Forside » Brød » Naanbrød

Naanbrød

billede med naanbrød

Her har du opskriften på hjemmebagte indiske naanbrød, som er utrolig simple at fremtrylle i ovnen. Perfekte som madbrød til indisk mad.

Naanbrød er et lækkert indisk madbrød, som man både kan bage i ovnen, på et bagestål eller på en pande.

Det er et fladt madbrød, som er en fast bestanddel i det indiske køkken, og som er utrolig lækkert til indisk inspirerede måltider som fx indisk dahl, veganske kødboller i indisk karrysovs og kylling tikka masala.

Det er et madbrød som du kan variere i det uendelige - både hvad angår sammensætning af meltyper, og ikke mindst toppingen, som fx kan bestå af nigellafrø; krydderurter som koriander og persille; garam masala og hvidløgsolie.

I Indien bager man naanbrød i en tandoori ovn, som er en lille varm stenovn, men mindre kan også gøre det - det er bare vigtigt at de bliver bagt ved en forholdsvis høj temperatur. Jeg har bagt disse naanbrød på et bagestål, hvor bagetiden kun er 4-5 minutter ved 250° grader.

Se også de populære opskrifter på:

Opskrift på nemme naanbrød

billede med naanbrød

Naanbrød

5 fra 1 stemme
Her har du opskriften på hjemmebagte indiske naanbrød, som er utrolig simple at fremtrylle i ovnen. Perfekte som madbrød til indisk mad.
Udskriv Facebook Pinterest
RetBrød
KøkkenIndisk
Forb. tid2 timer
Tilb. tid15 minutter
Samlet tid2 timer 15 minutter
Antal6 stk.
ForfatterThomas

Ingredienser

  • 2 dl vand
  • 25 g gær
  • 1,5 dl yoghurt - græsk eller yoghurt naturel
  • 1 æg
  • 100 g smør - smeltet
  • 2 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 100 g fuldkornsmel
  • 500 g hvedemel
  • olivenolie - til pensling

Sådan gør du

  • Opløs gæren i det lunkne vand med en temperatur på ca. 37 grader, og tilsæt herefter yoghurt, æg, smør, salt og sukker. Rør det hele godt rundt.
  • Tilsæt melet lidt af gangen, og ælt dejen godt med en røre- eller køkkenmaskine. Dejen skal være blød og smidig og kunne slippe skålens sider.
  • Lad nu dejen hæve lunt og tildækket i et par timer, eller til det har dobbelt størrelse.
  • Sæt nu bagestålet i ovnen (du kan sagtens bage dem på en almindelig bageplade ved 225 grader varmluft i ca. 10-15 minutter), og varm ovnen og bagestålet op til 250 grader.
  • Hæld lidt mel ud på dit køkkenbord, og hæld forsigtigt dejen ud på bordet - dejen skal ikke slås ned, da den så mister mange af sine luftlommer, som gør brødet så lækkert luftigt.
  • Del dejen i 6-8 stykker og tryk eller stræk hvert stykke ud til en oval, så dejen er tyndere på midten end i enderne. Lad være med at anvende en kagerulle, da den også vil slå luften ud af dejen.
  • Placer naanbrødene på et stykke bagepapir, og pensle dejen med lidt olivenolie.
  • Sæt nu brødene ind på bagestålet i ovnen med den tilhørende kombispade (hvis du bager dem uden bagestål, skal du blot sætte bagepladen ind i den opvarmede ovn på 225 grader varmluft i ca. 10-15 minutter).
  • Bag brødene i 4-5 minutter eller til de er fine gyldne. Bunden skal være sprød, men skorpen skal forblive blød.
  • Lad naanbrødene køle lidt af, og server dem lune til fx indisk dahl eller veganergryde.

Noter

De færdigbagte naanbrød kan sagtens fryses ned i 2-3 måneder.
Hvis du ønsker lidt forskellige variationer kan du fx pensle nogle af brødene med lidt hvidløgsolie (presset hvidløg i lidt olivenolie) inden du sætter dem i ovnen, og drysse nogle af dem med fx sesamfrø, krydderurter eller indiske krydderier som fx garam masala.
Naan kan holde sig friske i flere dage i en tætlukket pose, og skal så blot lunes på en brødrister.

Næringsindhold

Næringsindhold
Naanbrød
Mængde pr. portion
Kalorier
538
% Daglig værdi*
Fedt
 
19
g
29
%
Mættet fedt
 
10
g
63
%
Transfedt
 
1
g
Flerumættet fedt
 
1
g
Enkelumættet fedt
 
6
g
Kolesterol
 
66
mg
22
%
Natrium
 
909
mg
40
%
Kalium
 
228
mg
7
%
Kulhydrater
 
80
g
27
%
Kostfibre
 
4
g
17
%
Sukker
 
3
g
3
%
Protein
 
13
g
26
%
Vitamin A
 
482
IU
10
%
Vitamin C
 
0.1
mg
0
%
Calcium
 
59
mg
6
%
Jern
 
5
mg
28
%
* Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.

Disse naanbrød er:

  • Utrolig lækre og luftige
  • Meget nemme at bage
  • Det perfekte madbrød til indiske retter
  • Fryseegnede
  • Den perfekte kombination i selskab med hjemmelavet raita
Naanbrød
Naanbrød er også helt fantastiske som "pizzabund", hvor de her er toppet med en vegansk udgave af den indiske ret keema, som i sin originale udgave er en krydret ret, som man spiser sammen med fladbrød og ris - enten som hovedmåltid eller som tilbehør.

Skal dette indiske fladbrød bages eller steges?

Du skal måske til at bage dit første naanbrød, og har søgt inspiration på nettet, hvor de første 149.000 opskrifter dukker op.

Dagens store spørgsmål - hvilken opskrift skal jeg vælge? Hvilken en er bedst? Jeg siger ikke, at denne opskrift er den bedste, men den er mere end godkendt herhjemme, og skaber tilfredse blikke og begejstring hver gang duften af dette indiske madbrød breder sig i huset.

Jeg er dog ret overbevist om, at en husmor i Indien med sin tandoori ovn i ler kan give alle madbloggere seriøs baghjul, når det kommer til naanbrød og indisk madlavning.

Du skal derfor tage stilling til, om du vil bage det i ovn, eller stege det i klaret smør på en pande. Om dit indiske madbrød skal være helt fladt - altså flad som i pandekage, eller om det skal være lidt mere luftigt og fyldigt.

Madbrød anvendes hovedsageligt til at suge sovs og væde op med fra tallerkenen, eller som redskab til at gribe fat om maden med. Mulighederne er mange, men jeg er personligt meget begejstret for denne opskrift.

Bevar luften i dejen

Når du går i gang med disse indiske madbrød, er det vigtigt at du ikke anvender en kagerulle, når den færdighævede dej skal rulles ud.

Hæld dejen ud et meldrysset køkkenbord, og skær dem ud i 8 lige store dele. Tag fat i hver ende, og træk brødt lidt fra hinanden, så det bliver tyndere på midten, og tykkere i enderne.

Tryk brødene flade med din håndflade - that's it. Den skånsomme forarbejdning af dejen er med til at gøre brødet rigtig luftigt, som ellers nemt kan gå tabt ved anvendelsen af en kagerulle.

God fornøjelse med bageprojektet.

Naanbrød

1 kommentar til “Naanbrød”

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv gerne din vurdering af opskriften her.