Marqués del Atrio Crianza Edición Limitada 2016

“Lettilgængelig Crianza i en nærmest svævende drømmeudgave”
94 point | ★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Spanien, Rioja
Pris: 140,00 kr. pr. stk.
Forhandler: Skjold Burne

Oplev Rioja-vin uden du falder af hesten, og vågner op med blå mærker over hele kroppen. Her får du en nærmest svævende tætvævet Crianza-vin i et elegant og lettilgængeligt formsprog. Det er smukt og indbydende, og et yderst tiltalende glas defineret af de to druesorter Tempranillo og Graciano, hvor sidstnævnte bidrager med finesse og sydlandsk gæstfrihed. Den viser en flot tætvævet næse af søde blommer, brombær, kirsebær, ribs, tobak og lidt vanilje. Smagen er elegant, tør og fyldig med stor moden frugtrigdom styret af en vidunderlig syre og fløjlsbløde lakridskrydrede tanniner, der leverer en helstøbt vinoplevelse med ligedele friskhed og kompleksitet ud i en lang letkrydret finale. Det er elegant Rioja-vin malet med små detaljerede penselstrøg i et ekspressionistisk udtryk i øjenhøjde med hr. og fru Danmark. Det er lettilgængelig Crianza i en nærmest svævende drømmeudgave.

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2022 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner