Værsgo – her får du opskriften på den helt klassiske amerikanske brownie, som alle med forkærlighed til chokoladekager vil elske og forgude. Med statsgaranti! Det bliver ikke bedre.
Brownie er blandt mine helt klare favoritter, når det kommer til kager, og sammen med en kop frisklavet kaffe er det lige før jeg får julelys i øjnene. Den perfekte brownie er en mellemting mellem en traditionel chokoladekage og et stykke konfekt. Fast i konsistensen og samtidig rigtig svampet og snasket. En chokoladedrøm af dimensioner. En chokoladekage som skal nydes i små portioner, og for første gang uden følgeskab af en kugle vaniljeis. Det er ganske enkelt ikke nødvendigt at servere is til denne brownie, da den smager himmelsk i sin rene udgave, men det er jo selvfølgelig en smagssag.
LÆS OGSÅ: Scones med chokolade
Jagten på den perfekte brownie
I jagten på den perfekte brownie, har jeg efterhånden forsøgt mig med utallige opskriftskombinationer, men resultatet har aldrig siddet lige i skabet. Ikke før jeg tilfældigvis faldt over en meget lovende brownie-opskrift på en amerikansk madblog. Efter et par justeringer i forhold til mængden af chokolade og mel vil jeg vove og påstå, at jeg nu er kommet i mål med min søgen efter verdens bedste brownie. Jeg er ihvertfald svært begejstret.
LÆS OGSÅ: Brunsviger
Denne opskrift på verdens bedste brownie er:
- Rigtig svampet og snasket
- Sprød med knasende chokoladetop
- Super blød og konfektagtig midte
- Rigtig lækker at tygge i
- Spækket med mundvandsdrivende chokoladestykker
Disse ingredienser skal du bruge:
- Smør
- Sukker
- Brun farin
- Æg
- Vaniljesukker eller en hel vaniljestang
- Salt
- Hvedemel
- Kakaopulver
- Chokolade eller chokoladeknapper
LÆS OGSÅ: Søren Ryge kringle med marcipanremonce
Lav din helt egen personlige brownie
Brownie består i min optik af chokolade, chokolade og atter chokolade. En drøm af en svampet og snasket chokoladekage. Der skal ikke tilsættes en masse ekstra ingredienser i form af nødder, karamelstykker, tørrede frugter og så videre. Simplicity makes the perfect brownie. Men heldigvis er der ingen regler for, hvordan en brownie skal komponeres, og det står dig frit for at være kreativ og twiste din brownie med det du nu lige har lyst til at putte i kagen.
Jeg har gode erfaringer med både hakkede hasselnødder, valnødder og tranebær, som faktisk smager rigtig godt sammen med den massive chokoladesmag. Anvend ikke chokolade med en kakaoprocent højere end de 50-55%, da smagen ellers bliver for intens og kraftig – jeg taler af egen erfaring.
LÆS OGSÅ: Snickerskage

LÆS OGSÅ: Svenske kanelbullar
“One-bowl-brownie” på 10 minutter
Kan man virkelig fremtrylle denne uimodståelige chokoladedrøm i én skål, og på mindre end 10 minutter? Selvfølgelig kan du det! Og det bedste af det hele er, at de fleste af ingredienserne har du allerede i dit køkken, hvis du vel og mærke jævnligt bager og laver mad. Du har faktisk kun brug for en skål og et piskeris. Ingen ulejlighed med at smelte chokolade først – det hele skal bare løbende hældes i skålen, og på mindre end 10 minutter er din brownie klar til at komme i ovnen.
Uhm – kan du begynde at dufte chokoladen fra ovnen?
God bagelyst.

Er du også på jagt efter det perfekte bageresultat?
Er du en ægte bagenørd, eller har du ønsker om at give deltagerne i Bagedysten kamp til stregen, så er en bagesten af stål et must-have i dit køkken. Forestil dig en gloende hed stålplade, som pumper varmen op i bunden af dit bagværk i det sekund det lander i ovnen. Resultatet er intet indre end fantastisk – langt bedre hævning og knasende sprød skorpe takket være op til 18 gange mere varme.

Jeg bruger personligt bagepladen fra bagesten.dk, når vi både laver fredagspizzaer, gærdej og kager som ikke skal i springform. Og det bedste af det hele er, at jeg også kan anvende bagepladen på vores gasgrill i sommerhalvåret, når der skal bages pizzaer og madbrød. Det er mundvandsdrivende bagværk hvis du spørger mig.
Læs min store test af bagestålet, som jeg har haft mulighed for at teste i en lille måneds tid.
2 kommentarer
Super god, cremet og lækkert brownie. Jeg syntes den var lidt spids i smagen på første dagen, men den var helt perfekt efter den havde stået natten over. Derudover hævede den flot jævnt, så der ikke var begrænset forskel på kant- og midter stykker. Kan klart anbefales :D (Næste gang vil jeg prøve at stille den på køl inden udskæring for at få en flot udskæring.)
Hej Annemette,
Mange tak for din besked og pæne ord om brownien 😊 Personligt kan jeg også bedst lide brownien når den har været på køl, da den får den lækre konfektagtige konsistens. Bitterheden skyldes måske en chokolade med et for højt kakaoindhold – jeg foretrækker maks 60% kakao i en brownie, men det er jo en smagssag.
Venlig hilsen
Thomas