Prøv en lækker opskrift på asiatisk mørbrad i en cremet peanutbuttersovs. En nem og velsmagende måde at bruge peanutbutter på i madlavningen.
Lav en lækker asiatisk mørbrad i peanutbutter og kokosmælk. Den smager forrygende godt.
Peanutbutter i sådan en ret med svinemørbrad kan lyde skørt, men du bliver overrasket over hvor godt det faktisk smager.
For godt nok forstår jeg ikke euforien omkring jordnøddesmør som smørepålæg, men det forholder sig helt anderledes, når det kommer til peanutbutter og madlavning.
Peanutbutter er mit hemmelige våben, når det kommer til måltider inspireret af det asiatiske køkken, og når du først har smagt den asiatiske mørbrad i cremet peanutbuttersovs, forstår du min fascination for dette fantastiske smørepålæg.
1svinemørbrad - pudset og skåret i fingertykke skiver
2bundtforårsløg - skyllet og skåret i tynde skiver
1løg - pillet og skåret i tynde halve både
1rød peberfrugt - halveret og skåret i tynde skiver
5spskpeanutbutter
2tskrød karrypasta - smag dig lidt frem
1spskbrun farin
1spsksoja
1dåsekokosmælk - 400 ml
5dlmadlavningsfløde
1lime - saften fra 1 lime
salt og friskkværnet peber
olie - til stegning
Pynt
1håndfuldpersille - hakket, eller frisk koriander
1håndfuldpeanuts - saltede
Sådan gør du
Puds svinemørbraden fri for fedt, hinder og den store sølvsene. Skær mørbraden ud i fingertykke skiver, og læg dem ned i en dyb tallerken.
Opvarm lidt olie i en sauter- eller stor stegepande, og lynsteg mørbradbøfferne ved høj varme (8 på en skala fra 1 til 9 på kogepladen) i et par minutter på hver side, eller til de har fået en fin gylden stegeskorpe.
Læg de stegte mørbradbøffer til side på en ren tallerken.
Hæld evt. lidt mere olie på panden, og steg løgene klare sammen med peberfrugten i 4-5 minutter ved middelhøj varme (7 på en skala fra 1 til 9 på kogepladen).
Tilsæt karrypastaen og brænd den af på panden i et minuts tid sammen med grøntsagerne.
Vend peanutbutter, brun farin, soyasovs, kokosmælk og madlavningsfløde ned på panden, og rør godt rundt.
Bring peanutbuttersovsen i kog under omrøring og tilsæt lidt salt og friskkværnet peber.
Når peanutbuttersovsen koger skruer du ned for varmen, og lad mørbradgryden simre under låg (hvis muligt) i ca. 15 minutter.
Bring sovsen i kog, og tilsæt forårsløgene. Lad forårsløgene koge med under omrøring i 2-3 minutter.
Smag peanutbuttersovsen til med friskpresset limesaft, salt og friskkværnet peber.
Pynt retten med asiatisk mørbrad med lidt grofthakket persille eller koriander samt saltede peanuts.
Noter
Asiatisk mørbrad med peanutbutter er fryseegnet i op til 2 måneder, og kan opbevares på køl i tætlukket opbevaringsboks i minimum 2 dage.Du kan sagtens udskifte svinemørbraden med fx kyllinge- eller kalkunkød.Prøv også at anvende andre grøntsager i retten som fx babymajs, broccolibuketter og grønne asparges.Rød karrypasta er forholdsvis stærk og krydret, og det kan anbefales at smage retten til løbende.Du kan også erstatte den røde karrypasta med den noget mere aromatiske og runde gule karrypasta.
Næringsindhold
Næringsindhold
Asiatisk mørbrad
Mængde pr. portion
Kalorier
683
% Daglig værdi*
Fedt
47
g
72
%
Mættet fedt
25
g
156
%
Transfedt
0.1
g
Flerumættet fedt
6
g
Enkelumættet fedt
13
g
Kolesterol
113
mg
38
%
Natrium
817
mg
36
%
Kalium
1370
mg
39
%
Kulhydrater
26
g
9
%
Kostfibre
4
g
17
%
Sukker
15
g
17
%
Protein
45
g
90
%
Vitamin A
1938
IU
39
%
Vitamin C
53
mg
64
%
Calcium
246
mg
25
%
Jern
6
mg
33
%
* Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
Denne opskrift på svinemørbrad i cremet peanutbuttersovs er:
En lækker gryderet pakket ind i en aromatisk peanutbuttersovs
En moderne opgradering af den klassiske mørbradbryde
Meget nem og enkel tilberedning, og med statsgaranti et hit for hele familien
Aromatisk, krydret og med en helt fantastisk smag af peanutbutter, karry, fløde og kokosmælk
Mørbrad i asiatiske klæder
Min opskrift er inspireret af den populære opskrift på kylling i peanutbutter, den klassiske mørbradgryde og det asiatiske køkken.
Det er gryderet i asiatiske klæder tilsat lidt dansk madlavningsfløde, peanutbutter, kokosmælk og karrypasta.
Det kan næsten ikke komme som nogen overraskelse, at en kombination af disse fødevarer kan afstedkomme den mest fantastiske sovs du kan forestille dig.
Cremet. Aromatisk. Krydret. Det er peanutbuttersovs når det er allerbedst, og så indbydende lækker, at man får lyst til at spise sovsen med ske.
1 kommentar til “Asiatisk mørbrad”
Baregomad
Tak fordi du bruger opskriften og skriv gerne hvad du synes om den.
Tak fordi du bruger opskriften og skriv gerne hvad du synes om den.