Forside » Frokost, brunch og tapas » Chokoladescones i airfryer

Chokoladescones i airfryer

Chokoladescones i airfryer

Hjemmelavede friskbagte scones i airfryer med chokolade og smør, som smelter på tungen og såre simple at fremstille på blot 10 minutter. Lyder det ikke bare lækkert? Næsten for godt til at være sandt, men den er skam go’ nok. Her får du den ultimative opskrift på hjemmelavede scones med chokolade i airfryer, som hverken er for tunge, tørre eller bløde. Disse scones er noget nær det perfekte! Luftige og svampede. Og med den mest sprøde gyldne skorpe.

Bollen uden gær tilberedt i airfryer

Scones stammer oprindeligt fra Skotland, og er en bolle bagt på bagepulver og ikke gær som almindelige boller. De originale scones skal bages med smør og fløde, da det bare frembringer de mest lækre scones du kan forestille dig. Denne opskrift på scones med chokolade kan du fremover benytte som en basisopskrift på scones, da du blot kan undlade at tilsætte chokoladen, og så står du med helt almindelige scones, som oser af indendørshygge og cafestemning. Og med en airfryer i baghånden, kan du fremtrylle de mest perfekte scones på 10 minutter. Bagetiden vil variere alt afhængig af den pågældende airfryer, så hold løbende øje med dine scones i ovnen, så de ikke brænder på eller bliver tørre.

Denne opskrift på scones med chokolade i airfryer er:

  • En virkelig nem og lækker opskrift på gyldne og sprøde scones med chokolade
  • Fryseegnet
  • Færdigbagt på under 10 minutter
  • Med en mundvandsdrivende lækker skorpe, og en saftig svampet krumme

Disse ingredienser skal du bruge:

  • Hvedemel
  • Sukker
  • Bagepulver
  • Salt
  • Smør
  • Chokolade
  • Æg
  • Piskefløde (kan erstattes med kærnemælk eller havremælk, hvis du er veganer)
  • Vaniljesukker

Prøv lige at se opskriften på: Clotted cream

Dej til scones
Chokoladescones airfryer
Det er vigtigt, at du ikke ælter dejen for meget, da den så bliver mere besværlig at håndtere, når dejen skal stikkes ud på bordpladen. Ved at ælte dejen så lidt som muligt, og at der stadigvæk er synlige små smørstykker i dejen, bidrager til at de færdige scones bliver luftige og mindre kompakte.

Prøv lige at se opskriften på: Lemoncurd

Sådan bager du scones i airfryer

Nogle airfryere skal ikke forvarmes, da de er udstyret med to varmelegemer. Hvis det ikke er tilfældes, skal du forvarme din airfryer til 180° grader. Er din airfryer udstyret med et bageprogram, skal du vælge dette. Scones-stykkerne vil hæve under bagningen, så placer dem i kurven med en passende afstand, så de ikke hænger sammen, og så den hurtigt cirkulerende luft kan cirkulere frit rundt om scones-stykkerne i kurven. Ikke to airfryere er ens i effektivitet, så det er vigtigt, at du efter 6-7 minutter begynder at holde øje med bollerne, så de ikke bliver brændte eller for tørre.

Scones smager bedst helt friskbagte, hvor de stadigvæk er lune og dejlig sprøde. De kan selvfølgelig også fryses ned, men jeg foretrækker dem friskbagte. Så hellere bage en mindre portion, da denne opskrift på scones med chokolade virkelig er nem at stå med, og kan fremtrylles i køkkenet på blot 30 minutter. Scones er perfekte at servere til fødselsdage, brunch, “du-er-sulten-for-sjov-snack” eller som sødt og mættende tilbehør til eftermiddagskaffen i weekenden.

Scones med eller uden chokolade

I England indgår scones som en fast bestanddel i det klassiske Afternoon Tea, som serveres med en god kande te, friskbagte scones med lemoncurd og clotted cream (bagt flødeskum). Dertil serveres ofte små agurkesandwich og andre lækkerier, som alle er i fingerhapse-størrelse. Derfor – ønsker du scones uden chokolade, skal du blot følge opskriften, men undlade chokoladestykkerne. To varianter af scones i én og samme opskrift – det bliver ikke nemmere.

God bagelyst.

Chokoladescones i airfryer

Print
Serves: 8-10 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 350 calories 20 grams fat
Rating: 4.6/5
( 52 voted )

Ingredients

  • 420 gr. hvedemel
  • 80 gr. sukker
  • 1,5 spsk. bagepulver
  • 0,5 tsk. salt
  • 110 gr. smør (kan erstattes med plantesmør, hvis du er veganer)
  • 100 gr. chokolade (chokoladeknapper eller grofthakket pladechokolade 40-60%)
  • 1 stort æg
  • 2,5 dl. piskefløde (kan erstattes med kærnemælk eller havremælk, hvis du er veganer)
  • 1,5 tsk. vaniljesukker

Instructions

  1. Forvarm airfryeren til 180° grader - gælder kun for de modeller, som ikke har dobbelte varmelegemer, og som skal forvarmes.
  2. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en stor røreskål med en grydeske.
  3. Skær smørret i mindre tern og vend det ned i skålen til de tørre ingredienser. Ælt smørret godt ind i melblandingen med fingrene. Det gør ikke noget, at der stadigvæk er synlige smørstykker i dejen, da det blot gør de færdige scones med chokolade endnu mere luftige og lækre.
  4. Tilsæt det hakkede chokolade eller chokoladeknapper til melblandingen, og fordel chokoladen i blandingen.
  5. Pisk kortvarigt æg og fløde sammen i en røreskål med et piskeris indtil ægget er opløst.
  6. Hæld det sammenpiskede æg og fløde ned i skålen til dejen, og saml dejen hurtigt med en grydeske eller spartel. Dejen skal ikke æltes for meget, da smørret ellers begynder at smelte og vil besværliggøre processen med at stikke dejen ud på bordpladen. Har du god tid, kan du med fordel sætte den færdige dej på køl i 30 minutter inden den skal udstikkes.
  7. Drys lidt mel på bordpladen, og pres dejen ud med fingrene eller en kagerulle til en tykkelse på ca. 2 cm. Med en rund udstikker eller anden rund form skæres dejen ud. Placer scones-stykkerne på grillpladen eller risten - evt. ovenpå et stykke bagepapir tilpasset størrelsen på kurven. Du kommer nok til at stå med lidt overskydende dej, som du hurtigt samler igen og gentager processen med at udstikke.
  8. Bag scones-stykkerne i ca. 7-10 minutter afhængig af din airfryer model - hold løbende øje med processen. De færdigbagte chokoladescones skal være sprøde og gyldne.
  9. Server de færdigbagte scones imens de er lune.
  10. Velbekomme.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *