Karamelliserede nødder er noget af det nemmeste at tilberede, og der findes rigtig mange måder at karamellisere nødder på. Jeg vil vove at påstå, at denne opskrift er en af de bedste og mest simple opskrifter på karamelliserede nødder. Her skal du hverken bruge vand eller almindelig sukker, men brun farin, smør og lidt piskefløde. Resultatet er ristede nødder med en karamelliseret skal, som smager af engelske flødekarameller, og som på ingen måder er hårde at tygge i - det er ofte tilfældet med brændte mandler, som du karamelliserer i hvidt sukker.
Prøv lige at se opskriften på: Napoleonshatte
Denne opskrift på karamelliserede nødder er:
- Den nemmeste og bedste opskrift på karamelliserede nødder
- Mundvandsdrivende lækkert nøddeknas
- Perfekt som sulten-for-sjov-snack
- Velegnet som topping ovenpå desserter, bagværk, salater og oste
Prøv lige at se opskriften på: Brændte mandler
Disse ingredienser skal du bruge:
- Brun farin
- Smør
- Piskefløde
- Mandler
- Hasselnødder
- Valnødder
- Kanel
Prøv lige at se opskriften på: Gastrik
Prøv lige at se opskriften på: Kanelkage
Bliv klogere på nødder
Nødder er botanisk set en frugt med en tør skal som fx hasselnødder, valnødder, mandler og pekannødder, hvorimod nødder som fx jordnødder og pinjekerner betegnes som en bælgfrugt. Det giver egentlig god mening, at en jordnød er en bælgfrugt, når man først har set en jordnød i virkeligligheden. Nødder har været brugt i årtusinder som fødevare og olie, og så tidligt som ca. 200 år f.Kr. sukkerglaserede romerne mandler ved særlige lejligheder - det vi i dag kender som brændte mandler. Nødder indeholder meget olie, og kan derfor blive harske. Du kan forlænge holdbarheden på nødder ved at opbevare dem i fryseren i en tætlukket frysepose eller anden opbevaringsboks. Kilde: Arla.dk.
Prøv lige at se opskriften på: Daim islagkage
Karamelliserede nødder og nøddeknas
Karamelliserede nødder eller nøddeknas. Karamelliserede nødder er virkelig nemme at lave, og anvendelsesmulighederne er uendelige. Som topping ovenpå desserter, yoghurt, skyr, oste og bagværk. Som sulten-for-sjov-snack når lysten til lidt sødt og sprødt melder sig. Nøddeknas kan varieres i det uendelige med forskellige nødder, og kan holde sig længe i en tætlukket opbevaringsboks mørkt og køligt. Jeg elsker smagen af kanel i karamelliserede nødder, når de skal anvendes som topping ovenpå desserter med fx ovnbagte pærer eller æbler. Hvordan foretrækker du dit nøddeknas?
God fornøjelse.
Ingredients
- 150 gr. blandede nødder (fx mandler, hasselnødder og valnødder)
- 6 spsk. brun farin
- 2 spsk. sirup
- 2 spsk. smør
- 2 spsk. fløde
- 0,5 tsk. stødt kanel
Instructions
- Fordel den brune farin, smør, sirup, kanel og fløde på en pande, og lad sukkerblandingen smelte ved middelhøj varme (7 på en skala fra 1 til 9 på kogepladen) uden omrøring.
- Når sukkerblandingen er smeltet og begynder at boble, tilsætter du nødderne og vender dem godt rundt i den varme karamel med en grydeske.
- Karamelliser nødderne under omrøring i ca. 5-7 minutter eller til de er gyldne i farven og det begynder at dufte af ristede nødder.
- Tag panden af varmen og fordel de karamelliserede nødder på et stykke bagepapir.
- Lad de karamelliserede nødder køle helt af.
- Skal du bruge de karamelliserede nødder til en dessert, kan du hakke dem groft med en brødkniv og opbevare nøddeknaset i en skål.
- Du kan også bare spise dine karamelliserede nødder som snack, når du er sulten for sjov.
- Velbekomme.
Notes
Karamelliserede nødder kan variereres i det uendelige i forhold til smag og nødder. I denne opskrift anvender jeg mandler, hasselnødder og valnødder, men du kan også bruge peanuts, cashewnødder, pekannødder og macadamianødder blot for at nævne nogle eksempler.