Butterdej er som en magisk tryllestav i køkkenet - den forvandler simple ingredienser til forførende delikatesser på ingen tid. En af de mest fortryllende retter, du kan lave med butterdej, er uden tvivl denne populære forret med koldrøget laks, rejer, blancherede grønne asparges og en uimodståelig dildcreme. Og det bedste af det hele? Det er overraskende nemt at lave med færdiglavede butterdejsplader fra supermarkedet, som du finder på både frost og på køl. Fra du går i gang med at skære eller stikke butterdejen ud i passende stykker, til du står klar med en yderst velsmagende og visuel flot forret, går der mindre end femogfyrre minutter.
Den magiske butterdej
Butterdej er en fantastisk opfindelse. Det er sprødt, smøragtigt og så alsidigt, at det kan bruges til alt fra søde tærter til lækre madtærter. Med færdiglavede butterdejsplader sparer du ikke kun tid, men du undgår også besværet med at lave butterdejen fra bunden. Og hånden på hjertet - jeg vælger altid den nemme løsning. Med de færdiglavede butterdejsplader og ruller er der ikke langt fra tanke til handling, og på ingen tid kan du fremtrylle en lækker forret som denne med koldrøget laks. Butterdej med laks. Mums. Jeg er stor fan.
Denne opskrift på butterdej med laks er:
- Små tærter med røget laks og rejer
- En super lækker forret med laks ovenpå sprød butterdej, dildcreme og blancherede grønne asparges
- Velegnet til påskefrokosten
- En nem forret med laks
Disse ingredienser skal du bruge:
- Koldrøget laks i skiver
- Butterdejsplader
- Grøn pesto
- Revet mozzarella
- Grønne asparges
- Mayonnaise
- Cremefraiche
- Rejer i lage
- Stenbidderrogn
- Dild
Prøv lige at se opskriften på: Gambas al ajillo i airfryer
En forret der kan spises med øjnene
Denne forret er ikke kun en smagsoplevelse, men også en visuel fornøjelse. Den sprøde butterdej, den koldrøgede laks i skiver, rejer i lage og blancherede grønne asparges, er en sand madfest for øjnene såvel som ganen. Den cremede dildcreme tilføjer en friskhed og en dybde til retten, der fuldender smagsoplevelsen.
Prøv lige at se opskriften på: Squashruller med laks og flødeost
Et hit til påske- og julefrokosten
Butterdej med laks, rejer, blancherede grønne asparges og dildcreme er ikke kun en lækker forret, men også et perfekt kulinarisk indslag til påske- eller julefrokosten. Den lette og elegante kombination af smag og tekstur gør den til et ideelt valg til enhver festlig lejlighed, og er altid et stort hit når den er på menuen til påske- eller julefrokosten.
Så næste gang du vil imponere dine gæster med en forret, der både smager himmelsk og ser imponerende ud, skal du ikke tøve med at lave disse butterdejsstykker. Med færdiglavede butterdejsplader er det en leg at skabe noget særligt og uforglemmeligt - og det bedste af det hele er, at det kræver minimal indsats fra din side.
Ingredients
- 250 gr. koldrøget laks, skiveskåret
- 200 gr. rejer i lage, drænet
- 1 lille glas stenbidderrogn
- 4 butterdejsplader eller en rulle butterdej (vil variere i forhold til hvor store butterdejsstykker du ønsker)
- 2 bdt. grønne asparges, blancherede
- 1 bdt. dild, finthakket
- 1 dl. cremefraiche
- 1 dl. mayonnaise
- 1 glas grøn pesto
- Et par håndfulde mozzarella, revet
- Evt. lidt citronsaft til dildcremen
- Salt
- Friskkværnet peber
Instructions
- Forvarm ovnen til 200° grader varmluft.
- Skær eller stik butterdejen ud i passende portionsstykker, som passer til din servering.
- Fordel en teskefuld grøn pesto ovenpå butterdejsstykkerne, og slut af med lidt revet mozzarella.
- Bag butterdejsstykkerne i ca. 15 minutter, eller til de er færdigbagte og gyldne. Lad dem køle af på en rist.
- Rør lige dele cremefraiche, mayonnaise og finthakket dild sammen i en lille røreskål. Smag dildcremen til med salt, friskkværnet peber og evt. lidt citronsaft.
- Fordel en spiseskefuld dildcreme ovenpå de afkølede butterdejsstykker.
- Fordel 2-3 blancherede grønne asparges ovenpå dildcremen.
- Rul en skive røget laks sammen, og placer den ovenpå de grønne asparges.
- Fordel en lille håndfuld rejer ved siden af laksestykket.
- Slut af med en lille teskefuld stenbidderrogn og en kvast dild.
- Velbekomme.