Ris pilaf

Ris pilaf
Hjælp dig selv og os
Tilføj som troværdig kilde på Google.
Add as preferred source on Google

Ris pilaf er en lækker simpel opgradering af kogte ris, hvor man i denne opskrift først lynsteger riskornene i lidt fedtstof sammen med løg og hvidløg, hvorefter risene koges i bouillon og hvidvin (husk at nyde et glas hvidvin under tilberedningen). Denne proces med at sautere risene i lidt smør, og så koge dem i en bouillon med hvidvin giver lige disse riskorn et smagsmæssigt løft, som gør ris pilaf til et lækkert velsmagende tilbehør.

Prøv lige at se opskriften på: Stegte ris

Denne opskrift på ris pilaf er:

  • Helt klassisk med kogte ris i bouillon og hvidvin
  • Lækkert tilbehør til fx boller i karry, fjerkræ, skaldyr, fisk, supper og wokretter
  • Nem at tilberede på under 30 minutter
  • Nem at variere med fx mandler, peaunuts, sesamfrø, ananas, peberfrugt og rosiner
  • Helt ideel til at få udnyttet din overskydende suppe/bouillon fra dine hjemmelavede høns i asparges

Prøv lige at se opskriften på: Boller i karry

Rispilaf
Her serverer jeg ris pilaf til boller i karry, som lige løfter helhedsindtrykket af måltidet med flere længder, og som gør de ellers ret kedelige ris til en spændende smagsmæssig oplevelse.

Prøv lige at se opskriften på: Risotto med svampe

Risretten fra Asien og Persien

Ordet pilaf stammer oprindelig fra det tyrkiske udtryk "pilav", som kort og godt betyder ris. Pilaf består i al sin enkelhed af langkornede ris tilberedt i en krydret bouillon på pande eller i gryde. Som med den danske udgave af ris pilaf sauteres risene ofte i lidt fedtstof inden bouillonen hældes ved, hvilket er med til at tilføre smag til riskornene. I Asien og Persien severes pilaf ofte på et stort fad, og stilles i midten foran de spisende gæster.

Prøv lige at se opskriften på: Fattigmands tournedos

Så det danske udtryk "ris pilaf" betyder egentlig ris med ris på, idet pilaf som tidligere nævnt betyder "ris" på tyrkisk. Pilaf eller ris pilaf - smagen er den samme, og processen med at koge risene i noget bouillon gør ris pilaf til et spændende alternativ i forhold til kogte ris i vand. Pilaf må siges at være den eksotiske udgave af kogte ris, som vi har for vane at tilberede i Danmark.

God fornøjelse.

Ris pilaf

Bedømmelse 4.8/5
( 4 stemmer )
Antal: 4 Forberedelse: Tilberedning: Næringsindhold 175 kalorier 20 grams fedt

INGREDIENSER

  • 250 gr. jasminris eller fuldkornsris (gerne langkornede ris)
  • 1 stort grofthakket løg
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • 1½ dl. hvidvin
  • 4 dl. grøntsagsbouillon
  • 1 bdt. persille eller koriander
  • 1 tsk. salt
  • 25 gr. smør eller 2-3 spsk. olie

FREMGANGSMÅDE

  1. Opvarm smørret eller olien i en gryde ved høj varme, og svits løg, hvidløg og ris heri i ca. 1-2 minutter under omrøring.
  2. Hæld grøntsagsbouillon, hvidvin og salt i gryden, og bring det hele i kog.
  3. Kog risblandingen under låg ved svag varme i ca. 15-20 minutter eller til risene er møre.
  4. Smag den færdigkogte ris pilaf til med salt og vend de grofthakkede krydderurter ned i gryden til risene.
  5. Vend det hele godt rundt med et par gafler og server den varme ris pilaf som tilbehør til fx boller i karry.
  6. Velbekomme.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer til “Ris pilaf”

  1. Karin Burmester

    Meget lækker og nem ris-ret, der er velkommen i forhold til traditionelle kogte/stegte ris. Den kræver heller ingen sauce, men er blød og "saftig" alene. Vi fik panelet fisk dertil

    1. Thomas fra Baregomad.dk

      Hej Karin,
      Mange tak for dit feedback 😊 Jeg er rigtig glad for at høre, at I synes om opskriften - de smager altså også bare godt og passer til så meget.

      Venlige hilsner
      Thomas