Her får du min opskrift på fattigmands tournedos, der er hakkebøffer svøbt i bacon tilberedt i en lækker flødesovs med bl.a. champignon.
Så er der fattigmands tournedos.
For en rigtig tournedos skæres af afpudset oksemørbrad i 3-4 cm. tykke skiver, og svøbes ind i bacon.
Det smager godt, men mindre kan altså også gøre det uden man skal pantsætte huset for at bespise familien eller sine gæster.
Jeg taler om fattigmands tournedos. En mindre kostbar affære, som absolut ikke kaster en ringere madoplevelse af sig, hvis du spørger mig. Fattigmands tournedos fremstillet på hakket oksekød svøbt ind i bacon, og stedt til hvile i en syndig mormor-flødesovs.
Så kan den dyre tournedos på oksemørbrad godt gå hjem.
Se også de inspirerende opskrifter på:
Opskrift på fattigmands tournedos
- Virkelig lækker med syndig mormor-flødesovs
- Med lækre krydrede hakkebøffer svøbt i bacon
- Lækker gæstemad eller overskudsagtig aftensmad i hverdagen
- Næsten bedre end en tournedos af skært kød
- Fryseegnet
- Kan tilberedes i forvejen, så den blot skal varmes i ovnen i ca. 30 minutter
Sådan laver du fattigmands tournedos i den rigtige rækkefølge
- Start med at lave oksefarsen, form bøfferne og svøb dem ind i bacon.
- Lynsteg bøfferne i noget fedtstof på en pande indtil de har en fin stegeskorpe.
- Læg de brunede fattigmands tournedos ned i fadet.
- Skær chorizopølsen ud i mindre tern, og brun den ved middel varme i en stor gryde.
- Imens ordner du alle grøntsagerne.
- Så er turen kommet til selve sovsen.
- Når sovsen er klar fordeles den i fadet over bøfferne.
- Ca. 30 minutter i ovnen, og retten er klar til servering.
Et levn fra 80'erne og ens barndom
Opskriften på fattigmands tournedos er et levn fra min barndom og de glade 80'ere, hvor "Re-Sepp-ten" spillede i radioen, og Sepp's drenge for en kort stund var uovervindelige i Mexico.
Det var dengang madpyramiden så anderledes ud, og sovs og kartofler var dagligdag i de mange danske hjem.
Det var også i dette årti, at jeg første gang stiftede bekendtskab med begrebet "fattigmands tournedos", som er alt andet end fattig på smag og god madoplevelse.
En god gammeldags hakkebøf svøbt ind i bacon, og stedt til hvile i vaskeægte mormor-sovs. Det er guf.
Jeg har også prøvet at få denne "bilig-udgave" af en tournedos tilberedt i alufolie, hvor bøffen så brunes og pakkes ind i alufolie sammen med grøntsager og revet ost, inden den sættes i ovnen.
Det korte af det lange er, at du kan lave lige den udgave du har lyst til. Jeg har valgt at krydre hakkebøfferne i opskriften, da det bare løfter smagen i kødet til nye højder, men det er jo smag og behag.
Tak for inspiration til en virkelig lækker ret - prøvede den i dag og der er rester til i morgen 🙂 Jeg serverede spidskålssalat med vandmelon, feta og olivenolie til - kongemad 🙂
Hej Gitte,
Mange tak for din besked og positive tilbagemelding på opskriften. Fattigmands tournedos og spidskålssalat lyder som en rigtig god kombi 😊
Hilsen
Thomas
Tak fordi du bruger denne opskrift - kom gerne med din vurdering af den.