Forside » Desserter » Toscakage

Toscakage

Toscakage

Indrømmet. Toscakage er en af mine største favoritter indenfor kager og søde sager.

Smagen af de lækre karameliserede nødder og mandler, den bløde karamel og den svampede kagebund, slår simpelthen benene væk under mig.

Jeg måler altid en god bager på, hvordan hans toscakager tager sig ud og smager. Der er en verden til forskel i både kvalitet og størrelse - for slet ikke at tale om prisen. 70-100 kr. for en toscakage er efterhånden ved at være normalen.

Prøv lige at se opskriften på: Den du ved nok kage

Denne opskrift på toscakage er:

  • Et bagværk der begejstrer med smagen af karameliserede nødder
  • Langt bedre end den toscakage du kan købe hos bageren
  • Med marcipan og mundvandsdrivende karamelmasse
  • Nem at bage
  • Luksus-udgaven af den klassiske sandkage med sprød nøddetopping

Prøv lige at se opskriften på: Drømmekage

Toscakage begejstrer

Når man først har kastet sig ud i at bage sin første toscakage, går det op for en, at det ikke er jordens billigste bagværk.

Marcipan, nødder, mandler og smør hører ikke til de billigste dagligvarer, men køber man ind når disse varer er på tilbud, kan det gøres noget billigere og slutresultatet alle pengene værd.

Summa sumarum er, at toscakage er en himmelsk kage og dessert, som begejstrer de fleste mennesker ved kaffebordet.

Prøv lige at se opskriften på: Søren Ryge kringle med marcipanremonce

Kræver ikke det sorte bælte i bagning

Det er ikke spor vanskeligt at bage sin egen toscakage. Det er faktisk ret simpelt og imens selve toscakagen bager i ovnen, kan man stille og roligt stå og forberede nøddefyldet, som sammen med karamelmassen udgør det magiske i denne kage.

Prøv lige at se opskriften på: Verdens bedste brownie

Denne opskrift på toscakage smager meget bedre end bagerens og der bliver ikke sparet på ingredienserne. Marcipanen sætter prikken over i'et og leverer en skøn svampet kagebund med god fylde og smag. Karamelmassen bliver knasende sprød og lækker og er kronen på værket.

Når du først står med din hjemmebagte toscakage med knasende karamel- og nøddefyld, går du aldrig tilbage til bagerens.

God bagelyst.

Toscakage

Print
Serves: 8-10 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 450 calories 20 grams fat
Rating: 4.5/5
( 13 voted )

Ingredients

  • Toscakage
  • 120 gr. smeltet smør
  • 4 spsk. fløde
  • 2 tsk. bagepulver
  • 150 gr. hvedemel
  • 200 gr. groftrevet marcipan
  • 2 æg
  • 120 gr. rørsukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 knivspids salt
  • Nøddefyld
  • 100 gr. smør
  • 100 gr. rørsukker
  • 4 spsk. fløde
  • 4 spsk. sirup
  • 2 spsk. hvedemel
  • 150 gr. grofthakkede mandler og hasselnødder
  • 25 gr. mørk chokolade til pynt

Instructions

Toscakage

  1. Start med at piske æg, rørsukker og vaniljesukker sammen i en skål til en luftig æggesnaps.
  2. Tilsæt smeltet smør og fløde.
  3. Fodel igennem en sigte hvedemel, bagepulver og salt ned i skålen til de øvrige ingredienser og rør det godt sammen.
  4. Riv marcipanen groft på et rivejern og fordel forsigtigt marcipanen i dejen.
  5. Fordel dejen i en smurt springform eller beklædt med bagepapir. Springformen skal have en diameter på ca. 26 cm.
  6. Bag kagen ved 175 grader varmluft i ca. 25 minutter eller til toscakagen er fin lysebrun. Du kan evt. stikke en kødnål i midten - sidder der dej på nålen, er kagen ikke færdigbagt endnu.
  7. Imens toscakagen bager i ovnen, kan du nu i ro og mag forberede nøddefyldet, som skal ovenpå den færdigbagte kage.

Nøddefyld

  1. Skær smøret i grove tern og put det i en gryde sammen med rørsukker.
  2. Smelt det ved svag varme og tilsæt herefter sirup og fløde og rør godt rundt i blandingen.
  3. De hakkede mandler og hasselnødder vendes i sukkermassen sammen med hvedemel og blandingen skal nu småkoge i ca. 10 min. under jævnlig omrøring.
  4. Karamelmassen skal tykne og blive lysebrun.
  5. Fordel nu karamelblandingen ovenpå den færdigbagte toscakage og bag nu kagen i yderligere 10 min. ved 200 grader varmluft.
  6. Nøddefyldet skal boble op og være flot gylden.
  7. Toscakagen tages ud af ovnen og stilles til afkøling.
  8. Når toscakagen er afkølet, kan du tage den ud af springformen og bagepapiret uden kagen går i stykker.

Notes

Hvis du har lyst kan du evt. pynte kagen med lidt smeltet chokolade og lidt konditor pistacienødder (usaltede pistacienødder). Du kan med fordel bage kagen dagen forinden, og servere den direkte fra køleskabet, så dejen rigtig har fået lov til at sætte sig.

Toscakage

2 kommentarer til “Toscakage”

  1. Hej. Jeg har smagt en vidunderlig kage som jeg ikke husker navnet på, men jeg mistænker at det er sådan en toscakage her. Dog skal jeg være sikker: er karamellen sprød eller blød? Du nævner begge dele

    1. Thomas fra Baregomad.dk

      Hej Amelia,
      Det er en af mine yndlingskager. Karamellen er sprød og karamelliseret med en blød og svampet midte. Så karamellen er ikke blød, men sprød og knasende.

      Venlig hilsen
      Thomas Udbye

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *