Forside » Vegetarmad » Chili sin carne

Chili sin carne

Chili sin carne

Chili sin carne er kort fortalt den klassiske udgave af chili con carne - bare uden kød. "Con carne" betyder med kød, og "sin carne" uden kød. Chili sin carne er en rigtig nem og lækker simreret, som kan nydes hele året rundt, men som især luner og varmer ekstra godt i de mørke vintermåneder.

Prøv lige at se opskriften på: Vegansk lasagne med hvidkål og kartofler

Vegetar-one-pot-chili-gryde

Chili sin carne udgør det næsten for en "vegetar-one-pot-chili-gryde", da alle ingredienserne stort set bare skal ned i gryden, og så have lov til at passe sig selv og stå og simre på komfuret. Et mere nemt og taknemmeligt måltid skal man lede længe efter. Og det bedste af det hele er at chili sin carne kan komponeres med det du lige står og har ved hånden af grøntsager, hvilket er med til at forebygge madspild i hjemmet. Du kan både bruge selleri, gulerødder, squash, aubergine, rødløg, græskar - ja, mulighederne er nærmest uudtømmelige, og gør en simreret som chili sin carne til en meget dagsaktuel opskrift alt efter hvad man har liggende i grøntsagsskuffen.

Prøv lige at se opskriften på: Veganergryde

Chili con carne uden kød

Som underrubrikken antyder, er chili sin carne jo bare chili con carne uden kød. Og tro mig - der er ingen til bords der vil mangle det hakkede kød, når man først sætter tænderne i denne kødfrie simreret. Jeg vil faktisk gå så langt og sige, at chili sin carne på flere punkter smager bedre end den klassiske udgave med kød. Denne opskrift er med røde linser, hvilket giver en rigtig lækker og fyldig konsistens i retten, som minder meget om det hakkede oksekød i den klassiske udgave.

Prøv lige at se opskriften på: Veganske kødboller

Chili sin carne er endnu bedre dagen efter

Chili sin carne smager som så mange andre simreretter bedst dagen efter. Det hænger sammen med, at krydderierne får tid til at sætte sig i retten, hvilket giver en endnu mere aromatisk udgave af chili sin carne. Chokoladen som man tilsætter til sidst i processen er med til at samle de forskellige smage i retten, og tilfører samtidig en diskret sødme til retten sammen med det brune farin.

Chili sin carne

Print
Serves: 4 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 550 calories 20 grams fat
Rating: 4.4/5
( 9 voted )

Ingredients

  • 4 fed hvidløg
  • 3 løg
  • 4 gulerødder
  • 2 røde peberfrugter
  • 2 ds. kidneybønner (hæld væden fra og skyl dem under koldt vand)
  • 2 ds. hakkede tomater
  • 2 dl. røde linser
  • 1 dl. majs
  • 3 dl. vand
  • 1 dl. rødvin
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 1 spsk. brun farin
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 1 tsk. stødt kanel
  • Ca. 25 gr. mørk chokolade
  • 2 tsk. salt
  • ½ tsk. cayennepeber
  • ½ tsk. stødt chili
  • Friskkværnet peber
  • Olie til stegning

Instructions

  1. Pil løgene og hak dem groft. 
  2. Pil hvidløgene og hak dem fint.
  3. Skræl gulerødderne, halver dem på langs og skær dem i mindre tern.
  4. Rens peberfrugterne for kerner, halver dem og skær dem i store tern på ca. 3x3 cm.
  5. Brænd alle krydderierne (kanel, spidskommen, koriander, cayennepeber og chili) af i en stor gryde uden fedtstof ved høj varme i et par minutter, så aromastofferne i krydderierne rigtig kan forplante sig til de øvrige ingredienser i retten. Rør godt rundt i krydderierne imens du brænder dem af.
  6. Skru nu lidt ned for varmen og hæld lidt olie ned i gryden til krydderierne. Tilsæt de grofthakkede løg og de finthakkede hvidløg, og steg dem nu klare i et par minutter sammen med krydderierne.
  7. Tilsæt nu alle de øvrige ingredienser på nær kidneybønner, som først skal i retten ca. 10 minutter før den skal serveres.
  8. Lad retten simre under låg i minimum 40 minutter - gerne endnu længere, da det blot giver krydderierne mulighed for at sætte sig yderligere i retten.
  9. Ca. 10 minutter før du vil servere retten tilsætter du kidneybønnerne, som varmes godt igennem i retten. Tag gryden af varmen og rør den grofthakkede chokolade i retten sammen med den brune farin. Start med halvdelen af chokoladen og smag dig frem, da det også er her du skal smage retten til med mere salt, peber og chili, hvis den ønskes stærkere.
  10. Server den færdige chili sin carne med brune ris, naanbrød, cremefraiche, avocado i skiver, tortillachips og evt. lidt revet cheddarost.
  11. Velbekomme.

Notes

Som med så mange andre simreretter, smager chili sin carne altid bedre dagen efter den er blevet tilberedt. Du kan derfor med fordel tilberede din chili sin carne en til to dage i forvejen, så den blot skal varmes op. Krydderierne og aromastofferne når simpelthen at sætte sig mere i retten, hvilket giver en mere smagfuld og aromatisk chili sin carne.

Chili sin carne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *