Forside » Frokost, brunch og tapas » Krystalliseret chokolade

Krystalliseret chokolade

Krystalliseret chokolade

Spiselig jord af chokolade. Chokoladegrus. Chokoladejord. Knasende små chokoladestykker. Krystalliseret chokolade. Prikken over i'et på enhver dessert, som løfter din gastronomiske kunnen til nye højder, og som med få drys af chokoladekrystaller får din dessert til at ligne en million. Chokoladekrystaller er med andre ord som skabt til dessertanretninger, hvor du ønsker noget tekstur og et knasende element til din is, sorbet, fromage eller mousse. Du kender det måske som spiselig chokoladejord fra restauranter, hvor de små krystalliserede chokoladestykker ligger som et dekorativt element på tallerkenen. Det ligner en million, men fakta er at du kan tilberede disse knasende jordlignende chokoladestykker på under ti minutter.

Dessertanretninger med chokoladejord

Chokoladekrystaller kan løfte selv den mest simple dessert til nye gastronomiske højder. En kugle is med lidt friske bær, hindbærcoulis og lidt krystalliseret chokolade bliver lige pludselig til en gastronomisk oplevelse. Chokoladekrystaller kan også anvendes som dekoration og knas ovenpå din kage eller lagkage. Mulighederne er mange med disse chokoladekrystaller, som man også kan tilføre glimmer og farvepulver.

Prøv lige at se opskriften på: Nytårsdessert

Denne opskrift på krystalliseret chokolade er:

  • Den ultimative opskrift på spiselig jord til desserter og kager
  • Med kun 3 ingredienser og en tilberedningstid på under 10 minutter
  • Yderst velegnet som pynt ovenpå desserttallerkener
  • Det knasende element ovenpå desserter, som du kender fra restauranter

Disse ingredienser skal du bruge:

  • Hvid chokolade (lys eller mørk chokolade kan også anvendes)
  • Sukker
  • Vand

Prøv lige at se opskriften på: Verdens bedste brownie

Krystalliserede chokoladestykker
Chokoladejord
Chokoladegrus
Chokoladekrystaller er super nemme at fremstille, og tilfører enhver dessert og kage fine detaljer og raffinement. Fremgangsmåden er den samme uanset om du anvender mørk, lys eller hvid chokolade.

Prøv lige at se opskriften på: Karamelliserede nødder

Opskrift på krystalliseret chokolade

Chokoladekrystaller er super nemme at fremstille, og tilfører enhver dessert og kage fine detaljer og raffinement. Fremgangsmåden er den samme uanset om du anvender mørk, lys eller hvid chokolade. Hvis du bruger en for mørk chokolade til dit chokoladegrus, risikerer du at din krystalliserede chokolade får en bitter smag. Derfor vil jeg ikke anbefale dig at gå højere op end 55% i kakaoindhold. Har du chokolade med et højere kakaoindhold, kan du evt. blande det med lidt lys chokolade.

Start med at lægge et stykke bagepapir ud på dit køkkenbord, og sæt din håndmixer frem ved siden af din kogeplade.
Hak chokoladen groft med en brødkniv. Bring herefter vand og sukker i kog i en lille gryde. Chokoladen krystalliserer ved en temperatur på 135° grader, og du kan med fordel anvende et stegetermometer. Sukkersiruppen skal koge i ca. 7-8 minutter før du når de 135° grader - det går rigtig hurtigt op til de godt 100° grader, men herefter tager det lidt tid at nå de 135° grader. Du vil opleve, at sukkersiruppen bliver mere og mere tyk i konsistensen, hvilket indikerer at du er ved at nå den rette temperering af siruppen. Herefter hælder du chokoladen ned i sukkermassen imens du pisker med en håndmixer, og i løbet af få sekunder vil chokoladen begynde at krystallisere.

God fornøjelse.

Krystalliseret chokolade

Print
Serves: 6 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 4.7/5
( 83 voted )

Ingredients

  • 100 gr. hvid chokolade, grofthakket (lys eller mørk chokolade kan også anvendes)
  • 100 gr. sukker
  • 1 dl. vand

Instructions

  1. Læg et stykke bagepapir ud på dit køkkenbord, og sæt din håndmixer frem ved siden af din kogeplade.
  2. Hak chokoladen groft med en brødkniv.
  3. Bring sukker og vand i kog i en lille gryde. Du skal prøve på at ramme en temperatur på 135° grader, da det er den perfekte temperatur til krystalliseret chokolade - du kan med fordel bruge et digitalt stegetermometer.
  4. Fjern gryden fra varmen og vend den grofthakkede chokolade ned i den varme sukkersirup. Pisk straks chokoladeblandingen med en håndmixer. I starten ser det ud som om at chokoladen smelter, men som du bliver ved med at piske dannes der små chokoladestykker, som ligner små fine krystaller. Hvis du ikke har et stegetermometer, kan du sagtens lave chokoladen alligevel. Lad sukkersiruppen bulderkoge og boble i ca. 7-8 minutter, inden du hælder chokoladen ned i sukkermassen - på denne måde er du sikker på at sukkermassen har en høj nok temperatur. Du kan se at siruppen bliver mere og mere tyk i konsistensen, hvilket sker efter ca. 5 minutters kogetid.
  5. Fordel den krystalliserede chokolade på et stykke bagepapir med det samme, så de små chokoladestykker ikke brænder på i bunden af gryden.
  6. Lad chokolade krystallerne køle af på bagepapiret, og opbevar dem i en lufttæt beholder indtil de skal bruges til en dessert eller kage.
  7. Velbekomme.

Notes

Chokoladekrystaller skal opbevares i en lufttæt og tør beholder, og har en lang holdbarhed på flere måneder. Opbevar din knasende spiselige jord et mørkt og ikke for varmt sted - fx i et depotrum eller i et køkkenskab. Skal det være ekstra festligt, kan du drysse lidt glimmer ovenpå chokoladekrystallerne.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *