Forside » Desserter » Tarte tatin

Tarte tatin

Tarte tatin

Tarte tatin er en klassisk fransk æbletærte bestående af karamelliserede æblebåde og en lækker mørdej, som bliver bagt upside-down i en pande i ovnen. Bagt upside-down betyder blot, at du bager æbletærten med bunden i vejret, og først vender kagen ud på et fad eller tallerken når den er færdigbagt og lige har afkølet i ti minutter.

Prøv lige at se opskriften på: Gammeldags æblekage

Æbletærten med de mange beretninger

Tarte tatin er en æbletærte forbundet med mange anekdoter og fortællinger. Det siges, at denne franske æbletærte blev til ved lidt af et tilfælde i slutningen af 1800-tallet på en restaurant i Loire-dalen, hvor søstrene Tatin kom til at bage kagen med bunden i vejret. En anden anekdote går på, at de to søstre arvede tærteopskriften fra deres far, som var bager. Tærten har været et fast indslag på menukortet hos Maxim´s, som er en af de ældste restauranter i Paris. Uanset tærtens oprindelse, er tarte tatin et mundvandsdrivende bagværk, som er dybt forankret i Frankrigs kulinariske historie, og må betegnes som værende æbletærten over dem alle.

Denne opskrift på tarte tatin er:

  • Fransk æbletærte bagt upside-down
  • Utrolig simpel at tilberede, men smager som en drøm
  • Spækket med smagen af karameliserede æbler, som minder lidt om brændte figner
  • Den perfekte dessert serveret lun med en klat god vaniljeis
  • Æbletærten over dem alle

Prøv lige at se opskriften på: Æblecrumble

Tarte tatin
Når sukkeret begynder at karamellisere tilsætter du smørret og vaniljekornene (eller vaniljesukker), og rører smørret ind i sukkermassen. Æblebådene placeres med den buede side ned i sukkermassen, og skal nu stille og roligt karamellisere i ca. 15 minutter. Æblebådene må ikke blive helt bløde, men skal stadigvæk være lidt faste i konsistensen. Panden skal kunne tåle at komme i ovnen - alternativt kan du lave din tarte tatin i en tærteform, hvor du så blot hælder de karamelliserede æbler over i tærteformen.
Tarte tatin
Lad de karameliserede æbler køle lidt af inden du lægger mørdejen over æblestykkerne, så varmen ikke får dejen til at smelte. Prik nogle huller i din mørdej med en gaffel, så dampen kan komme ud og sikre en sprød mørdejsbund. Her har jeg anvendt en rulle butterdej, da det lige skulle gå ekstra hurtigt, men jeg foretrækker nu tarte tatin med hjemmelavet mørdej.

Prøv lige at se opskriften på: Pæretærte med frangipane

Den omvendte æbletærte

Tarte tatin er en æbletærte bagt på hovedet. Æblestykkerne ligger nederst, og mørdejen øverst. Resultatet er en uovertruffen æbletærte med en fantastisk smag af både letbrændt karamel og frisk syre fra æblerne. Æbletærten kan serveres med en klat god vaniljeis, men smager også skønt i sit eget selskab - lun med smagen af karamelliserede æbler og en syndig mørdejsbund med butterdejskarakter. Mums.

Prøv lige at se opskriften på: Pærecrumble

Kan tilberedes i pande eller tærteform

En klassisk fransk æbletærte som tarte tatin skal tilberedes i en pande, som kan tåle en tur i ovnen, hvis man vel og mærke skal følge den originale opskrift. Det er ikke alle pander der kan tåle at komme i ovnen, men det kan min stegepande fra Greenpan, som jeg for øvrigt har lavet en anmeldelse af her.

Har du ikke en pande der kan tåle at komme i ovnen, er der heldigvis råd for det, så du alligevel kan forkæle familien med friskbagt tarte tatin, da du også kan anvende en tærteform. Du skal stadigvæk karamellisere æblebådene i en pande, men istedet for at lægge mørdejen ovenpå æblestykkerne i panden, hælder du blot æblerne over i en tærteform med dejen ovenpå. Tryk dejen godt ned omkring æblestykkerne, så du får en kant på tærten der kan holde på fyldet, når den vendes ud på en tallerken.

God fornøjelse med din tarte tatin.

