Sommersalat med tomat og agurk i dilddressing

af Thomas fra Baregomad.dk
Sommersalat med tomat og agurk i dilddressing

Solmodne tomater og krumme agurker er indbegrebet af sommer, sol og varme. En af de ting jeg glæder mig rigtig meget til, når ferien går til Middelhavslandene er solmodne grøntsager. Grøntsager, som er spækket med smag, saft og kraft – præcis sådan som grøntsager bør og skal smage. Når den danske sommer er på sit højeste, kan vi med lidt held og et drivhus ved hånden, dyrke tomater og agurker der kan måle sig med de grøntsager vi kender sydlige himmelstrøg. Hvor en tomat er saftig, krydret og spækket med smag, og hvor en agurk smager af andet end blot vand.

Kort og godt skal vi anvende årstidens grøntsager, hvor sommeren er det perfekte tidspunkt til en sommersalat bestående af solmodne tomater, agurk, forårsløg, dild og cremefraiche. Fem simple ingredienser, men opskriften på en rigtig lækker sommersalat.

Prøv lige at se opskriften på: Ratatouille

Denne opskrift på sommersalat med tomat og agurk i dilddressing er:

  • Indbegrebet af en lækker sommersalat
  • Det perfekte tilbehør til grillmad, kylling og picnicturen
  • Utrolig nem tilberedning på under 10 minutter
  • Lige så mundvandsdrivende lækker som den er simpel
  • Lækker sommermad i selskab med et friskbagt madbrød som fx hvidløgsbrød eller ostebrød

Prøv lige at se opskriften på: Langtidsbagte tomater

Sommersalat med tomat og agurk i dilddressing

Prøv lige at se opskriften på: Græsk kartoffelsalat

Disse fem ingredienser skaber den perfekte sommersalat:

  • Solmodne tomater
  • Agurk
  • Forårsløg
  • Dild
  • Cremefraiche

Prøv lige at se opskriften på: Broccolisalat med pesto, feta og avocado

Disse tomatsorter har den lækre intense tomatsmag:

  • Indigo Blue Beauty (stor bøf tomat)
  • Brandywine (stor bøf tomat)
  • Orange Banana (stor blomme tomat)
  • Zlatava (almindelig tomat)
  • Espero (almindelig tomat)
  • San Marzano Red Plum (blommetomat)
  • Sweet Aperitif (cherrytomat)
  • Christmas Grapes (cherrytomat)
  • Ildi (cherrytomat)
  • Tiny Tim (cherrytomat)

Prøv lige at se opskriften på: Kisir tyrkisk bulgursalat

Sommersalat som tilbehør eller hovedmåltid

Når vejret viser sig fra sin bedste side på vore breddegrader, stiger lysten til sommersalater fremstillet af friske solmodne grøntsager. Sommersalater, som kan anvendes som tilbehør til fx grillmad, men som også kan serveres som et let hovedmåltid – måske i selskab med lidt godt madbrød og et glas kølig rosé. En sommersalat skal være nem at tilberede, og ikke kræve flere timers indsats i køkkenet. Og så skal den bestå af årstidens grøntsager – ikke noget med drivhustomater fra Holland. En af vores favoritsalater her i huset er græsk salat, salat med spidskål, vandmelon og feta og tomatsalat om sommeren, men denne sommersalat er nu officielt også på listen over populære sommersalater.

God fornøjelse med din sommersalat.

Sommersalat med tomat og agurk i dilddressing

Sommersalat med tomat og agurk i dilddressing

Antal personer: 4 Forberedelse: Tilberedning:
Næringsindhold: 115 kalorier 20 grams fedt
Hvor glad er du for opskriften? 5.0/5
( 8 bedømmelser )

Ingredienser:

  • Ca. 500 gr. tomater
  • 3-4 forårsløg
  • 1 stor agurk eller et par mindre drivhusagurker
  • 1 bdt. dild
  • 1½ dl. cremefraiche 18%
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Opskrift - sådan gør du trin for trin:

  1. Skyl tomaterne under koldt vand, og skær dem ud i mindre både eller rustikke stykker.
  2. Skyl agurken under koldt vand, og halver den på langs. Fjern de uudviklede kerner i centrum (det der ikke er fast i konsistensen) af hele agurkens længde med en teske. Skær agurken ud i skiver med en tykkelse på ca. ½ cm.
  3. Skyl forårsløgene under koldt vand og fjern det yderste af roden og toppen. Skær herefter forårsløgene i så tynde skiver som muligt.
  4. Hak det friske dild groft.
  5. Hæld alle grøntsagerne op i en stor skål.
  6. Tilsæt cremefraichen og krydre sommersalaten med salt (rigelig med salt, men smag til løbende) og friskkværnet peber.
  7. Vend forsigtigt alle ingredienserne med en ske, så cremefraichen bliver jævnt fordelt i salaten.
  8. Server sommersalaten som tilbehør til noget grillmad, vegetarfrikadeller og lidt godt madbrød som fx ostebrød med krydderurter som pull-apart.
  9. Velbekomme.

Yderligere kommentarer

Denne sommersalat med tomater, agurk, forårsløg vendt i en let dressing bestående af cremefraiche og grofthakket dild skal saltes godt, så smagen i grøntsagerne forstærkes. Du kan også prøve at tilsætte en smule hvidvinseddike til salaten inden du vender cremefraichen i, hvis du ønsker en lidt mere syrlig udgave. Har du et glas langtidsbagte tomater stående, kan du med fordel vende en lille håndfuld af disse i sommersalaten, eller måske lidt lækker cremet fetaost.

Har du prøvet en af mine opskrifter?
Så vil jeg rigtig gerne høre hvordan det gik. Smid mig en kommentar længere nede på siden, og fortæl mig hvad du synes om opskriften.
Sommersalat med tomat og agurk i dilddressing

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner