Forside » Fisk og skaldyr » Stegte ris

Stegte ris

Stegte ris

Uhmmm.
Stegte ris.
Smagen af det asiatiske køkken.
Asiatisk fastfood når det er bedst.
Sådan en taknemmelig ret at tilberede.
En "jeg-er-tilfreds-med-alt-hvad-du-har-i-dit-køleskab"-ret.
Asiatisk biksemad.
Et sandt farveorgie på tallerkenen.
En smagseksplosion i munden.
Færdig på 15 minutter.
Bum.

Prøv lige at se opskriften på: Blomkålssalat

De mange fordele ved stegte ris:

  • Kan tilberedes på under 15 minutter
  • Nem og enkel tilberedning
  • Budgetvenlig
  • Bekæmp madspild - udnyt dine rester i køleskabet
  • Et måltid som hele familien vil elske
  • Et måltid for både "meatlovers" og vegetarer
  • Kan anvendes som tilbehør til fisk eller kylling

Prøv lige at se opskriften på: Risotto med svampe

Asiatisk biksemad

Stegte ris hører til familiens favoritter.
En såre simpel ret at tilberede, og som kan komponeres i det uendelige.
Stegte ris er samtidig et måltid der bekæmper madspild.
Har du en rest kogte ris fra dagen før, lidt kød eller nogle grøntsager der snart trænger til at blive spist, ja, så er stegte ris svaret på dine bønner.
Stegte ris må være Asiens svar på vores danske biksemad.
En ret komponeret på rester, og hvad man lige har ved hånden.
En ret med plads til kreativitet og gastronomiske udfoldelser.
En ret som du aldrig bliver færdig med at kunne twiste og forny.
Det er det fantastiske ved en ret som denne.
Valgfrihed fra alle hylder.

Prøv lige at se opskriften på: Bulgursalat med rodfrugter og bacon

Stegte ris

Asiatisk biksemad - en dejlig moderne fortolkning af vores klassiske biksemad med spejlæg og bearnaisesauce. Og som imødekommer vores behov for at bekæmpe madspild i hverdagen. What's not to like?

Stegte ris med eller uden kød

Dette herlige asiatiske måltid kan tilberedes med eller uden kød.
Denne opskrift er på stegte ris med rejer i karry.
Men de kan sagtens undlades, eller erstattes med noget hakket oksekød, kyllingebryst eller fx nogle skinketern.
Det herlige ved en ret som denne er, at den appellerer til alle aldersgrupper og smagsløg.
Er du til stærk mad kan du booste retten med noget friskhakket chili, sambal oelek eller sød chilisauce.
Skal måltidet serveres for børn, er det en god ide at undlade de stærke krydderier som fx chili, og så evt. tilsætte det individuelt ved bordet i form at chilisauce.

Prøv lige at se opskriften på: Rødbedesalat med feta og mandler

Et lækkert alternativ til vores danske fløde

Stegte ris kan tilberedes med eller uden æg.
Personligt er jeg en stor tilhænger af anvendelsen af æg i stegte ris.
Æggene samler alle ingredienserne og tilfører retten en dejlig cremethed.
Anvendelsen af æg i det asiatiske køkken er stor, og anvendes ofte til at samle eller jævne retten.
Man kan vel sammenligne det lidt med den danske fløde, som ofte anvendes i saucer, gryderetter og andre måltider, hvor man ønsker en cremet sauce og smagsforstærker.

Stegte ris

Print
Serves: 4 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 160 calories 2,5 gram fat
Rating: 4.5/5
( 12 voted )

Ingredients

  • Ca. 3 dl. ris eller 250 gr. (jeg brugte brune ris til denne ret, men alle typer kan anvendes)
  • 1 bdt. forårsløg
  • 1 bdt. grønne asparges
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 6 æg
  • 6-8 spsk. olie (tilføj evt. mere undervejs)
  • 2 tsk. karry
  • 1 tsk. sambal oelek
  • 2 tsk. fiske- eller oystersauce
  • 2 spsk. soyasauce
  • Ca. 300-350 gr. rejer i lage
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • Evt. lime og koriander eller persille

Instructions

  1. Start med at koge risene. Det er vigtigt at de ikke koger ud, da de skal have bid når de tilsættes de øvrige ingredienser.
  2. Skær forårsløg i små fine ringe.
  3. De grønne asparges skæres skæres i skrå stykker på 2-3 cm.
  4. Det almindelige løg skæres i små tynde både.
  5. Hvidløget hakkes fint.
  6. Pisk æggene sammen til en ensartet masse i en skål.
  7. Hæld lidt olie ned i en stor gryde eller wokpande.
  8. Når olien er varm tilsættes karry, som lige skal "brændes" af i 30 sekunder for at få karryblandingen op i gear.
  9. Tilsæt løgbåde og det hakkede hvidløg, og lad løget klare.
  10. Tilsæt sambal oelek, soja- og oistersauce, og fordel det godt i løgblandingen.
  11. Tilsæt nu forårsløg, peberfrugt, grønne asparges og kogte ris til retten, og svits det hele godt i ca. 5 minutter. Det er meget vigtigt at du hele tiden rører godt rundt i gryden, så det ikke brænder på.
  12. Tilsæt nu æggeblandingen og rør godt rundt i gryden, så æggene fordeler sig i risene. Du skal røre godt rundt i ca. 1 minut indtil æggebladingen har sat sig i retten.
  13. Smag til med salt, peber og måske lidt mere soja- eller oistersauce.
  14. Nu er de stegte ris klar til servering, og rejerne skal nu tilsættes som det sidste, hvor de med forsigtig hånd fordeles i de stegte ris.
  15. Voila - fastfood med mindre end 10 minutters tilberedningstid.
  16. Det er stegte ris der vil noget.
  17. Velbekomme.

Notes

Ved servering kan du pynte de stegte ris med lidt grofthakket persille eller koriander og nogle lime både. Du kan også gemme en håndfuld rejer som du lige kan anrette på toppen af fadet eller gryden. Stegte ris er en super simpel ret, hvor du med fordel kan anvende en rest kogte ris fra aftenen forinden. Du kan stort set selv komponere denne ret på stegte ris alt efter hvad du har i dit køleskab. Grønne asparges kan udskiftes med ærter, majs og andre grøntsager. Rejer kan udskiftes med kylling, oksekød eller skinketern eller helt undlades.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *