velbekomme.
Fyld til pæretærte:
- Lav kagecremen efter denne simple opskrift (du kan godt nøjes med en tredjedel af mængdeangivelserne). Du kan også købe færdig kagecreme som pulverblanding i supermarkedet, men jeg foretrækker nu hjemmelavet kagecreme.
- Skræl pærerne og halver dem. Fjern kernehuset med en hulske eller urtekniv, og evt. stilk og bund.
- Riv marcipanen groft på et rivejern.
Notes
Du kan sagtens opbevare pæretærten på køl i op til 2-3 dage eller fryse den ned i op til tre måneder. Opskriften rækker til 6-8 personer med et pænt portionsstykke til hver.
Dine opskrifter lyder spændene ,glæder mig til at prøve dem
Hej Jonna,
Mange tak 😊 Det er jeg rigtig glad for at høre, og pæretærten er også en af mine kage-favoritter.
Hilsen
Thomas