Rødbedetzatziki

Rødbedetzatziki er en ny måde at lave tzatziki på, hvor de groftrevne rødbeder har sat agurken på udskiftningsbænken. Det bliver denne rustikke rodfrugtsalat absolut ikke ringere af, hvis jeg selv skal sige det. Rødbedetzatziki smager helt fantastisk som tilbehør til klassiske frikadeller, grillet kød, lam og fjerkræ. Udover den skrigende pink farve, smager rødbedetzatziki meget lig den klassiske udgave med agurk og hvidløg.

Prøv lige at se opskriften på: Knuste kartofler

Utraditionel rødbedesalat med græsk yoghurt

De saftige groftrevne rødbeder og den let syrlige dressing bestående af græsk yoghurt, hvidløg, citronskal og honning, vil med garanti få mundvandet til at løbe hos både store og små. Og så gør det vel ikke noget, at denne rustikke salat med rødbeder kan tilberedes på blot ti minutter – endnu hurtigere med en foodprocessor, der i løbet af få sekunder kan forvandle de velsmagende rodfrugter om til den mest velsmagende rødbedetzatziki.

Prøv lige at se opskriften på: Rødbedesalat med valnødder og hvidløgsmayonnaise

Denne opskrift på rødbedetzatziki er:

  • En rustik rødbedesalat vendt i en lækker dressing med hvidløg
  • Perfekt som tilbehør til grillet kød, lam, fjerkræ, græske frikadeller og de helt klassiske frikadeller
  • En ny måde at servere tzatziki på spækket med groftrevne rødbeder
  • Mindst lige så lækker og velsmagende som klassisk tzatziki
  • En meget billig salat, som kan nydes hele året rundt

Prøv lige at se opskriften på: Flødekartofler

Disse ingredienser skal du bruge:

  • Rødbeder
  • Hvidløg
  • Citron
  • Purløg
  • Græsk yoghurt

Har du helt styr på de mange forskellige meltyper?
Er speltmel sundere rent ernæringsmæssigt end almindelig hvede, og hvorfor er udmalingsgraden højere ved fuldkornsmel, og hvad har det af betydning for melet? Bliv klogere på de mange forskellige meltyper her.

Rødbedetzatziki

Prøv lige at se opskriften på: Agurkesalat med mynte

Rodfrugten der sætter kulør på måltidet

Rødbedetzatziki er som sagt en anderledes udgave af den traditionelle tzatziki, som du kan nyde hele året rundt. Umiddelbart forbinder man rødbeder med vinterens rodfrugter, men faktisk kan du allerede høste rødbeder fra tidlig sommer til sent efterår, hvorefter de kan gemmes hele vinteren. Med andre ord en afgrøde, som du kan have glæde af i lang tid. Server rødbedetzatziki til påskens lammekølle, eller som lækkert tilbehør til sommerens mange grillmåltider og ugeplanens uundgåelige klassiker – den danske frikadelle. Og ikke nok med at rødbeden smager godt, så gør den skrigende pink farve sig også godt visuelt på tallerkenen.

God fornøjelse.

Rødbedetzatziki

Rødbedetzatziki

Antal personer: 4 Forberedelse: Tilberedning:
Næringsindhold: 125 kalorier 20 grams fedt
Hvor glad er du for opskriften? 5.0/5
( 8 bedømmelser )

Ingredienser:

  • 3 store rødbeder, skrællet og revet på et rivejern
  • 2 fed hvidløg, finpresset
  • 1 økologisk citron, revet skal
  • 1 spsk. flydende honning
  • 0,5 bdt. purløg, finthakket
  • 2 dl. græsk yoghurt 10%
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Opskrift - sådan gør du trin for trin:

  1. Skræl rødbederne og riv dem groft på et rivejern ned i en velegnet skål eller fad.
  2. Rør græsk yoghurt sammen med finpresset hvidløg, purløg (gem en smule til pynt), citronskal, akaciehonning, salt og friskkværnet peber. Smag dressingen til og tilsæt evt. lidt citronsaft. Mængden af hvidløg er lidt en smagssag, så det må du lige selv vurdere.
  3. Vend forsigtigt rødbederne sammen med dressingen, og pynt rødbedetzatzikien med lidt finthakket purløg og lidt citronskal.
  4. Stil rødbedetzatzikien på køl indtil den skal serveres.
  5. Velbekomme.

Yderligere kommentarer

Rødbedetzatziki kan opbevares på køl i minimum et par dage. Du kan evt. riste nogle mandler på panden, hakke dem groft og drysse dem ovenpå den færdige rødbedesalat - det giver lidt ekstra bid og tekstur til salaten. Du kan godt erstatte den græske yoghurt med et andet syrnet mælkeprodukt som fx cremefraiche, skyr eller ymer.

Har du prøvet en af mine opskrifter?
Så vil jeg rigtig gerne høre hvordan det gik. Smid mig en kommentar længere nede på siden, og fortæl mig hvad du synes om opskriften.
Rødbedetzatziki

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner