Forside » Desserter » Citronfromage

Citronfromage

billede med citronfromage

Forkæl dig selv med den nemme og enkle citronfromage. En fløjlsblød flødecreme med friskpresset citronsaft og kandiserede citronstrimler.

Citronfromage på dansk. Panna cotta al limone på italiensk. Den klassiske danske citronfromage stammer oprindeligt fra den verdensberømte vinregion Piemonte i Norditalien.

Fløjlsblød flødecreme med friskpresset citronsaft som den vigtigste ingrediens. Toppet med lidt flødeskum, kandiserede citronstrimler og lidt grofthakkede pistaciekerner. Voila.

Hjemmelavet citronfromage. For mange indbegrebet af gammeldags madlavning, men så levende og populær som aldrig før. Flødebudding med citron.

Se også de populære opskrifter på:

Opskrift på citronfromage

billede med citronfromage

Citronfromage

5 fra 1 stemme
Forkæl dig selv med den nemme og enkle citronfromage. En fløjlsblød flødecreme med friskpresset citronsaft og kandiserede citronstrimler.
Udskriv Facebook Pinterest
RetDessert
KøkkenItaliensk
Forb. tid4 timer
Tilb. tid20 minutter
Samlet tid4 timer 20 minutter
Antal8 personer
ForfatterThomas

Ingredienser

Citronfromage

  • 8 blade husblas
  • 5 dl piskefløde
  • 6 pasteuriserede æg
  • 3 tsk citronskal - revet
  • 1 dl citronsaft - friskpresset af 1-2 hele citroner
  • 200 g sukker

Kandiserede citronstrimler

  • 2 citroner
  • 2 dl rørsukker
  • 1,5 dl vand

Pynt

  • pistacienødder - konditor pistacienøddekerner, usaltede
  • flødeskum

Sådan gør du

Citronfromage

  • Start med at lægge husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 minutter. Det er vigtigt, at pladerne bliver lagt i vandet enkeltvis, og at husblassen er dækket med vand.
  • Imens pisker du æg og sukker til en luftig cremet æggesnaps.
  • Riv citronskallen på et rivejern, og pres citronsaften ned i en skål.
  • Pisk fløden til luftig flødeskum.
  • Opvarm citronsaften og skal i en skål placeret i en lille gryde med kogende vand.
  • Vrid husblassen for overskydende vand, og smelt forsigtigt husblassen i den varme citronsaft.
  • Rør lidt rundt i blandingen, og tilsæt evt. mere citronsaft.
  • Tag nu skålen med husblassen op af gryden, og lad blandingen afkøle lidt til den er lunken (lillefingervarm).
  • Fordel den smeltede husblas i den luftige æggesnaps imens der piskes godt med el-pisker eller piskeris.
  • Vend forsigtigt flødeskummet i den letstivnede æggeblanding, og rør rundt med en dejskraber til blandingen er ensartet.
  • Fordel citronfromagen i en stor skål eller portionsglas.
  • Stil desserten i køleskabet i ca. 4 timer inden servering.

Kandiserede citronstrimler

  • Bring sukker og vand i kog i en tykbundet gryde.
  • Skær imens fine strimler citronskal af et par økologiske citroner med et juliennejern. Du kan også bruge en skrællekniv, og så efterfølgende skære skallerne i fine strimler med en kniv.
  • Når sukkerblandingen koger og alt sukker er opløst i gryden, tilsættes de fine citronstrimler.
  • Lad citronstrimlerne koge i et par minutter.
  • Tag citronstrimlerne op af gryden med en gaffel eller hulske, og lad dem dryppe af på en tallerken beklædt med lidt køkkenrulle.
  • Læg herefter de tørre citronstrimler på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem tørre i en forvarmet almindelig ovn ved 100° grader i ca. 30-35 minutter.
  • Læg de færdige citronstrimler ned i en skål eller på en tallerken, så de er klar til at komme på som pynt inden servering.
  • Hvis du påtænker at anvende siruppen som topping til din citronfromage, skal siruppen stilles på køl så den bliver helt afkølet.

