Ponte Lungo Curioso Grand Edizione 2016

Velpolstret sofahyggevin i blød velour”
95 point | ★★★★★★ (6 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Italien, Toscana
Pris: 79,00 kr. pr. stk. ved køb af 6 flasker
Forhandler: Gallovini.dk

Ja, ja, ja … Jeg er en sucker for solmodne frugtbomber med krop, sjæl og sødme, og må endnu engang bøje mig i støvet, og kaste 6 velfortjente stjerner efter denne toscanske trio, som gør det ualmindeligt godt. Der er ikke noget prangende over denne vin udover guldetiketten på flasken, og det er ganske befriende, for det er det i flasken der tæller, hvis du spørger mig. Og samtidig til en pris der er til at betale, så selv lillemor kan overtales til et glas på en hverdagsaften, og for en stund smide strikketøjet med blikket rettet mod denne fyldige behagesyge basse i glasset. Ponte Lungo Curioso Grand Edizione 2016 kan et eller andet særligt. Kombinere den syrerige Sangiovese-drue med lidt Merlot og Cabernet Sauvignon, og samtidig lade nogle af druerne tørre som man kender det fra fx Amarone og Ripasso. Der er masser af mørke solmodne bærfrugter i både duft og smag, som inviterer indenfor til en ultradrikkelig vinoplevelse, der går direkte i hjertekulen på hr. og fru Danmark. Utrolig harmonisk og blød med en tilpas sødme, men stadigvæk kraftfuld og struktureret med søde velpolerede tanniner og en god moden syre, der gør denne rødvin lige velegnet som meditationsvin eller som grillvin til sommerens kulinariske herligheder, hvor der indgår kød og marinader i lange baner. Det er velpolstret sofahyggevin i blød velour, som taler til dig i øjenhøjde, og i et sprog der går rent ind hos de fleste.

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2022 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner