Entrecepas Petit Verdot Rosado 2019

“Rosévin uden for kategori på den gode måde”
★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Rosevin
Land: Spanien, Castilla
Pris: 89,95 kr. pr. stk. ved køb af 6 flasker
Forhandler: Supervin.dk

Jeg takkede pænt “nej tak” til danske jordbær med vaniljecreme, og det siger ikke så lidt. Denne spanske kraftkarl af en rosévin er lidt af en mundfuld at gå ombord i, og en dessert i sig selv. Forestil dig en god gammeldags limonadeis med en intens bærsmag, og så med hele 15% alkohol under motorhjelmen, så er vi ved at være der. En monstrøs spansk tørstslukker af en rosé, som skal nydes i bidder. Er du til elegant Provence-rosé, vil du nok få dette glas galt i halsen, som har mere tilfælles med en tynd Pinot Noir og en pivfrisk Beaujolais. Men missionen lykkedes, og det er faktisk et ganske skønt glas at sidde med i hånden på en varm sommerdag. Farven i glasset er rød med rød på, og næsen lokker med solmodne jordbær, hindbær og lidt lime. Smagen er fyldig og fedmefuld, og fylder hele ganen ud med sin dopede aromapalette af friske røde bærfrugter, som understøttes af en frisk syre og søde tanniner ud i en forholdsvis lang finale, der lokker med endnu en mundfuld. Entrecepas Petit Verdot Rosado 2019 er et glas du bør dykke ned i, hvis du normalt går i en stor bue udenom de laksefarvede flasker, og helliger dig rødvin som det eneste ene. Dette her er rosévin uden for kategori på den gode måde.

Jeg lægger vægt på det samlede helhedsindtryk af vinen. Sidder du og jeg tilbage som forbrugere med en god vinoplevelse ud fra det vi har smagt i glasset? Er vinen pengene værd? Og skiller vinen sig ud i forhold til mængden? Vinanmeldelser helt nede på jorden, som alle kan forstå og forholde sig til. Fra en forbruger til en anden. Det er de gode vinoplevelser i glasset vi husker.
★★★★★★ (6 stjerner)
Helt exceptionel god vinoplevelse
★★★★★ (5 stjerner)
Fremragende vinoplevelse
★★★★ (4 stjerner)
Gennemsnitlig value-for-money vin
★★★ (3 stjerner)
Under gennemsnittet
★★ (2 stjerner)
Utilfredsstillende vinoplevelse
★ (1 stjerne)
Hæld indholdet ud i vasken

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2022 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner