Forside » Salater og tilbehør » Ratatouille

Ratatouille

Ratatouille

Klassisk fransk ratatouille. Ratatouille består i al sin enkelhed af forskellige grøntsager skåret i tynde skiver, og så bagt i ovn i en lækker tomatsovs. En sammenkogt ret bestående af grøntsager. Det er kort og godt ratatouille, og så i øvrigt navnet på animationsfilmen af selvsamme navn, hvor jeg faktisk første gang blev opmærksom på denne simple, men yderst lækre ovnbagte grøntsagsret. Du kan lave ratatouille i alle mulige afskygninger, men jeg har med årene fået defineret denne opskrift, som jeg og familien synes sidder lige i skabet. Kombinationen af de mange grøntsager og den krydrede tomatsovs tilfører retten en fantastisk smag og sødme, som jeg personlig er helt pjattet med.

Prøv lige at se opskriften på: Broccolisalat med pesto, feta og avocado

Denne opskrift på ratatouille er:

  • Lige så god som den franske udgave i filmen "Ratatouille", hvor rotten Rémy laver det mest simple måltid af alle - ratatouille
  • Spækket med smagen af friske krydderurter og tomater
  • Det perfekte tilbehør til kød, fisk eller som vegetarisk hovedmåltid
  • Velegnet til at blive lavet dagen i forvejen, så den blot skal bages i ovnen på dagen
  • En mundvandsdrivende fransk klassiker med oprindelse i Provence

Prøv lige at se opskriften på: Græsk salat

Disse ingredienser skal du bruge:

  • Grofthakkede dåsetomater
  • Hvidløg
  • Løg
  • Basilikum
  • Timian
  • Oregano
  • Æblecidereddike
  • Rørsukker eller honning
  • Olie eller smør
  • Parmesan
  • Rosmarin
  • Laurbærblade

Prøv lige at se opskriften på: Pommes ratatouille

Ratatouille
Ratatouille er et helt malerisk måltid at få serveret foran sig i det ildfaste fad, og smager mindst lige så godt som det præsenterer sig i fadet. Prikken over i'et er lige parmesanen, som drysses over retten inden den gratineres i ovnen. Du kan også vælge at drysse lidt parmesan ned imellem grøntsagerne, eller helt undlade osten.

Prøv lige at se opskriften på: Smørstegte kartofler

Sådan laver du din ratatouille

Ratatouille er oprindelig fransk bondekost, hvor man fejrer køkkenhavens afgrøder som fx squash, auberginer og tomater, som modnes og høstes på nogenlunde samme tid. Ratatouille kan serveres og anrettes efter fri fantasi. Det er simpel fransk landkost på slap line. Du kan vælge at skære grøntsagerne ud i rustikke tern eller tynde skiver - der er frit valg på alle hylder. Du kan hælde tomatsovsen i fadet, og så blot tilfældigt lægge grøntsagerne ovenpå, eller du kan vælge at anrette grøntsagerne skiftevis skåret i tynde skiver, så din ratatouille bliver bygger op i et flot mønster.

Prøv lige at se opskriften på: Salat med spidskål, vandmelon og feta

Trin for trin:

  1. Start med at lave din tomatsovs
  2. Imens tomatsovsen simrer, skyller du alle grøntsagerne, og skærer dem ud i tynde skiver eller rustikke stykker
  3. Hæld den færdige tomatsovs ned i et ildfast fad smurt med lidt olie
  4. Fordel de rustikke grøntsager ovenpå tomatsovsen helt tilfældigt, eller anret skiftevis grøntsagerne stående i tomatsovsen, så de danner et mønster i fadet
  5. Hæld lidt god olivenolie ud over grøntsagerne, og slut af med lidt krydderurter, salt og friskreven parmesan
  6. Gratiner din ratatouille i oven i ca. 30 minutter
  7. Voila!

God fornøjelse.

Ratatouille

Print
Serves: 4 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 285 calories 20 grams fat
Rating: 4.5/5
( 120 voted )

Ingredients

  • Grøntsager til ratatouille:
  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • 2 rødløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 gul peberfrugt
  • 4 store tomater
  • Tomatsovs til ratatouille:
  • 2 ds. grofthakkede tomater
  • 4 fed finthakket hvidløg
  • 2 finthakkede løg
  • 1 frisk basilikum i potte
  • 1 tsk. timian (frisk eller tørret)
  • 1 tsk. oregano (frisk eller tørret)
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 1 spsk. økologisk rørsukker eller honning
  • 2 tsk. salt
  • Friskværnet peber
  • Olie eller smør
  • Topping:
  • 100 gr. fintrevet parmesan
  • 2 tsk. timian (frisk eller tørret)
  • 1 kvist frisk rosmarin
  • 2-3 laurbærblade
  • Olivenolie
  • Groft salt

Instructions

Tomatsovs:

  1. Forvarm ovnen til 200° grader varmluft.
  2. Hak løgene fint.
  3. Hak hvidløget fint.
  4. Opvarm lidt olie eller smør i en gryde ved middel til høj varme, og steg løg og hvidløg blanke i fedtstoffet i et par minutter.
  5. Tilsæt de hakkede tomater sammen med alle de øvrige ingredienser til tomatsovsen.
  6. Bring tomatsovsen i kog under omrøring, og lad den simre uden låg i ca. 10 minutter (fortsæt imens til pkt. "Grøntsager").
  7. Smag tomatsovsen til med salt og peber.
  8. Fordel den færdige tomatsovs ud i et fad, stegeso eller pande.

Grøntsager:

  1. Skyl alle grøntsager grundigt under koldt vand.
  2. Skær grøntsagerne i forholdsvis tynde skiver (ca. 3-4 mm. tykkelse).
  3. Fordel nu alle grøntsagerne skiftevis i fadet og læg nogle basilikumblade imellem grøntsagsskiverne sådan lidt på slum. Grøntsagerne skal stå lodret i fadet.
  4. Drys lidt timian ud over fadet, og fordel parmesanen jævnt over grøntsagerne.
  5. Hæld lidt god olivenolie ud over grøntsagerne og slut af med lidt groft salt.
  6. Bag grøntsagerne i ovnen i ca. 30 minutter, eller til din ratatouille er fin gylden.
  7. Server den færdige ratatouille varm og pynt den med lidt friske basilikumblade og lidt ekstra parmesan.
  8. Velbekomme.

Notes

Opskriften på ratatouille er vejledende, og som sagt er denne ret en oplagt mulighed for at få bugt med nogle af de grøntsager, som du har liggende i køleskabet. Du kan fx også anvende gulerødder, champignon, svampe og tynde skiver kartofler i din ratatouille. Retten er fryseegnet i op til tre måneder.

Ratatouille

2 kommentarer til “Ratatouille”

  1. Ved ovnen tørrede tomater, hvor mange grader skal ovnen har. Du oplyser kun 3 timer. Men varmen hvor meget

    1. Thomas fra Barego'mad

      Hej Irene,
      Der står i opskriften at ovnen skal stå på 80 grader varmluft, og så skal de have ca. tre timer.

      Hilsen
      Thomas

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *