Forside » Vegetarmad » Indisk keema med linser på naanbrød

Indisk keema med linser på naanbrød

Indisk keema med linser på naanbrød

Indisk madbrød toppet med vegansk keema med linser. Resultatet er en lækker indisk udgave af en pizza, eller noget der minder om det. Et måltid som både kan serveres som tilbehør, snack eller som et måltid i sig selv.

Keema er en indisk- og pakistansk inspireret kødret, som består af hakket oksekød, løg, ingefær, tomat, kartofler og en masse spændende krydderier. Retten serveres sammen med ris, naanbrød og lidt salat. Denne opskrift er vegetarisk, hvor oksekødet er erstattet med linser og hakkede valnødder, og hvis jeg selv skal sige det, bliver denne kødfrie udgave absolut ikke ringere af den grund.

Prøv lige at se opskriften på: Indisk dahl

Som gryderet eller som fyld på madbrød

Denne kødfrie udgave af keema kan serveres som en gryderet, eller som mættende krydret fyld på et naanbrød toppet med lidt mozzarella, tomater og friske krydderurter. Et godt bud på en ny og anderledes fortolkning af den klassiske napolitanske pizza.

Vil du hellere nyde keema som gryderet serveret sammen med ris, salat og naanbrød, skal du bare følge opskriftens anvisninger indtil du kommer til det med naanbrødet. En passende salat kan fx bestå af tomater, agurk, rødløg, koriander og mynte vendt i lidt olivenolie tilsat lidt limesaft, spidskommen, garam masala og et par fed presset hvidløg.

Prøv lige at se opskriften på: Veganske kødboller i indisk karrysovs

Indisk keema med linser på naanbrød

Lav din egen personlige udgave af keema

Som med så mange andre opskrifter, kan denne vegetariske udgave af keema kombineres i det uendelige. Skal maden være krydret, rigtig stærk eller mild? Skal der lidt mere væde i retten, mere fyld eller måske andre grøntsager, som skal anvendes inden sidste anvendelsesdato. Dine muligheder er mange - også med denne vegetariske udgave af keema.

Prøv lige at se opskriften på: Veganergryde

Denne kødfrie udgave af keema er:

  • Lækker krydret og aromatisk
  • Nem og enkel at tilberede
  • Billig i indkøb
  • Dejlig mættende
  • Både anvendelig som lækker gryderet, eller som fyld på naanbrød

Prøv lige at se opskriften på: Chili sin carne

Indisk keema med linser på naanbrød

Print
Serves: 4 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 300 calories 20 grams fat
Rating: 4.9/5
( 8 voted )

Ingredients

  • Keema med linser:
  • 85 gr. valnødder
  • 2 gulerødder
  • 1 lille løg
  • 5 fed hvidløg
  • 1 dl. ærter (frosne eller friske)
  • 1 tsk. salvie (kan undlades)
  • 1 tsk. garam masala
  • ½ tsk. kanel
  • ½ tsk. kardemome
  • ½ tsk. muskat
  • 1 knsp. cayennepeber
  • ½ tsk. salt
  • Friskkværnet peber
  • 400 gr. røde eller grønne linser (forkogt og klar til brug - kan købes på dåse)
  • 1 tsk. soyasauce
  • 2-3 spsk. tomatkoncentrat
  • 3 spsk. friskhakket koriander (det der svarer til en potte i supermarkedet)
  • ½-1 dl. vand
  • Naanbrød (pizzabund):
  • 4 hjemmelavede naanbrød (dem fra supermarkedet kan selvfølgelig også bruges)
  • 1 håndfuld cherrytomater
  • 2 stk. frisk mozzarella (bøfmozzarella) eller revet mozzarella
  • Evt. lidt friskhakket koriander, tynde løgringe og lidt hakkede tomater som pynt

Instructions

Keema med linser:

  1. Start med at skylle linserne godt under kold vand.
  2. Kog linser og kartofler sammen i en gryde i ca. 15 minutter, eller indtil kartoflerne er al dente.
  3. Hak løg og hvidløg fint i en foodprocessor eller blender, og hæld de hakkede løg op i en skål.
  4. Skræl gulerødderne og blend dem groft sammen med valnødderne, og hæld dem op i skål.
  5. Opvarm lidt olie i en stor gryde eller pande, og steg løg og hvidløg let gyldne i ca. 4 minutter ved middel til høj varme.
  6. Tilsæt de grofthakkede gulerødder og valnødder til løgblandingen, og steg videre i ca. 3 minutter.
  7. Tilsæt ærter (frosne eller friske), forkogte linser og kartofler, alle krydderierne, soyasauce og tomatkoncentrat og kog retten igennem i 2-3 minutter.
  8. Fordel den friskhakkede koriander over retten og tilsæt lidt kold vand. Rør godt rundt i retten - den skal absorbere vandet, men må ikke blive tør - konsistensen skal være lidt snasket og svampet.
  9. Smag til med salt og friskkværnet peber - tilsæt evt. lidt flere krydderier til retten efter behov.

Anretning på naanbrød:

  1. Opvarm ovnen til 200° varmluft.
  2. Fordel den færdige keema med linser på dine naanbrød.
  3. Læg lidt tomat, tynde løgringe og lidt jalapenos oven på fyldet (hvad du lige selv har lyst til).
  4. Pluk små klumper af frisk bøfmozzarella, og fordel osten på fyldet.
  5. Placer naanbrødene på en bageplade beklædt med bagepapir.
  6. Bag dem i en forvarmet ovn i ca. 8-10 minutter alt efter ovntype. Osten skal være smeltet og fin gylden.
  7. Velbekomme.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *