Forside » Desserter » Appelsintrifli

Appelsintrifli

Appelsintrifli

Trifli med saftige appelsinstykker, makroner og en mundvandsdrivende lækker mascarponecreme. En vaskeægte retro-dessert, som alle med en forkærlighed for appelsiner vil elske. Appelsintrifli. En utrolig nem og forfriskende dessert, som bare smager helt forrygende. En dessert præcis som min mormor lavede den. En trifli lagt sammen med knuste makroner, fløjlsblød mascarponecreme og saftige appelsinstykker. Pyntet med lidt appelsinskaller på toppen eller hvid krystalliseret chokolade. Det er ren mums, og et vaskeægte desserthit, som vil gå rent ind hos langt de fleste personer med hang til en lækker dessert.

Appelsindessert med makroner

Appelsintrifli består i sagens natur af saftige appelsinstykker, som med deres syre tilfører desserten en lækker friskhed. De friske appelsinstykker komplimenterer den fede mascarponecreme og de søde knuste makroner, og kan kombineres i det uendelige. Appelsiner kan du købe hele året rundt, men det er især i vinterhalvåret, at du finder de mest saftige og velsmagende appelsiner. Du kan også prøve at lave en citrus-inspireret trifli, som fx kan bestå af appelsiner, clementiner, pomelo og grape, hvilket kun gør desserten endnu mere interessant rent smagsmæssigt. Er du ikke så meget til makroner, kan du også bruge knuste bastognekiks eller hjemmelavet nøddeknas.

Denne opskrift på appelsintrifli er:

  • En mundvandsdrivende lækker mormor-dessert med saftige appelsinstykker
  • Med lækker vaniljecreme, makroner og frispresset appelsinsaft
  • Nem at tilberede og kan med fordel laves i forvejen
  • En frisk retro-dessert, som kan nydes hele året rundt
  • En herlig dessert der vækker minder om en svunden barndom

Disse ingredienser skal du bruge:

Prøv lige at se opskriften på: Citronfromage

Trifli med appelsin
Trifli med saftige appelsinstykker og makroner er en utrolig forfriskende og velsmagende dessert, som for en stund sender dig tilbage til mormors køkken, hvor kogebogsforfatteren Kirsten Hüttemeier var på alles læber.
Appelsintrifli med mascarpone

Prøv lige at se opskriften på: Gammeldags æblekage

Trifli med appelsin

Appelsintrifli med mascarponecreme, appelsinstykker og makroner er for mit vedkommende en tur down-memory-lane. En nostalgisk tidsrejse tilbage til en svunden barndom. Et flashback tilbage til mit mormors køkken, som uden tvivl var hendes domæne og hjemmebane. Hvad der ikke er blevet kogt, stegt og bagt i dette lille køkken er ikke småting. Og tænk sig – dengang kunne man sagtens lave mad til 16 mennesker uden samtalekøkken, dampovn, airfryer og sousvide. Det vil aldrig gå den dag i dag.

Appelsintrifli forbinder jeg med fødselsdage og andre familiære sammenkomster hos mine bedsteforældre. Min mormor var en ørn i et køkken, og mestrede alle discipliner lige fra hjemmelavet appelsintrifli til forloren hare. Alting blev tilberedt fra bunden. Hjemmelavet. Vaskeægte mormormad, hvor man ligefrem kunne smage hendes kærlighed til maden og håndværket. Min mormor tilhørte en generation, hvor man forventede hendes tilstedeværelse i køkkenet – påkrævet, men hun kunne også lide det. Det er min klare fornemmelse i dag. Og den kærlighed har hun givet videre til mig.

God fornøjelse.

Appelsintrifli

Print
Serves: 6 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 4.6/5
( 63 voted )

Ingredients

  • 5-6 store økologiske appelsiner
  • 250 gr. mascarpone (græsk yoghurt kan også anvendes)
  • 2,5 dl. piskefløde
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1-2 spsk. flormelis (smag dig lidt frem)
  • 2-3 spsk. friskpresset appelsinsaft
  • 30 store makroner
  • Forslag til pynt:
  • Appelsinskal, tynde strimler
  • Krystalliseret chokolade
  • Karamelliserede nødder

Instructions

  1. Skræl appelsinerne og del dem i både. Skær appelsinbådene ud i små mundrette stykker.
  2. Pisk fløde, vaniljesukker og flormelis til let en flødeskum, og vend det forsigtigt sammen med mascarponen og appelsinsaften. Smag mascarponecremen til.
  3. Knus makronerne og fordel dem lagvis med mascarponecremen og appelsinstykkerne i et velegnet dessertglas eller anden skål.
  4. Pynt triflien med fx krystalliseret chokolade, karamelliserede nødder eller tynde appelsinstrimler.
  5. Stil desserten på køl tildækket indtil den skal serveres.
  6. Velbekomme.

Notes

Du kan også prøve at hælde nogle dråber Cointreau over de knuste makroner, som tilfører en let bitter sødme af appelsiner til desserten. Du kan også prøve med sherry eller madeira, hvis du ønsker et andet smagsmæssigt twist.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *