Kåret til Danmarks nationalret i 2014. Numero uno. Stegt flæsk med persillesovs. Klassisk bondekost fra det forrige århundrede. I dag en yndet nationalspise, som sætter selv de mest stjernebesatte Michelin-etablissementer til vægs. Stegt flæsk i ovn. Et gudemåltid vil nogle mene. Såre simpel kogekunst. Flæsk og en opbagt sovs. Hver for sig ganske ubetydelige fødevarer. Sammen opnår de idoldyrkelse af såvel unge som gamle.
Prøv lige at se opskriften på: Hakkebøffer i fad
Opskrift på stegt flæsk i ovn
Ovnstegt flæsk i ovn er klassisk mormormad. De gode gamle danske retter har fået et comeback, og hurra for det. Til fordel for det nordiske køkken, som for længst har sat Danmark på det gastronomiske verdenskort. Vores madlavning er på vej tilbage til rødderne. Gode gamle opskrifter og råvarer bliver taget ned fra hylderne tilført moderne fortolkning. Tilbage til fremtiden. Dansk mad når det er bedst. Kan du også fornemme duften af stegt flæsk brede sig i huset?
Prøv lige at se opskriften på: Persillesovs
Denne opskrift på stegt flæsk i ovn er:
- Officielt Danmarks nationalret
- Mormors bedste opskrift på sprødt ovnstegt flæsk
- Et hit for både store og små serveret til nye nemme kartofler og persillesovs
- Den sikre vej til mørt flæsk i ovn med sprød svær
Disse ingredienser skal du bruge:
- Flæsk i skiver (alternativt en hel ribbensteg, du selv kan skære i skiver)
- Groft salt
- Friskkværnet peber
- Nemme kartofler
- Mælk
- Smør
- Persille
- Hvedemel
- Muskatnød
Fra skammekrog til hall-of-fame
I årtier har stegt flæsk med persillesovs været henvist til bagerste sæderække indenfor dansk kogekunst. Det nordiske køkken anført af Noma har tegnet billedet af det danske køkkens formåen og kvaliteter. Gamle klassiske måltider og dyder har lidt samme skæbne som vores allesammens Kirsten Hüttemeier – kvinden, der i 1952 introducerede tv-køkkenet på dansk tv. Damen med skåneærmerne fra TV-2 i 1990’erne. Glemt. Old-school. Historie. Æret være Kirsten Hüttemeiers minde. Æret være vores nye nationalret.
Prøv lige at se opskriften på: Klassisk mørbradgryde



Hvilket bagestål er bedst i test?
Hvilket bagestål er bedst i test? Hånden på hjertet – der er ingen vindere eller tabere i denne test. Jeg sammenligner de fem mest solgte bage- og pizzastål i Danmark, hvoraf jeg selv har testet de to første gennem de sidste par år. Testen tager derfor udgangspunkt i egne erfaringer, produktspecifikationer, tredjeparter og anmeldelser af de enkelte bagestål. Læs testen over de fem mest populære bagestål.
Prøv lige at se opskriften på: Gastrik
Tilbage til bondekosten og fortidens køkken
Stegt flæsk. Genopdaget. Fra skammekrog til hall-of-fame. Fra gammel og støvet til celebrity og nationalt ikon. Gammel dansk kogekunst har fået en renæssance. Og er kommet for at blive. Vi er gået tilbage til vores gastronomiske rødder. Til bondekosten fra det forrige århundrede. Nogle i original udførelse. Andre i moderne klæder. Når fortidens køkken på smukkeste vis smelter sammen med nutidens. Stegt flæsk. Opbagt hvid sovs. Bøf med bløde løg. Citronfromage. Tiderne skifter. Måltider består.
Stegt flæsk i ovn og mormors kødgryder
Dansk madkultur er verdenskendt. Dansk madkultur er unik. Til trods for vores massive indtag af pizzaer, pasta og pesto i rå mængder, formår vi danskere alligevel at bevare en dansk madkultur, som lader sig inspirere af den globaliserede verden vi lever i. I stor respekt for vores rødder.
Prøv lige at se opskriften på: Maskeret blomkål
Klassiske middagsretter bliver fortolket i nye udgaver. Andre bevares og respekteres. En af dem er stegt flæsk. En klassisk middagsret fra mormors kødgryder. Ægte mormormad. Hvor sovsen bages op på mel og smør. Hvor man ikke skærer fedtet fra, men hælder det i sovsen. Og kartoflerne danske og nyopgravede. Gammeldags mad når det er bedst.
God fornøjelse.

Ingredienser:
- 800-1000 gr. flæsk i skiver (alternativt kan du købe en ribbensteg og skære den i skiver)
- Groft salt
- Friskkværnet peber
Persillesovs:
- 50 gram smør
- 8 dl. sødmælk
- 5 spsk. hvedemel
- Et stort bundt persille, grofthakket
- Saften fra en halv citron
- Salt
- Friskkværnet peber
- Muskatnød (smages til)
- Evt. lidt kartoffelvand
Opskrift - sådan gør du trin for trin:
- Opvarm ovnen til 200 grader almindelig over- og undervarme.
- Tør flæskeskiverne med lidt køkkenrulle for overskydende kødsaft - det er vigtigt at skiverne er tørre inden de sættes i ovnen.
- Læg flæsket på en rist som kan ligge i en bradepande.
- Du kan med fordel lægge et stykke bagepapir i bradepanden, da det vil lette rengøringen gevaldigt.
- Fordel flæskeskiverne på risten og undgå at de rører hinanden, da det kan give blød svær.
