Bulgursalat.
Eller tabbouleh på arabisk.
Oprindeligt en persillesalat fra Mellemøsten, som i dag har spredt sig til det meste af verden.
Bulgursalat kan varieres i det uendelige.
Bulgursalat kan serveres som en frokostret, eller som mættende tilbehør til et hovedmåltid.
Bulgur smager fantastisk og er tilmed sundt - især hvis du anvender fuldkornsbulgur.
Prøv lige at se opskriften på: Tabbouleh
Smagen af det mellemøstlige køkken
Denne opskrift på bulgursalat består af rodfrugter toppet med masser af sprødstegt bacon.
En salat som er utrolig enkel at tilberede, og som kan serveres som tilbehør i selskab med fx vegetarfrikadeller eller krydrede oksekødsfrikadeller.
Bulgursalat er et sundt alternativ til pasta og kartofler.
Det mellemøstlige køkken har skænket os denne herlige fødevare, spækket med fibre og som samtidig er såre simpel at tilberede.
Bulgur består ganske enkelt af dampede og knækkede kerner af durumhvede, som kan anvendes på et utal af måder.
Som erstatning for ris, pasta og kartofler, eller som ingrediens i salater, brød og farsretter.
En fødevare som man hurtigt bliver forfalden til.
Prøv lige at se opskriften på: Blomkålssalat
En smagseksplosion af dimensioner
Denne opskrift på bulgursalat med rodfrugter og sprødstegt bacon byder på et sandt overflødighedshorn af farver og smagseksplosioner.
Salaten er på ingen måde stærk, men let krydret med et utal af forskellige aromaer, som sammen med den sprødstegte bacon får mundvandet til at løbe.
Prøv lige at se opskriften på: Salat med spidskål, vandmelon og feta
Du oplever både det syrlige, søde og salte i salaten takket være de mange forskellige ingredienser og karrypastaen, som virkelig tilfører retten en masse aromaer.
Hvis man undlader bacon, er det en velsmagende og mættende vegetarsalat, som kan nydes som et hovedmåltid.
Får du en rest tilovers, er bulgursalat som skabt til madpakken dagen derpå.
God fornøjelse!
Ingredients
- Bulgursalat:
- 200 gr. bulgur (gerne fuldkorn)
- 3-4 store gulerødder
- 2 æbler
- Ca. 200 gr. bacon i skiver
- 1 bdt. forårsløg (kan erstattes med et par porrer)
- Ca. 300 gr. sød kartoffel (kan erstattes med knoldselleri, pastinak eller persillerod)
- 1 spsk. gul karrypasta eller 1 spsk. mild karry
- Lidt olie
- Marinade:
- Saften fra en økologisk citron
- 3-4 spsk. god olivenolie
- ½ løg
- Salt og friskkværnet peber
Instructions
Bulgursalat:
- Start med at tilberede bulguren efter pakkens anvisning, og lad den afkøle helt.
- Skær baconskiverne ud i mindre stykker., og steg dem i deres eget fedtstof til de er brune og sprøde. Læg dem herefter på et stykke køkkenrulle.
- Skær forårsløgene ud i skrå grove stykker på ca. 3-4 cm.
- Skræl gulerødderne og skær dem ud i skrå grove stykker på ca. 1 cm. tykkelse.
- Skræl de to æbler, fjern kernehuset og skær dem i grove tern.
- Den søde kartoffel skrælles, og skæres i grove tern.
- Svits nu gulerødder og den søde kartoffel i olien fra den sprødstegte bacon sammen med karrypasta eller almindelig karry i ca. 3-4 minutter.
- Tilsæt forårsløg og æbler, og svits yderligere blandingen i et par minutter. Det er vigtigt, at grøntsagerne har bid, og ikke bliver bløde. Lad grøntsagerne køle af i en skål eller tallerken.
- Vend nu den afkølede bulgur og de afkølede grøntsager sammen i en stor skål.
- Tilsæt marinaden til salaten og vend det forsigtigt rundt i blandingen.
- Ved servering drysses den sprødstegte bacon ovenpå bulgursalaten.
Marinade:
- Pres saften fra en økologisk citron ned i en skål.
- Tilsæt olivenolie, salt og friskkværnet peber.
- Hak det halve løg fint, hvorefter det tilsættes blandingen.
- Rør det hele godt rundt.
Notes
Bulgursalat med rodfrugter og sprødstegt bacon er en rigtig lækker og mættende salat, som både kan anvendes som frokostret, eller som mættende tilbehør til et hovedmåltid. Salaten kan spises året rundt, hvor du alt efter årstid og råvarer kan udskifte de forskellige ingredienser.