Opvarm lidt olie eller smør i en gryde ved middel til høj varme, og steg løg og hvidløg blanke i fedtstoffet i et par minutter.
Tilsæt de hakkede tomater sammen med alle de øvrige ingredienser til tomatsovsen.
Bring tomatsovsen i kog under omrøring, og lad den simre uden låg i ca. 10 minutter (fortsæt imens til pkt. "Grøntsager").
Smag tomatsovsen til med salt og peber.
Fordel den færdige tomatsovs ud i et fad, stegeso eller pande.
Grøntsager
Skyl alle grøntsager grundigt under koldt vand.
Skær grøntsagerne i forholdsvis tynde skiver (ca. 3-4 mm. tykkelse).
Fordel nu alle grøntsagerne skiftevis i fadet og læg nogle basilikumblade imellem grøntsagsskiverne sådan lidt på slum. Grøntsagerne skal stå lodret i fadet.
Drys lidt timian ud over fadet, og fordel parmesanen jævnt over grøntsagerne.
Hæld lidt god olivenolie ud over grøntsagerne og slut af med lidt groft salt.
Bag grøntsagerne i ovnen i ca. 30 minutter, eller til din ratatouille er fin gylden.
Server den færdige ratatouille varm og pynt den med lidt friske basilikumblade og lidt ekstra parmesan.
Opskriften på ratatouille er vejledende, og som sagt er denne ret en oplagt mulighed for at få bugt med nogle af de grøntsager, som du har liggende i køleskabet.Du kan fx også anvende gulerødder, champignon, svampe og tynde skiver kartofler i din ratatouille. Retten er fryseegnet i op til tre måneder.