Jeg er svært begejstret for denne opskrift på wrap med varmrøget laks, rejer, salat og avocado. Varmrøget lakse wrap med avocado. En utrolig simpel opskrift på et fantastisk velsmagende måltid, som du kan fremtrylle på en travl hverdag på under tyve minutter. Lyder det ikke tiltalende? Og med ganske få ingredienser. Varmrøget laks og rejer i lage er de bærende elementer i denne opskrift, hvor smagen af den varmrøgede laks forplanter sig i dressingen, og gør dette måltid mundvandsdrivende lækkert.
Prøv lige at se opskriften på: Pommes ratatouille
Opskrift på wrap med laks
Wrap med laks er en utrolig populær spise - ikke mindst den helt klassiske udgave med flødeost. Denne opskrift tager udgangspunkt i et stykke varmrøget laks på ca. 140-150 gr., som vendes i dressingen bestående af cremefraiche, mayonnaise, purløg, dild og friskpresset citronsaft. Den røgede smag forplanter sig på smukkeste vis i dressingen, og gør denne wrap med laks til en stor kulinarisk nydelses til trods for de få ingredienser og enkle tilberedning. Laksen skal ikke moses, men skilles i små stykker med et par gafler, hvorefter den forsigtigt vendes rundt i dressingen. Jeg vælger at smøre tortillaen med lidt cremefraiche, inden jeg lægger en portion af lakseblandingen midt på tortillaen, som så fordeles på langs. Herefter fordeler jeg rejer, avocado, salat, rødløg og krydrer med salt og friskkværnet peber.
Prøv lige at se opskriften på: Spinatroulade med laks
Denne opskrift på varmrøget lakse wrap med avocado er:
- Nem aftensmad på under 20 minutter
- Tortillas med varmrøget laks, rejer, salat, rødløg, avocado og en skøn krydderurtedressing
- Perfekt til brunchbordet, tapas, studentergildet, madpakken eller som sund og nem aftensmad
- En skøn sommerspise, men kan nydes hele året rundt
Disse ingredienser skal du bruge:
- Varmrøget laks på, ca. 140-150 gr.
- Rejer i lage
- Avocadoer
- Hvede- eller fuldkornstortilla
- Icebergsalat
- Rødløg
- Citronsaft
- Cremefraiche 18%
- Mayonnaise
- Purløg
- Dild
Prøv lige at se opskriften på: Butterdejsreder med laks
Server disse wraps med laks og avocado til:
- Tapas
- Studentergildet
- Sommerfesten
- Skovturen
- Madpakken
- Buffeten
Prøv lige at se opskriften på: Lakserilette med varmrøget laks og krydderurter
Tortillaruller med varmrøget laks
Tortilla, laks og flødeost er det perfekte match, og anvendes i stor stil som forret skåret ud i fingertykke skiver. Laks smager fantastisk - både varm- og koldrøget, men man skal ikke have for meget af det. Det har forsøgt at kompensere for i denne opskrift, så tortillarullerne kan udgøre det for et helt måltid. Flødeosten erstattes af en skøn cremet dressing, som ikke er nær så fed som en flødeost. Dressingen består af purløg, dild, mayonnaise og cremefraiche, og smages til med salt, friskkværnet peber og citronsaft. Det gør dressingen ganske frisk, hvilket komplimenterer den fede varmrøgede laks. Rejer, salat, rødløg og ikke mindst avocadoen gør dette måltid fuldendt, og kan mætte selv en fuldvoksen mand på plus 100 kilo.
God fornøjelse.
Ingredients
- Fyld:
- 1 stykke varmrøget laks, ca. 140-150 gr.
- 2 modne avocadoer, skåret i skiver
- 2-3 hvede- eller fuldkornstortilla
- 0,5 icebergsalat, finthakket
- 1 rødløg, skåret i tynde skiver
- 200 gr. rejer i lage, drænet
- Dressing:
- 2 spsk. citronsaft
- 2 store spsk. cremefraiche 18%
- 1 stor spsk. mayonnaise
- 2 spsk. purløg, finthakket
- 2 spsk. dild, finthakket
- 0,5 tsk. salt
- Friskkværnet peber
Instructions
Dressing:
- Rør cremefraiche, mayonnaise, dild, purløg, citronsaft, salt og friskkværnet peber sammen i en skål til en ensartet dressing. Smag dressingen til med salt, peber og citronsaft.
Fyld og anretning:
- Tilsæt den varmrøgede laks i små stykker, og rør den ud i dressingen med en gaffel.
- Smør 2-3 tortillas med lidt cremefraiche.
- Del lakseblandingen op i 2-3 portioner (alt efter om du laver 2-3 tortillas), og fordel en portion på midten af tortillaen og smør den lidt ud på langs af tortillaen.
- Fordel rejer, avocado, salat, rødløg og krydre med salt og friskkværnet peber.
- Rul den varmrøgede lakse wrap stramt sammen, og skær den over på midten.
- Anret dine lakse wraps på et fad, og sæt evt. et bambusspyd i midten af tortillaen for at holde den samlet.
- Velbekomme.
Notes
Du kan sagtens tilberede dine wraps med varmrøget laks dagen i forvejen, og så opbevare dem på køl. Da disse wraps er med rejer er holdbarheden ca. et døgn på køl. Laksewraps er også velegnede til madpakken, skovturen eller som del af et tapas- eller buffetbord.