Forside » Oksekød » Fyldte peberfrugter med oksekød

Fyldte peberfrugter med oksekød

Fyldte peberfrugter med oksekød

Denne skønne opskrift på fyldte peberfrugter med oksekød er familiens egen tilpassede udgave ud af en række forskellige opskrifter på fyldte peberfrugter, som vi igennem tiderne har forsøgt os med. Ret beset kan du kombinere fyldte peberfrugter i det uendelige - alt efter temperament og udvalget af ingredienser i hjemmet.

Prøv lige at se opskriften på: Ris pilaf

Denne opskrift på fyldte peberfrugter med oksekød er:

  • Sund og lækker aftensmad for hele familien
  • En oplagt mulighed for at få ryddet op i grøntsagsskuffen for at bekæmpe madspild
  • Med krydret oksekød og gratineret mozzarellaost
  • Budgetvenlig aftensmad
  • Nem tilberedning når først grøntsagerne er på plads

Prøv lige at se opskriften på: Cremet pastasalat med karry, kylling og bacon

Fyldte peberfrugter med oksekød er sådan en dejlig nem og lækker hverdagsret, som både smager og mætter godt. Og så er den forholdsvis nem at tilberede i hverdagen, hvor der er mange andre gøremål på programmet. Du kan faktisk med fordel tilberede fyldet aftenen forinden, og så blot gratinere peberfrugterne den efterfølgende dag.

Prøv lige at se opskriften på: Chili sin carne

Jeg foretrækker personligt at anvende de røde og gule peberfrugter, som byder på lidt mere smag og sødme end de grønne peberfrugter, som også er en smule bitre i smagen.

Fyldte peberfrugter med oksekød

Tilbehør til fyldte peberfrugter

Fyldte peberfrugter er jo næsten et måltid i sig selv, da de jo er ret kompakte i forhold til fyldet, men jeg sætter nu pris på lidt tilbehør, så man med garanti ikke går sulten fra bords. Du kan fx servere ris eller en lækker salat til fyldte peberfrugter, og her i huset er cremefraiche et must, som vi anvender som sovs og dyppelse. Du kan også prøve at servere guacamole til, da der er lidt mexicansk over dette måltid.

  • Kogte ris med lidt gurkemeje i kogevandet, som giver dem en flot gullig farve
  • Cremefraiche er et must til fyldte peberfrugter, og det skal være den fede af slagsen på 18%
  • Lidt lækkert madbrød
  • Squashspaghetti
  • Spidskålssalat

Prøv lige at se opskriften på: Tabbouleh

Fyldte peberfrugter bekæmper madspild

Fyldte peberfrugter er et måltid, som går godt i spænd med tidens tendenser om at begrænse madspild. I denne opskrift anvender jeg oksekød, men den kan jo varieres i det uendelige. Har du fx fået mexicansk mad en dag, og har lidt tacokød i overskud, kan du med fordel fryse det ned, og så anvende det i en omgang fyldte peberfrugter på et senere tidspunkt.

Fyldte peberfrugter er samtidig et måltid, hvor du med fordel kan inddrage børnene i madlavningen, da der er masser af grøntsager der skal snittes og tilberedes, som kulminerer med at peberfrugterne skal fyldes op og så en tur i ovnen.

God fornøjelse.

Fyldte peberfrugter med oksekød

Print
Serves: 4 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 500 calories 20 grams fat
Rating: 4.2/5
( 17 voted )

Ingredients

  • 4-500 gr. hakket oksekød 8-12 %
  • 200 gr. revet mozzarella
  • 2 røde peberfrugter
  • 2 gule peberfrugter
  • 1 løg
  • 1 porre
  • 3 gulerødder
  • 250 gr. champignon
  • 3 fed hvidløg
  • 1 ds. grofthakkede tomater
  • 2 spsk.  tomatpuré
  • 1 tsk. tørret timian
  • ½ tsk. tørret chili (efter smag og behag)
  • 2 tsk. tørret basilikum
  • 1 oksebouillon terning
  • 3 spsk. kogende vand
  • 2-3 spsk. balsamicoeddike
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Instructions

  1. Skyl de fire peberfrugter under koldt vand, og skær dem over på midten tværs gennem den grønne stilk. Fjern frøstol og frø og udhul peberfrugten, så den er rund i kanten.
  2. Læg peberfrugterne ned i en ildfast fad.
  3. Pil løg og hvidløg og hak dem fint.
  4. Skyl porrerne under koldt vand, og skær dem i tynde ringe.
  5. Skræl gulerødderne og riv dem groft på et rivejern.
  6. Skyl champignonerne under koldt vand og hak dem groft.
  7. Forvarm ovnen til 180° grader varmluft.
  8. Opvarm lidt olie i en gryde og steg løgene blanke i 2-3 minutter ved forholdsvis høj varme.
  9. Tilsæt herefter hvidløg og steg løgene videre i et minut.
  10. Vend de grofthakkede champignon ned til løgene, og svits dem ved høj varme i 3-4 minutter, så champignonerne kommer af med det meste af deres væde. Rør godt rundt i gryden undervejs.
  11. Tilsæt oksekødet og steg det igennem i nogle minutter, hvorefter resten af grøntsagerne tilsættes og steger med i ca. 3-4 minutter.
  12. Vend de grofthakkede tomater, tomatpuré, balsamicoeddike og krydderier ned i gryden til kødet og grøntsagerne.
  13. Opløs bouillonterningen i et par spiseskefulde kogende vand, og hæld bouillonen i gryden.
  14. Bring retten i kog under omrøring og lad den småsimrer i 10 min. Rør rundt i gryden undervejs.
  15. Smag fyldet til med salt og friskkværnet peber.
  16. Fordel det færdige fyld i de hule peberfrugter, og tryk fyldet ned med en ske. Der må gerne være en god top på hver enkel peberfrugt.
  17. Drys revet mozzarella over peberfrugterne.
  18. Sæt de fyldte peberfrugter i den forvarmede ovn, og gratiner dem i ca. 20-25 min.
  19. Jeg kan godt lide, at peberfrugterne stadigvæk har lidt bid, så personligt synes jeg ikke, at de skal have mere end 25 minutter.
  20. Velbekomme.

Notes

Fyldte peberfrugter med oksekød kan spises uden nogen form for ekstra tilbehør, da de indeholder en del grøntsager og samtidig mætter godt. Vi havde et par squash liggende, som vi valgte at køre igennem vores GEFU Spirelli spaghetti slicer, og fik dermed det super lækre squash spaghetti som tilbehør. Lidt kogte ris eller madbrød er også lækkert tilbehør, som sammen med lidt cremefraiche eller tzatziki gør dette måltid fuldendt.

Fyldte peberfrugter med oksekød

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *