Rør cremefraichen sammen med alle de øvrige ingredienser til dressingen i en velegnet skål.
Smag dressingen til med salt, peber og evt. lidt mere syre eller sødme i form af æbleeddike, citronsaft og sukker.
Selve waldorfsalaten
Skræl æblerne (du kan bevare skrællen på økologiske æbler), fjern kernehuset og skær dem i tern. Vend dem rundt i dressingen efterhånden som du skærer dem i tern, så de ikke bliver brune og oxiderer.
Skyl bladselleristilkene, og skær dem i tynde skiver.
Sæt valnødderne i blød i kogt vand i ca. 5 minutter (det fjerner bitterstofferne). Skyl valnødderne med kogende vand når de 5 minutter er gået, da det er med til at fjerne de sidste urenheder og bitterstoffer. Dup dem tørre og hak dem groft.
Skyl de grønne vindruer og skær dem over på midten.
Fordel æbler, bladselleri, vindruer og valnødder i en salatskål, og vend dressingen i salaten.
Pynt med grofthakkede valnødder, halve vindruer og blad af bladselleri.
Stil den færdige waldorfsalat på køl i minimum 30 minutter inden den skal serveres.
Pynt: Lidt grofthakkede valnødder Halverede grønne vindruer Blade fra bladselleriDu kan sagtens erstatte cremefraiche med skyr eller græsk yoghurt. Waldorfsalat kan holde sig frisk på køl i et par dage.