The Originals Riesling 2018

“En sød original med et outreret gæstfrit hjerte”
93 point | ★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Hvidvin
Land: USA, Washington
Pris: 99,00 kr. pr. stk. ved køb af 6 flasker
Forhandler: Gallovini.dk

Denne hvidvin er på grænsen til det ekstreme, hvis du er til rank elegant Riesling med stor mineralsk kalkstens-energi. Det vil uden tvivl være en for stor mundfuld, som skriger på Heimlich-manøvren. Nærmest på grænsen til det vulgære. Men ved du hva’ – det gør s** ikke så meget, når denne outrerede oversøiske Riesling går direkte i hjertekulen på langt de fleste danskere. Det er Riesling til den søde side med en flot frugtig aromapalette af stenfrugter i både næse og mund, hvor både æbler, fersken, pære, lime, citrongræs og krydret skifer står i kø for at levere en levende koncentreret hvidvinsoplevelse. Det er saftig blød Riesling-frugt, som nærmest smelter på tungen som flydende honning understøttet af fuldmoden frisk syre, som danser Jitterbug på tungen ud i en frisk harmonisk finale. Den velafstemte sødme på bagsmækken giver vinen volumen og yderligere intensitet. Det er mundvandsdrivende lækkert, hvor en mundfuld hurtigt bliver til to og … En sød original med et outreret gæstfrit hjerte – ultradrikkelig, og den perfekte tørstslukker når lysten til en intens mum-mum Riesling melder sig. De kan godt finde ud af at lave Riesling i Walla Walla på den anden side af Atlanten.

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner