Opskrift på gammeldags agurkesalat som mormor lavede den. Fremstil den klassiske agurkesalat på blot 10 minutter, nemmere bliver det ikke.
Hjemmelavet agurkesalat. Old-school. Klassisk. Gammeldags. Præcis som min mormor lavede den.
Sprød. Syrlig. Sur. Sød. Krydret. Det perfekte tilbehør. Et must-have i enhver husholdning. Hjemmelavet agurkesalat.
Glem alt om færdiglavet agurkesalat. Indsatsen er minimal. Belønningen stor.
5 gode grunde til at lave din egen agurkesalat
- Det er rigtig nemt - færdig på 10 minutter
- Det smager hundrede gange bedre end det købte
- Du kan selv kreere din helt egen personlige agurkesalat
- Den perfekte hjertestarter til fødevarer, der trænger til et smagsmæssigt boost
- Du slipper for tilsætningsstoffer i maden
Se også de populære opskrifter:
Opskrift på nem agurkesalat
Agurkesalat som min mormor lavede den
Jeg husker tydeligt min mormors hjemmelavede agurkesalat. Tilbehøret, der altid var et fast indslag på middagsbordet. Både når der var grydestegt kylling, svinekam eller forloren hare på menuen.
Mine bedsteforældre havde deres eget drivhus i haven. Et lille hyggeligt "glashus" omkranset af store timian buske.
Med andre ord var de selvforsynende med de mest velsmagende grøntsager. Ikke mindst agurker hele sommeren igennem.
Agurker, som aldrig var gået gennem EU's nåleøje når det kommer til krumning og udseende. Vist nok den type af agurker der benævnes slangeagurker.
Agurken som kan anvendes til det hele. Også syltning. Denne opskrift på agurkesalat minder rigtig meget om min mormors udgave.
Knasende. Sød. Syrlig. Sur. Og med dejlige krydrede aromaer fra peberkornene og de tørrede dildfrø. Ren nostalgi fra ens barndom.
Hjertestarter til mange måltider
Agurkesalat er såre simpel at tilberede. På mindre end 10 minutter kan du fremstille disse herlige syltede agurkeskiver, som kan agere hjertestarter for selv den mest triste og grå leverpostejmad.
En vaskeægte smagsforstærker med et utal af anvendelsesmuligheder. Det perfekte tilbehør.
Som topping til en hjemmelavet hotdog eller burger.
Den perfekte ledsager til en sprød svinekam, grydestegt kylling eller nogle klassiske frikadeller.
Jeg har lige lavet din agurkesalat, kan jeg undgå at der kommer kerner ud a agurken når den er kommet i eddikelagen ?
Hej Jane,
Mange tak for din besked. Umiddelbart har jeg aldrig oplevet, at kernerne falder ud af agurkeskiverne, når de er kommet i eddikelagen. Hvis det er hjemmedyrkede agurker, kan nogle sorter godt have større kerner end dem man finder i supermarkedet, men nej - kan ikke umiddelbart se, at man kan undgå det helt. Har som sagt personligt aldrig oplevet det, når vi sylter agurker.
Venlig hilsen
Thomas
Tak fordi du bruger denne opskrift på mormors agurkesalat. Kom også gerne med din bedømmelse af den.