- Drys skiverne godt med groft salt og friskkværnet peber. Du kan med fordel salte flæskeskiverne i god tid - helt op til 45 minutter før de skal i ovnen. Det gør kødet ekstra mørt.
- Sæt risten med bradepanden i ovnen, og steg flæskeskiverne i ca. 35-45 minutter afhængig af ovntype og tykkelsen på kødet. Stegetiden er kun vejledende, da det helt afhænger af ovntype.
- Vend flæskestykkerne på risten efter ca. 20 minutter.
- Det er vigtigt, at flæsket ikke bliver for brændt og mørkt.
- Det stegte flæsk er færdig, når sværen er sprød og boblende.
- Tag nu den færdigstegte flæsk af risten og anret det i en fad.
- Drys evt. med lidt friskhakket persille og havsalt.
- Så er du klar til at servere stegt flæsk med hjemmelavet persillesovs og agurkesalat.
- Velbekomme.
Spar 20% på min nye kogebog "Det er bare go' mad", som indeholder 100 af de mest populære opskrifter på bloggen, som med garanti vil give dig nye ideer til familiens madplan. Køb den som gave eller til dig selv her.
Persillesovs:
- Smelt smørret ved middel varme i en tykbundet gryde.
- Tilsæt melet lidt af gangen under grundig omrøring med et piskeris.
- Fortsæt med at piske godt indtil du har en glat ensartet jævning.
- Lad jævningen "bage" i gryden et par minutter inden du tilsætter mælken, så melsmagen bliver brændt af.
- Tilsæt nu mælken løbende under kraftig omrøring, og lad sovsen koge op. Du kan også erstatte lidt af mælken med 1 dl. af kogevandet fra kartoflerne.
- Smag sovsen til med salt, peber, lidt stødt muskatnød og lidt friskpresset citronsaft. Lad sovsen småkoge i ca. 5 minutter under omrøring.
- Tilsæt herefter masser af friskhakket persille til sovsen (gem evt. lidt af persillen som pynt til sovsen).
- Server den færdige persillesovs til din stegte flæsk ledsaget af hjemmelavet agurkesalat og rødbeder.
- Velbekomme.
14 kommentarer
Hvordan holder jeg flæsket varm, til 10 personer
Hej Margit,
Jeg vil tilberede det af flere omgange i ovnen, og løbende opbevare de stegte flæskstykker i en anden bradepande med sværene opad, og så tilsidst lige give dem nogle minutter under grillen i ovnen inden servering. Stegt flæsk skal heldigvis ikke være brandvarm når den serveres – bare persillesovsen og kartoflerne er godt varme.
Håber det lykkedes med mad til så mange 😊
Hilsen
Thomas
Skal der laves stegt flæsk til mange kan jeg anbefale at bruge grillen, et rotisseri og en stor kurv.
Det virker lidt underligt, at se flæsket “tumle” rundt i kurven – men det fungerer.
Jeg har prøvet at lave 3 kilo på en gang, og alle mine gæster var glade! Samtidig kunne jeg koncentrere mig om persillesaucen – og den lykkedes også.
Hej Torben,
Tak for dit gode tip 😊 Det lyder ret smart med det rotisseri – har kun hørt om folk der bruger det til pommes frites og pølser til pølsemix. Jeg laver også stegt flæsk på grillen engang imellem, men det er så hvor de står op i en form med rækker, så sværene bliver sprøde.
Tak for tippet 👍
Hilsen
Thomas
Jeg vil prøve nået nyt med denne opskrift, jeg har små kartofler i smør under risten hvor flæsket ligger, ved endnu ikke hvordan det blir, men skal meddele resultatet
Hej Claus,
Mange tak for din besked og ikke mindst det rigtig gode indspark til opskriften vedrørende små kartofler under risten. Det er da en genial ide 😊 Er meget spændt på at høre resulatet, og håber virkelig det lykkedes, da jeg kan forestille mig, at kartoflerne vil smage afsindig godt af fedtet fra den stegte flæsk på risten.
Venlig hilsen
Thomas
Det fungerer rigtigt godt prøv det
Det lyder fantastisk Claus – og er det helt små ukogte kartofler du bare ligger under risten? Har du vendt dem undervejs?
Hilsen
Thomas
Hejsa Thomas. Tak for de mange dejlige opskrifter, de må prøves i løbet af året. I går lavede jeg så stegt flæsk i oven efter dine anvisninger, og det blev rigtigt godt. normalt laver jeg det som paneret flæsk, men på din måde sparer man jo en god slat fedtstoffer, og det smager dejligt, så tusind tak.
Hilsen Berit
Hej Berit,
Mange tak for din søde besked 😊 Jeg er glad for, at jeg kan inspirere dig med mine opskrifter, og at du synes om opskriften på stegt flæsk i ovn. Det er nemlig rigtig smart at tilberede flæskeskiverne i ovnen, da det både sviner mindre og man undgår at skulle stege dem på panden i fedtstof.
Tak for interessen.
Hilsen
Thomas
Perfekt
Hej Tina,
Mange tak for dit feedback :-) Jeg er rigtig glad for at høre, at resultatet blev godkendt – stegt flæsk i ovn er bare lækkert og nemt.
Venlige hilsner
Thomas
Hej.
Du skriver at man skal vende flæsket efter ca. 20 min. Starter du med at have sværene opad eller nedad?
Hej Anja,
Tak for din besked 😊
Du skal lægge flæskskiverne på en bagerist ovenpå en bageplade – evt. beklædt med staniol eller bagepapir, og så vende dem efter ca. 20-25 minutter – sådan cirka. Dvs. det er selve skiverne du vender.
Håber det giver mening.
Venlig hilsen
Thomas