En knasende sprød madtærte - spækket med grøntsager og hvide bønner. Det er nem og lækker aftensmad for hele familien. Det er tærte i grøntsagsdrøm med hvide bønner, og en af familiens store favoritter, når det kommer til sunde madtærter. At dømme ud fra opskriftens popularitet her på bloggen, er denne herlige grøntsagstærte med hvidebønner, brococli og grønne asparges en af jeres foretrukne favoritter, når det kommer til sunde madtærter og antiinflammatorisk mad. Kombinationen af havremel og hvide bønner i tærtebunden smager virkelig godt, og er samtidig mit bud på en sund og næsten glutenfri tærtedej.
Det lækre tærtefyld består af grønne asparges, broccoli, champignoner, spinat og hvide bønner, som først skal tilberedes på panden. Æggemassen bestående af græsk yoghurt, parmesan, hvidløg, hvide bønner og timian fuldender denne velsmagende grøntsagstærte. Et lidt utraditionelt bud på en sund madtærte, som kan serveres som nem aftensmad ledsaget af en simpel salat bestående af grønne bønner, edamame bønner, cherrytomater, rødløg og måske lidt feta. Tærten kan også serveres til frokost, brunch eller indgå som et lækkert indslag i madpakken, hvis der bliver lidt tilovers.
Prøv lige at se opskriften på: Maskeret blomkål
Sund tærtebund med hvide bønner og havregryn
Du kan selvfølgelig godt købe en færdiglavet tærtebund i supermarkedet, men det tager altså ikke mange minutter at lave sin egen tærtedej. Her får du opskriften på en sund og velsmagende tærtebund med havregryn og hvide bønner, som både tilfører smag og giver dejen et rustikt udseende. Havremelet er blot blendede havregryn, som er noget nær den ultimative fuldkornsmel uden nævneværdig indhold af gluten. Den fine formaling af havregrynene i en blender, gør havremelet velegnet til madtærter uden at dejen bliver for grov og svær at samle.
De hvide bønner er med til at binde tærtedejen sammen med æg og smør - smørret kan du erstatte med ca. 0,6 deciliter rapsolie. Dejen til tærten skal samles i en blender eller foodprocessor, så dejen ikke bliver for varm og udvikler for meget gluten - det er ikke det store problem, når du anvender havremel. Gluten er som regel en god ting i bagværk, men ikke når vi laver madtærter. Her ønsker vi en flad og sprød tærtebund uden luftbobler, og at tærtebunden beholder sin form under bagningen.
Prøv lige at se opskriften på: Ovnbagt torsk med perlebygsalat
Denne opskrift på tærte i grøntsagsdrøm med hvide bønner er:
- En super lækker madtærte spækket med grøntsager og hvide bønner
- Antiinflammatorisk mad for hele familien
- En skøn grøntsagstærte, som også er et hit på brunch- og frokostbordet
- Nem at tilberede - det meste af tilberedningstiden foregår i ovnen
Disse ingredienser skal du bruge:
- Havregryn
- Smør
- Æg
- Kogte hvide bønner
- Broccoli, skåret i små buketter
- Grønne asparges
- Champignoner
- Frisk spinat
- Æg
- Parmesan
- Græsk yoghurt (hytteost kan også anvendes)
- Hvidløg
- Frisk eller tørret timian
Prøv lige at se opskriften på: Græsk pastasalat
Prøv lige at se opskriften på: Bønnesalat
Opskrift på tærte i grøntsagsdrøm med hvide bønner
Hjemmelavet tærte i grøntsagsdrøm med hvide bønner er nem og sund aftensmad for hele familien. Det tager ikke mange minutter at samle tærtedejen, og imens tærtebunden bliver forbagt, kan du gå videre med æggemassen og de øvrige ingredienser. Tærtedejen skal forbages inden fyldet kommer på, og det er vigtigt at du prikker en masse huller i tærtebunden med en gaffel, så dampen kan komme ud og ikke får bunden til at bule op under bagningen. Forbagningen sikrer en sprød og lækker bund, så den ikke bliver smattet, når først alt fyldet kommer på.
