200gchokolade(eller chokoladeknapper, ca. 50-55% kakao - ikke for mørk chokolade)
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 175 grader almindelig ovn. Altså over- og undervarme, ikke varmluft.
Smelt smørret i en gryde eller i en mikroovn, og lad det køle lidt af.
Hæld smørret ned i en røreskål og pisk det godt sammen med brun farin og sukker til det har en ensartet cremet konsistens.
Tilsæt æg og vaniljesukker til smørblandingen, og pisk det hele godt sammen i ca. 1 minut.
Si mel, kakaopulver og salt ned i blandingen og pisk det forsigtigt indtil dejen er ensartet.
Hak chokoladen groft (dette kan du springe over, hvis du har chokoladeknapper) og vend ¾ af chokoladen ned i dejen. Rør forsigtigt chokoladestykkerne rundt i dejen med en dejskraber.
Smør en bageform på ca. 22x32 cm. eller beklæd den med bagepapir. Fordel browniedejen i bageformen med en dejspartel, og sørg for at få dejen fordelt godt ud i hjørnerne.
Fordel nu den sidste del af den grofthakkede chokolade på toppen af kagen.
Bag brownien i den forvarmede ovn ved 175 grader i ca. 30-35 minutter. Det er vigtigt at den ikke får for meget, og måden du kan kontrollere det på er at ryste bageformen lidt i ovnen. Bevæger midten af brownien sig (lidt gele-agtigt), skal den have lidt mere. Du kan også mærke efter med en kødnål - der skal lige sidde lidt dej på nålen når den er perfekt bagt, men jeg plejer at bruge "ryste-metoden".
Lad brownien køle af i formen i 10-15 minutter inden du tager den ud af formen, og lad den stuetemperere inden du skærer den ud i 16 brownies.
Du kan sagtens bage din brownie en dag eller to i forvejen, og så blot opbevare den på køl pakket ind i noget husholdningsfilm.Tag den ud af køleskabet en times tid inden den skal serveres - evt. med en kugle god vaniljeis.Kagen kan også sagtens fryses ned, men gør dig selv den tjeneste at skære brownien ud i portionsstykker inden den nedfryses.På køl kan den holde sig i op til 5 dage, og på frost i op til 3 måneder.Hvis du vil twiste din brownie lidt, kan du drysse lidt hakkede hasselnødder, peanuts, mandler eller tranebær oven på kagen inden den sættes i ovnen.