Noter

Pynt din citronfromage med de kandiserede citronstrimler, lidt flødeskum i en sprøjtepose og grofthakkede pistaciekerner lige inden servering.
Du kan også anvende den afkølede sirup fra citronstrimlerne ved at hælde lidt af saften ovenpå citronfromagen inden du pynter med de øvrige ingredienser.

Næringsindhold

Næringsindhold
Citronfromage
Mængde pr. portion
Kalorier
423
% Daglig værdi*
Fedt
 
26
g
40
%
Mættet fedt
 
16
g
100
%
Flerumættet fedt
 
2
g
Enkelumættet fedt
 
7
g
Kolesterol
 
216
mg
72
%
Natrium
 
25
mg
1
%
Kalium
 
126
mg
4
%
Kulhydrater
 
46
g
15
%
Kostfibre
 
1
g
4
%
Sukker
 
43
g
48
%
Protein
 
4
g
8
%
Vitamin A
 
1120
IU
22
%
Vitamin C
 
20
mg
24
%
Calcium
 
68
mg
7
%
Jern
 
1
mg
6
%
* Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.

Denne opskrift er:

  • Klassisk dansk citronfromage som mormor lavede den
  • Med fløjsblød flødecreme, kandiserede citronstrimler og lidt grofthakkede pistaciekerner
  • Sød og syrlig med friskpresset citronsaft
  • Gammeldags citronfromage - let og luftig

Alle kan lave citronfromage med husblas

Citronfromage er en nem og enkel desserttype at stå med i køkkenet.

Det kræver ikke det store konditor-kørekort, men blot lidt koncentration og fokus når husblassen skal tilberedes, og blandes i æggesnapsen.

Med andre ord kan alle være med. Ingen dårlige undskyldninger. Alle fortjener at smage denne forfriskende sommerdessert.

En desserttype, som du med fordel kan lave dagen i forvejen, så du blot skal pynte og anrette desserten for dine gæster.

Og så er citronfromage tilmed en billig dessert i indkøb.

Et par gode råd med på vejen. Læs hele opskriften igennem inden du begynder tilberedningen. Og sørg for at have alle ingredienserne klar når du går i gang.

Sådan laver du den perfekte citronfromage:

  1. Sørg for at alle ingredienserne har samme temperatur - gerne køleskabskold (undtagen husblas)
  2. Lad husblassen smelte helt i et dampbad i en gryde, og lad den blive lunken inden den tilsættes æggesnapsen
  3. Pisk konstant med et piskeris imens den smeltede husblas tilsættes æggeblandingen, så du undgår klumper
  4. Æggesnapsen skal være letstivnet inden du tilsætter flødeskummet
  5. Server din citronfromage iskold fra køleskabet

Mormor-desserten der fik sit comeback

Citronfromage er en vaskeægte klassisk flødedessert, som for mange vækker glade barndomsminder.

En desserttype, som i årtier har været glemt og henvist til bagerste opskriftshylde, men som i dag har genvundet tidligere tiders popularitet.

Og meget forståeligt. For når man først har smagt denne fantastiske fløjlsbløde sommerdessert med sin friske syrlige sødme af friskpresset citronsaft og skal, ja, så er man solgt.

En udødelig klassiker. En uimodståelig sommerdessert med bred appeal til både unge og gamle. En desserttype som kan serveres året rundt, men som mange forbinder med sommerstemning og terrassehygge.

3 kommentarer til “Citronfromage”

  1. Under de kandiserede citronstrimler skriver du : saften fra en citron, men jeg kan ikke se, hvor den skal bruges ??
    Med venlig hilsen
    Gerd Korsbæk

    1. Hej Gerd,
      Det er strimlerne fra et par økologiske citroner du skal anvende, og hurtigt kandisere i en sukkerlage i gryden, og herefter skal de en tur i ovnen.

      Selve citronsaften skal du bruge til citronfromagen 😊 Ellers spørger du bare løs hvis du har andre spørgsmål til desserten.

      God fornøjelse og godt nytår.

      Venlig hilsen
      Thomas

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv gerne din vurdering af opskriften her.