Tarte tatin

Print
Serves: 6 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 350 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 7 voted )

Ingredients

  • Mørdej:
  • 50 gr. flormelis
  • 250 gr. hvedemel fra Økomølleriet/Kragegaarden (reklamelink)
  • 175 gr. smør
  • ¼ tsk. salt
  • 1 æg
  • Karameliserede æblestykker:
  • 6-7 store æbler (Ingrid Marie eller Gråsten æbler er rigtig gode, da de er syrlige med fast frugtkød) 
  • 200 gr. økologisk rørsukker
  • 50 gr. smør
  • 1 tsk. vaniljesukker

Instructions

Mørdej:

  1. Bland hvedemel, flormelis og salt sammen i en røreskål.
  2. Tilsæt det kolde smør i tern, og ælt smørret ind i melet med fingerspidserne til du står med en konsistens der minder om revet ost.
  3. Saml smuldredejen til en klump dej med et helt æg, og sørg for ikke at stå for længe og arbejde med dejen, da smørret så bliver for blødt.
  4. Stil den færdige mørdej på køl, og lad den hvile i en times tid.

Karameliserede æblestykker:

  1. Forvarm ovnen til 180 grader almindelig ovnvarme.
  2. Skræl æblerne og halver dem. Fjern kernehuset og skær dem i 8-10 både pr. æble.
  3. Drys sukkeret på panden og varm panden op ved middel varme (du skal sikre dig at panden kan gå i ovnen - det kan denne her fra Greenpan, som jeg har lavet en lille anmeldelse af).
  4. Når sukkeret begynder at karamelisere tilsætter du smørret i grove tern sammen med vaniljesukkeret.
  5. Undgå at røre for meget rundt i det karameliserede sukker, men fordel stille og roligt smørret på panden.
  6. Skru ned for varmen og fordel de mange æblebåde med den buede side nedad.
  7. Lad æblebådene stå tæt på panden - evt. i et mønster, og lad dem nu simre i karamellen i 15-20 minutter.
  8. Tag panden af varmen og lad den afkøle i 15-20 minutter, så mørdejsbunden ikke smelter når du lægger den ovenpå æblebådene i panden.
  9. Rul mørdejen ud i en cirkel med en tykkelse på ca. ½ cm. (spring dette trin over, hvis du benytter færdig butterdej).
  10. Fold nu forsigtigt mørdejen ned omkring fyldet og langs kanten på panden.
  11. Sæt din tarte tatin i ovnen og bag den flot gylden i ca. 30-35 minutter.
  12. Stil den færdigbagte æbletærte på en rist, og lad den køle lidt af i 10-15 minutter, så den kan sætte sig lidt, men inden sukkeret begynder at størkne.
  13. Placer et stort serveringsfad ovenpå panden, og vend tærten rundt i et hurtigt snuptag imens du lige giver et hurtigt ryk i panden, så du er sikker på at de karameliserede æbler slipper panden og lander fint ovenpå mørdejsbunden med de lækre æbler ovenpå.
  14. Server din tarte tatin lun med en klat god vaniljeis.
  15. Velbekomme.
Tarte tatin

Er du lige så glad for din stegepande, som jeg er for min?

En stegepande er desværre ikke bare en stegepande. Tro mig. Jeg har efterhånden købt mig fattig i forskellige stegepander gennem årene. De har aldrig formået at sparke benene væk under mig – det til trods for at flere af dem har kostet på den gode side af tusindekroner stykket. Det er frustrerende, når man nu bare vil have en stegepande der kan lave stegeskorpe og fordele varmen jævnt. Hver gang! Det får du med min pande, som jeg har haft i godt et års tid nu.

Med stegepanden fra Greenpan har jeg ramt bullseye

Markedet for stegepander er enormt, for ikke at sige fuldstændig uoverskueligt. Der findes så mange forskellige typer med hver deres belægning og opbygning, og blot fordi du køber et kendt mærke, har du ingen garanti for jævn varmefordeling, sprød stegeskorpe og nem rengøring. Det har jeg dog fået med min Greenpan stegepande, som jeg har lavet en lille anmeldelse af. Klik her for at læse min uvildige anmeldelse af denne fantastiske pande.

Greenpan stegepande
Det herlige ved Greenpan stegepanden er blandt andet, at den kan holde til at komme i ovnen på helt op til 230° grader. Det er langt fra alle stegepander der kan det, og samtidig giver den en meget jævn varmefordeling og sprød stegeskorpe, hver gang!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *