Waldorfsalat (helt klassisk opskrift med cremefraiche)

Billede af waldorfsalat.
Indhold

Waldorfsalat

Udviklet af: Thomas
5 fra 1 stemme
Print
Forb: 15 minutter
Tid: 5 minutter
Ialt: 20 minutter
Klassisk opskrift på waldorfsalat med cremefraiche, vindruer, bladselleri, æbler og valnødder. Fantastisk salat til kød, vildt og fjerkræ.
Antal: 8
Ret: Salat
Køkken: Amerikansk

Ingredienser

Selve waldorfsalaten
  • 4 æbler (grønne, skrællet og skåret i tern)
  • 6 stilke bladselleri (skåret i tynde skiver)
  • 400 g vindruer (grønne, stenfri, halverede)
  • 100 g valnødder (grofthakkede)
Dressing til waldorfsalat
  • 5 dl cremefraiche (18%)
  • 2 spsk sukker
  • 2 tsk æbleeddike
  • 2 tsk citronsaft
  • 0,5 tsk salt
  • friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Dressing til waldorfsalat
  1. Rør cremefraichen sammen med alle de øvrige ingredienser til dressingen i en velegnet skål.
  2. Smag dressingen til med salt, peber og evt. lidt mere syre eller sødme i form af æbleeddike, citronsaft og sukker.
Selve waldorfsalaten
  1. Skræl æblerne (du kan bevare skrællen på økologiske æbler), fjern kernehuset og skær dem i tern. Vend dem rundt i dressingen efterhånden som du skærer dem i tern, så de ikke bliver brune og oxiderer.
  2. Skyl bladselleristilkene, og skær dem i tynde skiver.
  3. Sæt valnødderne i blød i kogt vand i ca. 5 minutter (det fjerner bitterstofferne). Skyl valnødderne med kogende vand når de 5 minutter er gået, da det er med til at fjerne de sidste urenheder og bitterstoffer. Dup dem tørre og hak dem groft.
  4. Skyl de grønne vindruer og skær dem over på midten.
  5. Fordel æbler, bladselleri, vindruer og valnødder i en salatskål, og vend dressingen i salaten.
  6. Pynt med grofthakkede valnødder, halve vindruer og blad af bladselleri.
  7. Stil den færdige waldorfsalat på køl i minimum 30 minutter inden den skal serveres.

Ernæring

Kalorier304kcalKulhydrater30gProtein4gFedt21gMættet fedt7gFlerumættet fedt6gEnkelumættet fedt4gKolesterol37mgNatrium191mgKalium406mgKostfibre4gSukker23gVitamin A609IUVitamin C8mgCalcium98mgJern1mg

Noter

Pynt:
Lidt grofthakkede valnødder
Halverede grønne vindruer
Blade fra bladselleri
Du kan sagtens erstatte cremefraiche med skyr eller græsk yoghurt. Waldorfsalat kan holde sig frisk på køl i et par dage.

Opskrift på waldorfsalat

Jeg husker tydeligt waldorfsalat fra min barndom, som ofte blev serveret til festlige lejligheder, når menuen stod på farseret kød, vildt eller fjerkræ som eks. and eller grydestegt kylling.

Waldorfsalaten kan nydes året rundt, men er især en populær salat til de lidt tungere måltider henover efteråret og vinteren. Serveres til forloren hare og mange andre retter.

Den er en skøn klassisk salat med en lækker dressing, som både har elementer af syre, sødme og lidt bitterhed fra valnødderne. Det er en fyldig og smagfuld salat, som gør det godt til farserede kødretter, vildt og fjerkræ. Og ikke mindst til julemaden som eks. helstegt and eller gås.

Se flere opskrifter:

Waldorfsalat

Se også: Ærter francaise

Den amerikanske salat der blev dansk

Vi skal helt tilbage til det herrens år 1893 ifølge American Century Cookbook. Vi befinder os i New York City på det fashionable hotel Waldorf Astoria.

En kok ved navn Oscar Tschirky har fået ideen til en ny og anderledes salat bestående af æbletern, bladselleri i skiver og mayonnaise.

Lidt senere kom der også valnødder i salaten, og det er denne udgave vi i dag kender som waldorfsalat, som altså så dagens lys på Waldorf Astoria i New York.

Se også: Ratatouille

Cremefraiche, mayonnaise og flødeskum

De grønne vindruer, cremefraiche og flødeskum er en videreudvikling af den oprindelige opskrift, og hvorvidt du foretrækker en dressing bestående af både mayonnaise, flødeskum og cremefraiche er lidt af en smagssag.

Jeg foretrækker den mindre tunge udgave uden mayonnaise og flødeskum, men tilsat lidt sukker, friskpresset citronsaft og æbleeddike, som gør dressingen mere frisk.

Her i opskriften anvender jeg grønne æbler, bladselleri og grønne vindruer, hvilket rent visuelt giver et rent udtryk. Hvis du ønsker lidt mere kulør og farve i salaten, kan du anvende både grønne og røde æbler og vindruer.

Waldorfsalat
Waldorfsalat

1 kommentar til “Waldorfsalat (helt klassisk opskrift med cremefraiche)”

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *