Indhold
Opskrift på pizzasnegle
Bløde og saftige pizzasnegle spækket med pepperoni, skinkestrimler og en uimodståelig pizzasovs, som kan tilberedes på godt og vel halvanden time inklusiv hævning.
Mini-pizzaer perfekte til børnenes madpakke, brunchbordet, fisketuren og når du er sulten for sjov.
Må jeg præsentere dig for den ultimative opskrift på nemme pizzasnegle, som tager udgangspunkt i en af mine populære opskrifter på pizzadej, som er spækket med smag og som fremfor alt smager af autentisk pizza.
Lækre svampede pizzasnegle med fuldkorn, som gør disse madbrød ekstra mættende og sunde. Hvis du ønsker en helt almindelig pizzadej med hvedemel, skal du bare erstatte mængden af fuldkornsmel med hvedemel.
Se flere opskrifter:
Grahamsmel giver bedre pizzasnegle
Pizzasnegle er det ultimative madbrød til madpakken, som altid er et stort hit blandt børn og voksne. Jeg bruger ofte grahamsmel, når jeg bager pizzasnegle og pølsehorn, da grahamsmel har en bedre bageevne end fuldkornshvedemel, men ikke lige så god som almindelig hvedemel.
Derfor kan du med fordel anvende grahamsmel sammen med hvedemel i blandingsforholdet 70:30, hvor hvedemelet forstærker dejens hæveevne og elasticitet.
Set ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er grahamsmel rig på kostfibre, vitaminer og mineraler. Grahamsmel ser finere ud i konsistensen end fuldkornshvedemel, men det skyldes blot den finere formaling, som jeg synes gør den velegnet til mini-pizzaer uden at dejen bliver for grov og rustik.
Du kan også anvende speltmel eller almindelig fuldkornsmel i kombination med Tipo 00 eller Manitoba hvedemel.
Dejens konsistens skal være fugtig og lige på grænsen til klistret, så tilsæt væsken af flere omgange, og vær opmærksom på, at mængden af væske kun er vejledende.

Fyld til pizzasnegle
Mit favoritfyld i pizzasnegle er skinkestrimler, oksekød, pepperoni, chorizo og salchichón toppet med revet mozzarella eller cheddar.
Som udgangspunkt kan du bruge lige nøjagtig det fyld du ønsker i dine hjemmelavede mini-pizzaer, og det er kun fantasien sætter grænser.
Du kan også lave en vegetarisk udgave med eks. finthakket aubergine, champignoner, løg, feta, soltørrede tomater, spinat, basilikum og hvidløg. Blot for at nævne nogle eksempler.
Hvor længe kan pizzasnegle holde sig?
Hjemmelavede pizzasnegle har en holdbarhed på frost på minimum 3-4 måneder afhængig af fyld. Du skal opbevare mini-pizzaerne i en tætlukket frysepose eller anden lufttæt beholder.
På køl skal du opbevare pizzasneglene i en tætlukket pose, hvor de kan holde sig friske i ca. 2-3 dage.
De bør dog lunes først i ovnen eller på en brødrister, da de bliver lidt småkedelige af at blive opbevaret på køl.









Tak fordi du bruger opskriften på pizzasnegle. Hvad synes du om den?