Frisk spinat
Frisk spinat kan købes hele året rundt i alle velassorterede supermarkeder, og er som skabt til madtærter. Når du anvender frisk helbladet spinat, skal du dampe spinaten på en tør pande i et par minutter, så det meste af væsken fordamper. Fra at fylde hele panden falder spinaten sammen, og fylder nærmest ingenting, hvilket skyldes at vandet i spinatbladene fordamper.
Frossen spinat
Du kan også sagtens bruge frossen helbladet spinat, men her skal spinaten ikke dampes tør. Spinaten skal tø op og presses fri for væde, inden du vender spinatbladene sammen med de øvrige grøntsager på panden.
God fornøjelse.
Ingredients
- Tærtebund med havregryn og hvide bønner:
- 180 gr. havregryn, blendet til mel
- 75 gr. smør (kan erstattes med ca. 0,6 dl. rapsolie)
- 1 æg
- 80 gr. kogte hvide bønner (1 dåse på 400 gr. - resten skal anvendes i æggemassen)
- 0,5 tsk. salt
- Grøntsagsfyld:
- 1 broccoli, skåret i små buketter
- 500 gr. asparges (1 stort bundt), skåret i fingertykke stykker
- 100 gr. champignoner, skåret i tynde skiver
- 200 gr. frisk spinat
- Æggemasse:
- 2 æg
- 100 gr. parmesan, fintrevet
- 2 dl. græsk yoghurt (hytteost kan også anvendes)
- 160 gr. kogte hvide bønner
- 2 fed hvidløg, finpresset
- 1 tsk. tørret timian
- 2 tsk. salt
- Friskkværnet peber
Instructions
Tærtebund med havregryn og hvide bønner:
- Forvarm ovnen til 180° grader varmluft eller 200° grader almindelig over- og undervarme.
- Kom alle ingredienserne til tærtebunden op i en blender, og blend det hele til en ensartet dej.
- Fordel dejen i en smurt tærteform med en diameter på ca. 26 cm., og tryk dejen godt ud i kanterne.
- Prik tærtebunden med en gaffel, og stil tærtebunden på køl imens ovnen varmer op.
- Forbag tærtebunden i ca. 10 minutter, og stil herefter den forbagte tærtebund ud på en bordskåner på køkkenbordet.
Grøntsagsfyld:
- Skyl broccolien under koldt vand, og skær broccolien ud i små buketter. Stokken kan du også anvende, eller fryse den ned til en anden god gang. Hvis du også har plads til stokken i din tærteform, skal du skære stokken ud i små tern.
- Skyl champignonerne under koldt vand, og skær dem ud i tynde skiver.
- Skyl de grønne asparges under koldt vand, og bræk de trevlede ender af aspargesene. Skær herefter den grønne del af aspargsene ud i fingertykke stykker.
- Skyl spinaten under koldt vand, og lad den dryppe af i en sigte.
- Opvarm lidt rapsolie på en stor stegepande, og sauter broccoli, champignon og asparges ved middelhøj varme (8 på en skala fra 1 til 9 på kogepladen) i ca. 4-5 minutter.
- Skru lidt ned for varmen, og fordel spinaten ovenpå de sauterede grøntsager på panden. Lad spinaten falde sammen - det tager et par minutter.
- Vend hurtigt æggemassen rundt i grøntsagerne på panden, og fordel herefter fyldet ovenpå den forbagte tærtebund.
- Bag tærten færdig i ca. 25-30 minutter alt afhængig af ovntype, eller til fyldet er fast og gyldent på toppen.
- Tag grøntsagstærten ud af ovnen, og server den som den er eller ledsaget af en let salat bestående af grønne bønner, tomater, spinat, rødløg og lidt feta.
- Velbekomme.
Æggemasse:
- Blend alle ingredienserne til æggemassen ensartet i en blender. Anvender du hytteost som erstatning for græsk yoghurt, skal hytteosten ikke blendes med de øvrige ingredienser.