Få opskriften på hjemmebagt kanelstang med lækker remonce og vaniljecreme. Du kan vælge at folde eller klippe dejen, som er legende let.
Kan du fornemme det? Duften af kardemomme og kanel, som langsomt breder sig til hvert eneste hjørne i det lille hjem. Så er der kanelstang - friskbagt med remonce og vaniljecreme.
Svampet og snasket præcis som en klassisk kanelstang skal være, og bedre end bagerens henne om hjørnet, hvis du spørger mig.
Denne opskrift er luksusudgaven, som er bagt med både remonce med revet marcipan og vaniljecreme.
Du kan evt. undlade vaniljecremen, som gør den ekstra snasket og lækker, og kun nøjes med remoncen - det er smag og behag hvor snasket man lige foretrækker sin kanelstang.
Se også de populære opskrifter på:
Opskrift på kanelstang
Denne opskrift på kanelstang med remonce og vaniljecreme er:
- Rigtig snasket og svampet
- Bagt på ægte smør
- Med hjemmelavet vaniljecreme, der gør den ekstra lækker
- En ægte dansk klassiker indenfor bagværk
- Spækket med lækkert fyld, som med garanti ikke løber ud
Giver to store flotte kanelstænger
To syndige svampede kanelstænger bliver der ud af denne opskrift. En klassisk kanelstang bages selvfølgelig på smør og gær, da dejen på mange måder minder om en kringle i konsistensen.
Nogle bager en kanelstang uden smør og erstatter mælken med vand, men den ægte vare er altså bagt på smør og med mælk i dejen.
Ægte dansk wienerbrød, som serveres i rå mængder til fødselsdage og som weekendforkælelse til kaffen.
Ingen rosiner i min kanelstang!
Jeg er ikke kræsen, men rosiner i bagværk er no-go. Vejen til mit madglade hjerte går ikke gennem rosiner, beklager.
Der findes værre ting i livet end at støde på en blød snasket rosin i en bolle eller kanelstang, men det gør absolut ikke noget godt i bagværk.
Det duer bare ikke, og derfor vil du selvsagt aldrig støde på rosiner i mine bageopskrifter, beklager.
Klassisk dansk wienerbrød
En kanelstang kategoriseres som sagt som wienerbrød, og betragtes som klassisk dansk bagværk, men kanelstangen er skam også at finde i andre lande som fx England og USA, hvor den bliver fyldt ud med abrikoser, karamel, ost, frugt og dulce de leche, som er en slagt karameliseret konfekt fra Latinamerika, og det man kan fremstille af kondenseret mælk.
Gode tips til kanelstang
- Denne opskrift giver to store kanelstænger, og til trods for at dette mundvandsdrivende bagværk lokker, kan du nemt stå med en hel kanelstang tilovers. Det er der heldigvis gode råd for, da en kanelstang er fryseegnet, og sagtens kan holde sig på frost i op til tre måneder. Vent med at putte glasur på kanelstangen hvis den skal fryses ned. Det tager ca. tre timer ved stuetemperatur at tø en kanelstang op, og så skal den blot lunes i ovnen i ca. fem minutter.
- En kanelstang kan holde sig frisk i minimum 2-3 dage, hvis du blot opbevarer den i en tætlukket emballage på køl. Lun det stykke du skal spise i mikroovnen, da det bevarer den lækre svampede dej.
- En kanelstang er det helt oplagte valg af wienerbrød, hvis du står og skal holde fødselsdag og har inviteret til brunch eller kaffe.
- Når du har rullet dejen sammen til en roulade, kan du også skære roualden ud i skiver, som du så kan bage som kanelsnegle. Du kan evt. lave en stang af den ene portion dej og kanelsnegle af den anden.
Tak fordi su bruger opskriften, og kom gerne med din mening om den her.