Hvis du elsker skaldyr og ønsker at imponere dine smagsløg med et lækkert måltid, så er du kommet til det rette sted. I dag vil jeg dele en opskrift med dig på kæmpe rejer med chili, hvidløg, olivenolie, smør og persille. Tilberedt på en måde, der virkelig springer smagsbarometret. Kort og godt kæmperejer tilberedt i airfryer. En nemmere tilberedningsmetode skal du lede længe efter, og samtidig bevarer varmluft-metoden rejerens saftighed.
Kæmpe rejer med chili, hvidløg, og persille i airfryer
At tilberede kæmperejer i en airfryer er ikke den mest traditionelle metode, da denne spanske ret med rejer i hvidløgsolie normalt laves på pande. Ved at tilberede rejerne i airfryer, kan du fremtrylle en lækker skaldyrsret med mindre fedtstof på en lettere og sundere måde. Gambas al Ajillo serveres ofte som en del af tapas eller som en forret. Du kan med fordel servere rejerne til et lyst madbrød eller baguette, som kan anvendes til at dyppe i den lækre olie og saft fra retten. En citronbåd ved siden af kan også tilføje friskhed, og er et glimrende alternativ til salt.
Airfryer eller pandemetode?
Om airfryeren er bedre end den klassiske pandemetode afhænger helt af dine præferencer. Airfryeren kan give en mere sprød tekstur på skaldyrene, og det kræver mindre olie og smør end stegning på panden. Dog mister du måske lidt af den autentiske smag, som opnås ved at lave retten på panden. Det er og bliver en smagssag, og personligt er jeg lige begejstret for begge tilberedningsmetoder.
Denne opskrift på rejer i chili og hvidløg tilberedt i airfryer er:
- Saftige hvidløgsrejer tilberedt i airfryer
- Velegnet som forret eller som del af et tapasbord
- Legende let at tilberede i en airfryer
- Kæmperejer i en mundvandsdrivende lækker hvidløgsolie
Disse ingredienser skal du bruge:
- Store rejer
- Olivenolie
- Smør
- Hvidløg
- Persille
- Hvidvin
- Tørrede chiliflager
- Økologisk citron
Prøv lige at se opskriften på: Cheesecake i glas med skovbærkompot
Sådan laver du kæmperejer i airfryer med hvidløgsolie
- Pil og rens rejerne: Start med at rense og pille rejerne. Skyl dem grundigt og dup dem tørre med køkkenrulle. Dette trin sikrer, at rejerne absorberer marinaden godt.
- Forvarm airfryeren: Indstil din airfryer til 180° grader og lad den forvarme i et par minutter, hvis det er nødvendigt.
- Hvidløgsolie: Fordel olivenolie, finthakket hvidløg, chiliflager og smørskiver i airfryerens kurv. Hvis din kurv er udstyret med en rist, skal du fjerne risten. Opvarm hvidløgsolien i ca. 5 minutter ved 180° grader i airfryeren. Tilsæt persille, citronsaft, hvidvin og fortsæt tilberedningen i yderligere 1 minut.
- Tilbered rejerne: Vend forsigtigt rejerne rundt i hvidløgsolien i airfryerens kurv, og lad rejerne stege med i yderligere 4-5 minutter ved 180° grader. Rør rundt et par gange undervejs.
- Servering: Anret de færdigstegte rejer på en fad eller i en skål, og hæld hvidløgsolien ovenpå rejerne i fadet. Pynt med lidt finthakket persille, og server straks i selskab med et køligt glas hvidvin og et lunt madbrød
Prøv lige at se opskriften på: Forloren hare i airfryer
Hvilke rejer skal du vælge?
For denne opskrift anbefales det at bruge store, rå kæmpe rejer. Du kan vælge friske eller frosne rejer af høj kvalitet. Hvis du bruger frosne rejer, skal du sørge for at tø dem op i køleskabet inden brug og dræne overskydende væske.
Gambas al ajillo er en spansk tapasret fra Baskerlandet bestående af rejer i hvidløgsolie. Traditionelt bruger man store rejer i retten, som tilføjer ekstra smag og tekstur - der er ganske enkelt mere at tygge på. De mest almindelige rejer, der anvendes, er "gambas," som er store, saftige rejer. Disse rejer er bedre til at bevare saftigheden og smagen, når de tilberedes i olie sammen med hvidløg og chili. Det er vigtigt, at rejerne ikke overtilberedes, da de så bliver mere seje i konsistensen.
Du kan vælge tigerrejer eller kongerejer, da de er store og har en dejlig smag. Det er vigtigt at beholde skallen på rejerne, da det bidrager til smagen og beskytter rejerne mod at blive for tørre under tilberedningen.
Husk at friske og kvalitetsrejer vil give den bedste smag til din Gambas al ajillo.
God fornøjelse.
Ingredients
- Ca. 600-700 gr. store rejer, rå og pillede (tigerrejer, kongerejer, vannameirejer og kæmperejer kan fx anvendes)
- 1,5 dl. olivenolie
- 50 gr. smør, skåret i skiver
- 10 fed hvidløg, finthakket
- 1 stort bdt. persille, finthakket
- 2-3 spsk. hvidvin (kan undlades)
- 1 tsk. tørrede chiliflager
- Saften fra en halv økologisk citron
- Salt
- Friskkværnet peber
Instructions
- Skyl tigerrejerne under koldt vand, og lad dem dryppe af i en sigte eller dup dem tørre med køkkenrulle. Pil rejerne og sørg for at den sorte tarm bliver fjernet helt.
- Fordel olivenolie, finthakket hvidløg, chiliflager og smørskiver i airfryerens kurv. Hvis din kurv er udstyret med en rist, skal du fjerne risten.
- Smelt smørblandingen i ca. 5 minutter ved 180° grader i airfryeren.
- Tilsæt friskpresset citronsaft, hvidvin og persille, og fortsæt tilberedningen i 1 minut ved 180° grader.
- Krydr de drænede og pillede kæmperejer med salt og friskkværnet peber.
- Vend forsigtigt kæmperejerne rundt i smørblandingen i airfryerens kurv, og lad rejerne stege med i yderligere 4-5 minutter ved 180° grader. Rør rundt et par gange undervejs.
- Anret de færdigstegte rejer i en fad eller skål, og hæld smørblandingen ovenpå rejerne i fadet.
- Server din færdige gambas al ajillo sammen med et friskbagt flute og evt. en grøn salat.
- Velbekomme.