En nem og hjemmelavet kiksekage, der især laves af firkantede vaniljekiks, chokolade og kondenseret mælk. Kagen kan laves med eller uden palmin. Foto: Baregomad.dk.
Kiksekage er en populær kage, der ikke skal bages. En nem opskrift på kage med kiks og chokolade, der nemt kan laves med eller uden palmin.
Antal: 8
Ret: Kager
Køkken: Dansk
Ingredienser
300gmørk chokolade
1dåsekondenseret mælk
35gsmør
30kiks
Fremgangsmåde
Til hjemmelavet kiksekage starter du med, at finde en aflang form frem. En mindre brødform er perfekt, og det vigtige er blot, at de firkantede kiks kan lægges på tværs i formen.
Beklæd formen med husholdningsfilm.
Den mørke chokolade hakkes groft, og smeltes i en gryde sammen med kondenseret mælk og smør. Der er ca. 400 gram i dåsen med kondenseret mælk. og du skal bruge det hele. Smelt det sammen ved en svag varme, og rør i det undervejs.
Kom et lille lag af chokoladecremen i formen, og byg derefter din kiksekage op i lag med henholdsvis kiks og chokoladecreme.
Du skal bruge ca. 4-5 lag kiks, og der afsluttes med et lag chokolade øverst.
Kiksekagen sættes på køl i et døgns tid, så den kan nå at sætte sig.
Sådan laver du en nem kiksekage, der smager forrygende godt.
En dansk klassiker, og denne opskrift er uden æg. Og uden palmin, men længere nede kan du se hvordan du laver kagen med palmin, hvis du hellere vil det.
I stedet laves kiksekagen her med masser af mørk chokolade, kondenseret mælk, lidt smør og kiks. Her skal du bruge de firkantede vaniljekiks.
Tak fordi du bruger opskriften på kiksekagen. Hvad synes du om den?