Indhold
- Snickerskage
- Ingredienser
- Fremgangsmåde
- Ernæring
- Noter
- Dine noter
- Opskrift på snickerskage
- Kage a la Snickers
- Denne opskrift er:
- Snickerskage uden Snickers
- Snickerskage med peanutbutter og karamelfyld
- Kan jeg lave snickerskage i forvejen?
- Kan jeg fryse snickerskage?
- Er du til Snickers?
- Sød, sprød og syndig dessertkage
- Kommentarer
Opskrift på snickerskage
Advarsel! Denne snickerskage er stærkt vanedannende, og kræver selvdisciplin af den helt store kaliber, når lysten til stykke nummer to og tre melder sig ... Aldrig i mine livskabte dage er jeg stødt på en mere syndig dessertkage af den klassiske Snickers-chokoladebar.
Det er en karamelliseret kagebombe af dimensioner, som med statsgaranti vil tilfredsstille selv den største sukkertrang, og på et splitsekund få dit blodsukker til at nå trecifrede værdier.
Se flere opskrifter:
- Svampet chokoladekage
- Verdens bedste brownie
- Den du ved nok kage
- Kanelgifler
- Kanelkage
- Scones med chokolade
Kage a la Snickers
Hjemmelavet snickerskage er kage-verdenens svar på den klassiske Snickers-chokoladebar, som altid har været en af mine helt store favoritter takket være sammensætningen af saltede peanuts, karamel og chokolade.
Snickerskage er en kagedessert, som skal nydes i små portioner, og med god samvittighed uanset om du tæller kalorier eller ej.
I dag må du nemlig godt nyde et stykke snickerskage, da den først feder i morgen, og der er du alligevel ikke hjemme ...
Denne opskrift er:
- Kageudgaven af den klassiske Snickers-chokoladebar
- Syndig snickerskage med kun en halv times indsats i køkkenet
- Fyldt med uimodståelig chokoladekaramel og chokoladeganache og saltede peanuts på toppen
- Et konfektstykke og en sand kagebombe
- Et hit til skolen, arbejdspladsen og til det store kaffebord
Snickerskage uden Snickers
Til trods for navnet indeholder denne kage-bombe ingen Snickers, men til gengæld smager den som en rigtig Snickers chokoladebar takket være den syndige ingrediensliste og opbygning. Den består af en lys kagebund toppet med saltede peanuts, hjemmelavet chokolade-karamel og som kronen på værket sprødt tandtykt chokolade på toppen. Velbekomme siger jeg bare.
Snickerskage med peanutbutter og karamelfyld
Denne opskrift på snickerskage er med peanutbutter og karamelfyld med kakao, hvilket gør denne konfektagtige kage mundvandsdrivende lækker og chokolade-syndig. Det er rendyrket Snickers-chokoladebar i kageform. En kagebombe af dimensioner, som de fleste nok kun spiser et enkelt stykke af, og som vil gå rent ind hos de fleste. Opskriften på snickerskage giver en mellemstor bradepande, som så kan skæres ud i passende portionsstykker. Der kan nemt blive 18-24 stykker ud af denne opskrift, da det er en tung kage-bombe af dimensioner.
Kan jeg lave snickerskage i forvejen?
Ja. Du kan med fordel lave din snickerskage en dag i forvejen, da den nemt kan holde sig frisk på køl i minimum 5 dage. Den bør generelt opbevares på køl, og så skæres ud i passende portionsstykker, som lige skal tempereres lidt inden servering.
Kan jeg fryse snickerskage?
Ja. Du kan sagtens fryse snickerskage i en tætlukket opbevaringsboks i op til tre måneder. En skærekage som denne er meget velegnet til at komme på frost, men vent med chokoladetoppingen indtil kagen næsten er tøet op og skal serveres.
Er du til Snickers?
Kort og godt - er du fan af den klassiske Snickers-chokoladebar, vil du helt sikkert også kunne lide kageudgaven, som minder rigtig meget om den originale Snickers.
Kageudgaven byder på en lækker svampet kagebund toppet med peanuts, uimodståelig chokoladekaramel og ganache på toppen.
En kage som nærmest udgør det for et konfektstykke, og som helt naturligt sætter sin begrænsning for hvor mange stykker du kan spise. It's heavy!
Sød, sprød og syndig dessertkage
Snickerskage er præcis så syndig som den lyder til, og er et hit for alle Snickers-fans - store som små. Det bedste af det hele er, at snickerskage er såre simpel at fremtrylle i køkkenet.
Det tager ikke mange minutter at røre ingredienserne sammen til kagebunden, og chokoladekaramellen passer stort set sig selv i gryden.
Der hvor du må væbne dig med lidt tålmodighed er når de to lag skal køle af. Ventetiden er det hele værd, når du først sætter tænderne i denne søde karameliserede dessertkage med saltede peanuts og chokoladeganache på toppen. Mums.
Så skylder du kage på arbejdet, har du fødselsdag eller børn i skolealderen, som skal forkæle deres kammerater med lidt sødt, vil hjemmelavet snickerskage med garanti vække begejstring.








Skal den opbevares på køl efterfølgende for at karamellen ikke smelter?
Hej Tilde,
Jeg vil opbevare snickerskagen på køl, da det både forlænger holdbarheden (der er jo fløde i), og netop forebygger at karamellen eller chokoladen bliver for blødt, hvis indendørstemperaturen bliver for høj. Tag snickerskagen ud af køleskabet og skær den i portionsstykker 15-20 minutter før den skal serveres 😊
Hilsen
Thomas
Kan den laves dagen før den skal serveres?
Hej Isabel,
Tak for din besked 😊 Du kan sagtens lave kagen dagen i forvejen - opbevar den evt. på køl, og tag den ud et par timer før den skal serveres.
God bagelyst.
Venlig hilsen
Thomas
Kan man alternativt til fløde, bruge mælk eller madlavningsfløde, eller ville det være helt skidt?
Hej Michelle,
Mange tak for dit spørgsmål og interesse for opskriften 😊 Du kan sagtens bruge mælk, kaffefløde eller fx havremælk som erstatning for fløde.
God bagelyst.
Venlig hilsen
Thomas
Skal kagen direkte i køleskabet efter den er taget ud af ovnen og karamellen er hældt over? Eller skal den køle af ved rumtemperatur før den stilles i køleskabet?
Må jeg spørge hvad du gjorde?
Tak fordi du bruger opskriften? Hvad synes du om den?